Endnu et studie viser, hvordan p-piller ændrer på kvinders hjernekemi
P-piller ændrede ved kvinders serotoninsystem. »Vi skal forstå, hvad det gør ved kvinders psykiske helbred,« siger forskeren bag.
P-piller serotonin hormoner bivirkninger

P-piller påvirker det psykiske helbred blandt nogle kvinder. Men vi ved meget lidt om, hvorfor det sker. Nyt studie bidrager til forståelsen. (Illustration: Shutterstock)

P-piller påvirker det psykiske helbred blandt nogle kvinder. Men vi ved meget lidt om, hvorfor det sker. Nyt studie bidrager til forståelsen. (Illustration: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Mere end 100 millioner kvinder på kloden tager p-piller. De hjælper mange, men der er også flere kendte bivirkninger ved præventionsmidlet. 

Det er blandt andet kendt, at p-piller kan øge risikoen for depression, angst og andre psykiske lider blandt nogle af kvinderne. 

Et stort dansk registerstudie fra 2016 med 1 million kvinder viste eksempelvis, at der var en tydelig sammenhæng i, at kvinder, der var på p-piller, også oftere fik udskrevet antidepressiva og oftere fik stillet en depressionsdiagnose. 

Hvorfor det sker, og hvordan p-pillerne indvirker på brugernes hjerne, ved vi til gengæld ikke så meget om. Men nu er vi måske blevet en anelse klogere.

Et nyt studie fra Rigshospitalet viser nemlig, at p-piller kan påvirke serotoninsystemet, der kobles til depression og angst.

»Studiet rejser en stærk mistanke om, at p-piller betyder meget for hjernens fundamentale kemi. Det giver stof til eftertanke og kan måske forklare, hvorfor nogle kvinder ikke tåler p-piller,« fortæller den ledende forsker bag, Vibe Frøkjær, til Videnskab.dk.

Vibe Frøkjær er overlæge og klinisk forskningslektor ved Regions Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet og på Rigshospitalets Neurobiologiske Forskningsenhed. Studiet er publiceret i tidsskriftet Acta Psychiatrica Scandinavica.

Er du på p-piller? Ingen grund til panik

Hvis du selv er på p-piller, er der ingen grund til at være bekymret, hvis du ikke oplever bivirkninger.

Det nye studie her er et mindre studie, der viser en korrelation - det vil sige en statistisk sammenhæng. Der er endnu ikke påvist en kausalitet - det vil sige en årssagssammenhæng.

Læs mere om forskellen, og hvorfor det er vigtigt at skelne mellem de to begreber, i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.

Hvis du er på p-piller og mærker symptomer på depression eller angst, bør du tale med din læge.

»Markant« ændring i serotoninsystemet

I studiet har man undersøgt raske kvinde med PET-skanninger fra 53 raske kvinder, hvoraf 16 af dem var på p-piller.  PET-skanninger er en billedundersøgelse, hvor du får sprøjtet et radioaktivt mærket sporstof med meget kort halveringstid ind i kroppen, inden du bliver skannet.

Her fandt forskerne fra Rigshospitalet, at der var en »markant« ændring i p-pille-brugernes serotoninsystem, sammenlignet med kvinder der ikke brugte p-piller. 

»Kvinderne på p-piller havde nedsatte serotonin-modtager-niveauer med 9-12 procent. Serotoninsystemet er med til at få hjernen til at arbejde sundt og godt, så det betyder, at deres hjerner er dårligere forbundet med hensyn til basale funktioner, som har betydning ved depression,« forklarer Vibe Frøkjær. 

Mere teknisk fandt forskerne, at det var serotonin 4-receptoren i hjerne, der så ud til  at være lavere niveauer af. Det er potentielt set et problem, da det er disse receptorer, der får neuronerne i hjernen til at tale sammen. 

Forklarer mulig kobling til depression

Når serotoninen ikke kan få neuronerne til at tale effektivt sammen, kan det muligvis lede til depression og betyde noget for behandlingen af depression. Lykkepiller går eksempelvis ind og stabiliserer niveauet af serotonin, så neuronerne kan tale sammen.

»Den klassiske opfattelse af depression er, rent hjernekemisk i hvert fald, at der mangler serotonin mellem neuronerne,« fortæller Michael Winterdahl, lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Michael Winterdahl er ikke involveret i det nye studie, men han har læst det for Videnskab.dk, og han kalder det for et »super relevant studie«.

