Den engelske undersøgelse er udført af forskere fra universitetet i Leicester. De har testet en vaccine fra Novartis ved navn MF59, som indeholder såkaldte 'adjuvanter', hvilket indebærer, at den er tilsat stoffer, som skal forstærke immunresponsen.
100 formodet raske personer i alderen 18-50 år medvirkede.
»Resultaterne viser, at det er mulig at fremkalde beskyttende antistoffer i blodet mod H1N1-infektion inden for to uger ved hjælp af en enkelt vaccinedosis,« siger forskeren Iain Stephenson fra 'University of Leicester' og 'Leicester Hospitals', i en pressemeddelelse.
Ikke overraskende kom det også frem, at responsen var kraftigst hos den gruppe af deltagere, som fik to doser.
Eftersom der ikke produceres vaccine hurtigt nok til alle, som kan have behov for den, er det interessant at undersøgelsen antyder en tilstrækkelig stærk immunrespons, altså en beskyttelse mod H1N1-viruset, efter kun én dosis.
WHO har for eksempel udtalt, at der til at begynde med vil være meget begrænsede mængder vaccine, dog med undtagelse for nogle lande i Vesten. I Norge antages det, at vaccination skal begynde en gang i oktober.
Ikke den vaccine som tilbydes nordmænd
De norske sundhedsmyndigheder tilhører de rige lande, som har stået først i køen, og indgået en aftale om købet af 9,4 millioner doser (to til hele den norske befolkning), til en sum af 650 millioner norske kroner.
Nu kan det være at flere vil få adgang til vaccine hurtigere, hvis det skulle vise sig, at én dosis er nok.
Flere forskellige influenzavacciner er i produktion, og vaccinen MF59, som var udgangspunkt for denne pilotundersøgelse, er ikke den vaccine som skal tilbydes nordmændene. De norske sundhedsmyndigheder har valgt producenten GlaxoSmithKline som leverandør af pandemi-vaccinen.
Det er uanset dette ikke utænkeligt, at Norge kan sidde tilbage med et restlager, også hvis der fortages to runder af vaccinationer som planlagt.
Årsagen til dette vil i så fald ligge i, at myndighederne ikke vil anbefale vaccinen til alle - såsom børn under tre år.
Iain Stephenson oplyser, at der i øjeblikket er flere større forsøg i gang rundt omkring i verden, som vil kunne yderligere bekræfte - eller afkræfte - at en enkelt vaccinedosis er tilstrækkeligt til at opnå en tilfredsstillende beskyttelse.
Selvom vaccinen i undersøgelsen og den man har valgt i Norge er to forskellige vacciner, findes der lighedsstræk. Som at begge er varianter produceret med tilsatte hjælpemidler som styrker immunresponsen.
Behøver man to doser?
Under titlen 'Hvordan skal vaccinen gives?' skriver 'Statens Legemiddelverket' (den norske lægemiddelstyrelse) på sin hjemmeside, at den »gives som to doser á 0,5 ml (til voksne over 18 år) med mindst 3 ugers mellemrum.«
Den norske lægemiddelstyrelse skriver endvidere, at: »to doser er vurderet til at være nødvendig fordi det er et nyt virus og befolkningen ikke har immunitet fra tidligere.« Det er ventet, at det norske 'Folkehelseinstituttet' inden for kort tid vil fremlægge de norske anbefalinger for vaccinering mod Influenza A, ofte kaldet svineinfluenza.
Følgende spørgsmål kan stilles i kølvandet på den engelske undersøgelse; Er det nødvendig at give nordmænd to doser?
Forskning.no har spurgt direktør Hanne Nøkleby fra 'divisjon for smittevern' ved det norske Folkehelseinstitut om, hvorfor man har lagt op til to doser vaccine.
Nøkleby og Folkehelseinstituttet har tidligere argumenteret med, at eftersom der er tale om et nyt virus ingen har immunitet imod, behøver man to injektioner. Det samme skriver den norske lægemiddelstyrelse.
Samtidig findes der forskning, som har vist, at halve vaccinedoser til raske voksne ved udbrud af sæsoninfluenza, har givet beskyttelse.
Vaccinerne: - Ganske store forskelle
»Det er rigtig, at man opnåede ganske god beskyttelse efter én vaccinedosis i den engelske undersøgelse. Men dette er en anden vaccine, end den der skal bruges i Norge, og desuden var beskyttelsen jo også bedst ved to injektioner i undersøgelsen.«
»Vi har sagt, at to doser er bedre end én, fordi det vil give betydelig bedre immunitet, det har vi også set tidligere,« siger Nøkleby til forskning.no.
Hun mener, det ikke er uproblematisk at sammenligne vaccinen i fra pilotundersøgelsen med den 'norske' vaccine.
»Forskellene mellem de to vaccinetyper er ganske store, både i dosering og i de midler de er tilsat for at forbedre deres effekt. Men vi ved ikke om forskellene spiller nogen rolle for effekten,« siger Nøkleby.
»Der findes foreløbig ingen tilgængelige data for 'vores' vaccine, med hensyn til hvor god beskyttelse den giver ved blot en dosis,« siger Nøkleby.
Det vil sundhedsmyndighederne kunne få når vaccineringen starter i Norge og andre steder i verden, hvor denne vaccine skal benyttes.
Risiko for bivirkninger?
Skulle det vise sig, at immunresponsen er god efter én vaccinedosis, er det ikke givet, at man går i gang med vaccineringsrunde nummer to.
- Stiger risikoen for alvorlige bivirkninger, hvis man bestemmer sig for at bruge to doser, frem for blot en dosis?
