Er denne bakterie skyld i Parkinsons sygdom?

Forskere har bemærket, at patienter med Parkinsons sygdom ofte har en træg mave i mange år, før diagnosen stilles.

Der er også lavet studier, som viser, at patienter med Parkinson har en anden sammensætning af tarmbakterier end andre.

Ifølge en artikel i Scientific American blevet fundet klynger af stoffet alfa-synuclein, som hober sig op i nerveceller ved Parkinsons sygdom, i mavens nervesystem - foruden hjernen. Det er derfor blevet foreslået, at Parkinsons sygdom kan starte i tarmen, men det er ikke afgjort.

Forskere arbejder således på at afdække, hvilke mekanismer i tarmen, der eventuelt kan spille en rolle, og i et nyt studie har finske forskere set nærmere på en bakterie, som de mener kan bidrage til sygdommen.

Bakterien kaldes Desulfovibrio og findes almindeligvis i miljøer med vand.

Sammenhæng med Parkinsons?

Per Erik Saris ved Universitetet i Helsinki og kolleger har tidligere observeret, at bakterien findes hos mennesker med Parkinson. 

I et lille studie fra 2021 målte de niveauet af bakterier i afføringen hos 20 patienter med Parkinson og 20 raske deltagere. Patienterne med Parkinson havde flere af bakterierne i deres prøver. 

Højere koncentration var også forbundet med mere alvorlig sygdom. En kinesisk forskergruppe konkluderede det samme i marts.

I det nye studie undersøgte Per Erik Saris og kolleger, hvad der sker med rundorme, når de indtager Desulfovibrio-bakterier. Bakterierne blev taget fra afføringen fra enten raske personer eller patienter med Parkinson.

Resultatet indikerer, at bakterien spiller en rolle, siger Per Erik Saris.

»Fundene indikerer, at specifikke stammer af Desulfovibrio-bakterier sandsynligvis forårsager Parkinsons sygdom,« siger han i en pressemeddelelse.

Den konklusion er Charalampos Tzoulis imidlertid ikke enig i. Han er professor ved Universitetet i Bergen og medleder af Neuro-SysMed, et center for behandling og forskning i neurologiske sygdomme.

Men det vender vi tilbage til.

Dopamin-producerende celler ødelægges

Bevægelsessymptomerne ved Parkinsons skyldes i høj grad, at celler et område af hjernen kaldet substantia nigra gradvist bliver ødelagt.

Det er især celler, der laver dopamin, der bliver ramt.

Mangel på stoffet forårsager muskelstivhed, rysten og langsomme bevægelser.

Forskerne ved ikke, hvorfor Parkinson opstår, men sygdommen ser ud til at have at gøre med, at proteinet alfa-synuclein bliver akkumuleret i nervecellerne.

Gav bakterier til rundorme

I det nye studie udvandt forskerne Desulfovibrio-bakterier fra afføringen fra 10 patienter med Parkinson og otte raske personer.

De fodrede små rundorme af typen Caenorhabditis elegans med bakterierne.

C. elegans-rundormene er en meget brugt organisme i forskning. De får ikke alfa-synuclein klynger naturligt, så forskerne må først genmanipulere dem.

Forskerne observerede, at de rundorme, der havde modtaget bakterier fra Parkinson-patienterne, havde større ophobning af alfa-synuclein-klynger i nervecellerne, forklarer Charalampos Tzoulis. Det er også noget, der sker hos mennesker med Parkinsons sygdom.

Forskerne observerede endvidere, at rundormene i denne gruppe havde en højere dødelighed.

Rundorme er helt anderledes end mennesker

Charalampos Tzoulis siger, at studiet er interessant, men at man ikke kan sige, at bakterierne har noget med Parkinsons sygdom at gøre ud fra dette studie.

Forskerne har brugt et meget kunstigt system til at teste teorien, påpeger han.

C. elegans er en simpel organisme. Den får ikke Parkinson, og det gør andre dyr heller ikke. Derudover har den kun otte dopaminproducerende celler, mens mennesker har flere hundredetusinde.

»Man har taget udgangspunkt i et lille, mikroskopisk dyr, som ikke har noget med mennesker eller Parkinsons sygdom at gøre,« siger Charalampos Tzoulis.

»Om opdagelsen har betydning for mennesker med Parkinsons sygdom er derfor meget usikkert.«

Interessant forskningsfelt

Generelt er forskning i sammenhængen mellem tarmen og Parkinsons et område i hastig vækst, siger Charalampos Tzoulis. Det er et »interessant forskningsfelt«, mener han.

For eksempel indikerer et dansk studie fra 2020, at Parkinson kommer i to versioner. Den ene starter i hjernen og den anden i tarmen. 

Forskerne observerede, at hos omkring halvdelen af ​​patienterne var nervecellerne blevet ødelagt i tarmen og hjertet før hjernen. Hos andre patienter begyndte ødelæggelsen i hjernen.

Ændret sammensætning af ​​bakterier

Der er lavet mange studier, som viser, at patienter med Parkinsons sygdom har ændret sammensætningen af ​​bakterier i tarmen, siger Charalampos Tzoulis.

Det er blevet spekuleret i, om dette kunne være en årsag til sygdommen. Udfordringen er, at tarmene hos mennesker med Parkinson er ramt af sygdommen.

»De har ændret bevægelighed i tarmen som følge af tab af nerveceller i tarmen, som er en del af sygdommen. Patienter med Parkinson har altså grundlæggende en ændret tarmfunktion sammenlignet med raske.«

Hønen eller ægget?

Det er et hønen eller ægget-spørgsmål, siger Charalampos Tzoulis.

»Det er svært at sige, om den ændrede bakteriesammensætning, der er fundet, er en årsag til sygdommen eller et resultat af, at tarmen fungerer anderledes på grund af sygdommen.«

Forskere har også observeret, at tarmsymptomerne opstår flere år før en diagnose stilles.

»Mange mennesker har ændret tarmmobilitet og træg mave i flere år, før de får problemer med bevægelser,« fortæller forskeren, før han afslutter:

»Man mener, at tarmen påvirkes meget tidligt ved Parkinsons sygdom, før mobiliteten bliver påvirket.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.