»Det viser jo, at serotonin-systemet på en eller anden måde er påvirket,« siger han, men påpeger samtidig, at studiet ikke direkte svarer på, om der skruet op eller ned for serotonin-produktionen i hjernen, eller om det i virkeligheden er antallet af de små modtager-enheder på cellerne, receptorerne, der er påvirket af p-pillerne.

»Det en brik i puslespillet, en fin og vigtig brik, men det forklarer ikke fuldstændig koblingen mellem depression og p-piller,« siger Michael Winterdahl, der også er aktuelt med et studie, der viser en kobling mellem p-piller og et forhøjet niveau af det sociale hormon oxytocin.

Det er vigtigt at pointere, at det kun er et fåtal af kvinder på p-piller, der oplever depressive symptomer. For nogle kvinder kan p-piller eksempelvis også virke stabiliserende på humørsvingninger.

P-piller kobles til depression

To markante danske studier har tidligere koblet brugen af p-piller til depression 

Et stort dansk registerstudie fra 2016 med 1 million kvinder viste eksempelvis, at der var en tydelig sammenhæng i, at kvinder, der var på p-piller, også oftere fik udskrevet antidepressiva og oftere fik stillet en depressionsdiagnose. 

Samme studie viste i 2017, at brugen af p-piller er blevet knyttet til flere selvmordsforsøg og selvmord blandt unge kvinder.

Et bidrag i forståelsen af kvinders psykiske helbred

Vibe Frøkjær, forskeren bag det nye studie, påstår dog heller ikke, at de har fundet en direkte forklaring på koblingen mellem depression og p-piller. 

»Vores gruppe af kvinder er jo alle raske. Der er ingen af kvinderne, der lider af depression. Udfra den litteratur, der findes, og den biokemiske viden, vi har, er det en gyldig hypotese, at påvirkningen af serotoninsystemet kan forklare koblingen mellem depression og p-piller hos en bestemt gruppe kvinder, der måske er særlig følsomme for hormonændringer,« siger hun.

Vibe Frøkjær mener, at studiet grundlæggende gør os klogere på, hvorfor det populære præventionsmiddel kan påvirke kvinders psykiske helbred.

»Hvis vi finder nogle biomarkører i hjernen, kan vi klædes bedre på til at forstå risikoen for det psykiske helbred ved p-piller. På den måde kan vi på sigt også forstå, hvornår vi skal tage hensyn til, hvem der kan tåle p-piller,« forklarer Vibe Frøkjær.

I dag har vi en god forståelse af, hos hvem p-piller kan fremprovokere blodpropper. Derfor giver man eksempelvis ikke p-piller til kvinder på over 35 år, der ryger.

»Vi har fået en rigtig god forståelse for risikoen for blodpropper. Nu begynder vi så småt at forstå, hvad pillerne kan gøre ved det psykiske helbred. Studiet skal ses som et bidrag til dette store og meget komplekse spørgsmål,« tilføjer Vibe Frøkjær.

Næste skridt er den kausale sammenhæng

Derfor arbejder Vibe Frøkjær også videre med at undersøge, hvordan p-piller kan påvirke serotoninsystemet.

Først og fremmest skal forskerne være helt sikre på, at det rent faktisk er p-pillerne og ikke alle mulige andre faktorer, der har påvirket kvindernes serotoninsystem.

»Næste skridt er, at undersøge om der er en kausal sammenhæng. Det kan vi kun gøre ved at undersøge den samme gruppe af kvinder, når de er på p-piller, og når de ikke er på p-piller,« pointerer Vibe Frøkjær. 

Dette projekt har netop opnået en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsråd og starter til november.

Læs mere om, hvordan forskere forsøger at afgøre, om en behandling er årsagen til en observeret effekt, eller om der blot er tale om et statistisk sammenfald, i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.

P-piller påvirker helt forskelligt

Hele spørgsmålet om, hvordan p-piller påvirker kvinders psykiske helbred, er enormt komplekst. Det er det blandt andet, fordi det er individuelt, hvordan kvinder påvirkes af p-piller.

Vibe Frøkjær står bag nogle tidligere studier, der har vist, at nogle kvinder er mere følsomme overfor de østrogenændringer, som man for eksempel får gennem p-piller, end andre. 

»Følsomheden overfor kønshormoner kan forklares helt ned på genniveau. Derfor ved vi også lidt om, hvem der kan tåle de her skvulp i serotoninsystemet, og hvem der ikke kan. Det må man helt ned på genniveau og undersøge det, hvor man for eksempel kan se på markører for aflæsningen af hormonfølsomme gener,« siger Vibe Frøkjær.

Derfor spår hun også, at p-piller med tiden kan laves som personlig medicin, som man udfra genetisk information kan tilpasse til den enkelte patient.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.