»Normalt spiller det ingen rolle om man kører sådanne vaccineringer i to runder,« siger Nøkleby, som samtidig har forståelse for, at spørgsmålet dukker op, når der er tale om en helt ny vaccine.
»Vi kan jo aldrig vide det helt sikkert, men vi har ingen grund til at tro, at der er nogen øget risiko for alvorlige bivirkninger forbundet med to doseringer,« siger Nøkleby.
Den norske lægemiddelstyrelse tager den endelige beslutning om, hvordan vaccinen skal gives til nordmænd, og hvem som skal få den. Både Folkehelseinstituttet, Helsedirektoratet og andre faglige instanser er tungt repræsenteret på rådgiversiden.
Hvem skal have vaccinen?
Både hvem som skal få tilbudt vaccinen, og hvor mange doser den skal gives i, er blandt de spørgsmål som skal afklares i Norge.
Der har i Norge været sat spørgsmålstegn ved, om man egentlig behøver at vaccinere hele befolkningen, når den nye influenza hidtil ikke har vist sig mere alvorlig end sæsoninfluenza.
Og; om det er mere etisk rigtigt at afstå fra en del vaccinedoser, og i stedet give dem til folk i fattigere og mere udsatte lande.
»Folkehelseinstituttet vil følge de anbefalinger som de norske og engelske lægemiddelstyrelser kommer med, det er ikke os som til syvende og sidst bestemmer om vaccinen skal gives i en eller to doser, eller hvem som skal få den,« siger Nøkleby fra det norske 'Folkehelseinstituttet'.
At der kan blive begrænsninger, synes klart.
Den svenske lægemiddelstyrelse gik for nylig ud og sagde, at de ikke vil anbefale at børn under tre år fik vaccinen. Årsagen er frygten for alvorlige bivirkninger. Samtidig blev det præciseret, at der kan gøres undtagelser for børn over et halvt år, som tilhører risikogrupper.
»Mange som har børn under tre år, vil sikkert blive urolige for, at deres børn ikke skal få vaccine. Men havde vi sagt at børnene skulle vaccineres, til trods for at det mangler viden om sikkerheden ved dette, var forældrene også blevet urolige,« siger Charlotta Bergqvist fra den svenske lægemiddelstyrelse.
Hun indrømmer, at afvejninger mellem risiko og gevinst har skabt megen hovedbrud i denne sag.
Hvem må få - og hvornår?
Som udgangspunkt har den norske tanke været at alle skulle have tilbuddet om pandemivaccinen. Så udtalte direktør Bjørn Inge Larsen i Helsedirektoratet i 'Dagens Medisin' 1. september, at man i Norge vil vente med tage stilling til, om alle bør vaccineres.
Hvis det skulle vise sig, at sundhedsmyndighederne ikke vil anbefale, at alle grupper i befolkningen lader sig vaccinere, eller at én vaccinationsrunde er tilstrækkelig, betyder dette ikke at et restlager af vaccine vil være ubrugeligt. Det kan anvendes senere eller gives bort.
Ellers vil det være naturligt, at personer i de traditionelle risikogrupper prioriteres som ved almindelige sæsoninfluenza. Det vil sige ældre over 65 år og personer med nedsat immunfunktion, eller personer med kroniske luftvejslidelser som astma.
Det nye virus kan give en form for lungebetændelse, som spreder sig bredt i lungerne, således at man får svært ved at trække vejret, og man vil derfor især undgå at personer med luftvejsproblemer smittes.
For en god ordens skyld kan det nævnes, at øverst på listen i alle lande står personale i sundhedstjenesten, som skal tåle et langt større smittepres end andre, og man vil selvsagt undgå, at de overfører smitte til allerede syge personer med et reduceret immunforsvar.
Prioriteringer
Der åbner sig flere prioriteringsmuligheder, når denne vaccination er færdiggjort.
En gruppe amerikanske forskere publicerede for nylig en undersøgelse i Science, hvor det kom frem, at vaccination af skolebørn og deres forældre vil være den mest effektive måde at hindre spredning af influenzavirusset.
I dette scenario var taget udgangspunkt i en vaccinetilgængelighed på 40 millioner doser, altså ikke nok til hele den amerikanske befolkning. Lande som netop USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig har bestilt vaccinemængder, som vil dække fra 30 til 78 procent af befolkningen, har NTB tidligere meldt.
I Norges nationale beredskabsplan for pandemisk influenza fra 2006 står personer med 'øget risiko for komplikationer' øverst på listen, altså personer i risikogruppen, som ældre eller personer med et svækket immunsystem.
På tredjepladsen følger børn fra seks til 24 måneder, mens gravide står opført som nummer fire.
Skolebørn og deres forældre kommer meget længere nede på listen, men det kan tænkes at man vil se ændringer i dette, samtidig med at det ikke vil komme som nogen overraskelse, hvis de norske myndigheder følger svenskerne, i at de yngste børn ikke skal vaccineres.
Forskellige strategier
De nordiske lande har ellers lagt sig fast på vidt forskellige vaccinationsstrategier. I Sverige og Norge lægges op til en massevaccinering, mens Finland og Danmark har valgt andre strategier.
Danskerne har indhentet vaccine til blot en tredjedel af befolkningen, mens finnerne selv skal betale for injektionerne. Lande som Grækenland, Holland, Canada og Israel, har bestilt nok vaccine til at kunne give samtlige indbyggere to vaccinedoser.
Vaccinen, som Norge har indkøbt, forventes snart at blive godkendt af det europæiske lægemiddelagentur (EMEA). Derefter skal den også formelt godkendes af lægemiddelstyrelsen i Norge. Disse to instanser kommer samlet frem til anbefalingerne for hvordan vaccinen skal administreres.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
