En usynlig krop mindsker social angst

Hulubulu! Kan man få forsøgspersoner til at tro, at de er usynlige - og dermed ændre deres måde at agere på i sociale situationer?

Det viste et studie for nylig, at man faktisk godt kan.

Studiet viste også, at oplevelsen af at være usynlig faktisk kan være med til at mindske den stress, der ellers opstår, når vi befinder os foran fremmede.

Forskerne bag undersøgelsen foreslog selv, at det er en viden, man muligvis kan bruge i en behandling af socialangst.

Videnskab.dk har bedt en specialist i kropsillusioner, Mark Schram Christensen, om at kigge nærmere på den svenske undersøgelse og vurdere perspektiverne i den. Vi bad ham også om at guide os gennem forskningsmetoden for at forstå, hvordan forskere overhovedet kan narre os til at tro, at vi er usynlige.

»Det her er en ret interessant undersøgelse. Studiet viser, hvor langt vi egentlig kan gå med at snyde folk til at have andre kropslige oplevelser, end hvad der er normalt. Det kan give os en dybere forståelse for, hvorfor nogle mennesker har et forstyrret forhold til deres krop for eksempel i forbindelse med en psykiatrisk diagnose,« siger Mark Schram Christensen, som lektor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.

Undersøgelsen er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports.

Deltagere så tom luft i stedet for deres krop

I undersøgelsen udstyrede forskerholdet fra Karolinska Instituttet i Stockholm deres forsøgspersoner med en brilleskærm – virtuel reality-briller - som gengav et 3D-billede med input fra to videokameraer.

Billedet i brillerne omsluttede hele synsfeltet hos forsøgspersonerne.

Forsøgspersonerne blev samtidig instrueret i at kigge ned på deres kroppe. Men da kameraerne befandt sig et andet sted end forsøgspersonerne, viste billedet i brilleskærmen kun den tomme luft og gulvet - som om kroppen var usynlig.

Derefter kørte forskerne en fjer over forsøgspersonernes maver – både den 'usynlige' krop og deres egen krop - for at skabe illusionen af, at den usynlige krop, som forsøgspersonerne kiggede ned på, blev berørt af fjeren.

Knivstik afslørede ejerskab over den usynlige krop

For at teste, om illusionen virkede, stak forskerne med en kniv mod den usynlige krop, samtidig med at de målte forsøgspersonernes svedudskillelse.

»Man kan se, at forsøgspersonerne begynder at svede, når kniven nærmer sig. De oplever, at truslen mod den tomme luft i virkeligheden er en trussel mod deres egen krop,« siger Mark Schram Christensen.

Svedudskillelsen var dog størst for de 25 forsøgspersoner, hvor forskerne forinden havde bevæget fjeren på deres usynlige mave synkront med deres rigtige mave. Hos de 25 andre forsøgspersoner, hvor forskerne havde bevæget fjeren asynkront – enten forsinket eller i forskellige retninger - reagerede forsøgspersonerne ikke i samme grad ved synet af kniven.

»Vores hjerner integrerer de informationer, den får fra kroppen og omgivelserne, for at give os så godt et billede af virkeligheden som muligt. Når synsindtrykket i dette tilfælde stemmer overens med følesansen, skaber det en illusion af et kropsejerskab af den usynlige krop,« forklarer Mark Schram Christensen.

En usynlig krop gør os socialt trygge

I anden del af forsøget placerede forskerholdet 11 personer foran de kameraer, som var tilknyttet forsøgsdeltagernes 3D-briller. De 11 personer var samtidig instrueret i at se uimponerede eller skeptiske ud.

Dernæst bad forskerholdet 25 forsøgspersoner, der var blevet strøget synkront med en fjer, og 25 forsøgspersoner, der blevet strøget asynkront med en fjer, vurdere, hvor stressende det var for dem at opleve at blive kigget på af de 11 fremmede personer.

Resultatet viste, at:

• Forsøgsdeltagerne, der var strøget synkront med en fjer, oplevede et stressniveau på 25 ud af 100.
  
• Deltagerne, der var strøget asynkront med fjeren, oplevede et stressniveau på 40 ud af 100.

Man kan se, at forsøgspersonerne begynder at svede, når kniven nærmer sig. De oplever, at truslen mod den tomme luft i virkeligheden er en trussel mod deres egen krop.

Lektor Mark Schram Christensen

»Illusionen om den usynlige krop gjorde altså forsøgspersonerne mere trygge ved at stå over for de her skeptiske fremmede. Det mindskede deres nervøsitet. Måske man vil kunne bruge det i en terapiform, men det vil kræve mere forskning,« siger Mark Schram Christensen.

Kropsillusioner giver indblik i fantomsmerter

Men hvad pokker kan vi egentligt bruge denne type forskning i kropsejerskab til?

»Jo dybere en forståelse vi har, for hvad der skaber følelsen af kropsejerskab, desto bedre kan vi hjælpe folk, der har problemer med forstyrrelser af kropsejerskabet,« svarer Mark Schram Christensen.

»Folk, der mister en arm eller et ben, oplever tit smerter i den manglende legemsdel – såkaldte fantomsmerter - og vi ved faktisk ikke helt præcist, hvordan vi skal behandle dem. Og folk med psykiatriske lidelser oplever også ofte et forstyrret kropsbillede, hvor de måske ikke føler ejerskab over hele deres krop. Jo klogere vi bliver på det her område, desto tættere kommer vi på at kunne hjælpe de her folk.«

LÆS OGSÅ: Fantomsmerter: Ny forskning skal snyde hjernen

Det næste skridt er at undersøge, hvad der sker i hjernen på forsøgspersonerne, når de oplever at have en usynlig krop, siger Mark Schram Christensen.

»Hvis forskerne kan lave samme illusion, mens forsøgspersonerne ligger i en hjernescanner, vil vi kunne se, hvordan illusionen ændrer folks hjerneaktivitet, og det vil give os en endnu dybere forståelse, hvad der sker med folk, når de oplever at eje en usynlig krop,« siger Mark Schram Christensen.