Mand med alien-hånd kan ikke styre sine bevægelser
En mand fra Japan har i årevis haft en hånd med sin egen vilje. Baggrunden for lidelsen er gådefuld og ekstremt sjælden, fortæller dansk hjerneforsker. Se en video med det sære fænomen her.

Forestil dig, at din venstre hånd på eget initiativ løfter sig fra tastaturet og bevæger sig i underlige mønstre. Forestil dig så, at du må finde dig i din hånds eskapader gennem 10 år.

Det er virkeligheden for en 65-årig mand, der lider af det noget usædvanlige fænomen, der går under navnet ’hemichorea’ – mere populært kendt som ’alien hand’ eller 'alien-hånd'. Mandens lidelse er beskrevet i en ny publikation i det anerkendte tidsskrift The New England Journal of Medicine med en tilhørende video, som du kan se her.

Du kan også se en mand med en tilsvarende lidelse i videoen øverst i denne artikel.

Bevægelserne giver ikke mening

Årsagen til den selvstændige hånd er, at et blodkar er hævet i hjerneområdet ’putamen’ i mandens højre hjernehalvdel, fortæller forsker i hjerneskader ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, Jesper Mogensen, som Videnskab.dk har bedt om at forklare fænomenet.

Området varetager evnen til at planlægge bevægelser, forklarer han:

»Skaden er sket i de strukturer, som har at gøre med styring af bevægelser og strategier. Bevægelserne i hånden sker derfor ufrivilligt og sættes igang, uden at personen ønsker det. De giver ikke nogen mening for patienten selv.«

Hævelser i blodkar kan forekomme stort set overalt i kroppen og er oftest ufarlige. Men i hjernen kan blodkarret presse mod vævet omkring sig og påvirke de nærliggende hjerneområder. 

Tilstanden plejer at gå over

At mandens uheldige tilstand kan være kronisk har hidtil været ukendt. Normalt forsvinder tilstanden nemlig efter nogle uger, fortæller Jesper Mogensen:

»Det er meget atypisk, at tilstanden er vedvarende, og der er ikke noget i undersøgelsen, der kan fortælle, hvorfor den er blevet kronisk,« siger han og uddyber:

Mennesker uden kontrol over deres hånd lider af det, som populært kaldes 'alien-hand'. Baggrunden for lidelsen hos denne japanske mand er både gådefuld og ekstremt sjælden. (Screendump fra www.nejm.org)

»Hjernevævet er ikke blevet ødelagt, men er blevet skubbet af det hævede blodkar. Normalt vil hjernen tilpasse sig ændringerne, og symptomerne stoppe. Men det er ikke sket her.«

Ikke meget håb for bedring

Denne form for hævelser i hjernens blodkar sker sjældent og opstår kun hos omkring en halv procent af befolkningen. Kun en lille del af denne gruppe oplever den kortvarige form for hemichorea og den kroniske form er langt mere sjælden, fortæller Jesper Mogensen.

De ufrivillige bevægelser er en enormt ubehagelig oplevelse, understreger han:

»Det er jo en kropsdel, som i større eller mindre omfang begynder at foretage sig ting, uden at man er indblandet i det. Det er ukontrollabelt og fremmedartet for patienten.«

»Nogle prøver at skjule de ufrivillige bevægelser ved at gemme hånden, eller ved at lade som om de prøver at sætte håret.«

Da der nu er gået så lang tid, mener han, at manden må opgive håbet om at genvinde magten over sin hånd.

»Jeg er alvorligt bange for, at tilstanden ikke vil ændre sig. Der er gået 10 år, og man har jo prøvet at give medicin og lignende, så der er ikke det helt store, man nu kan gøre.«

Manden må derfor nøjes med at have fuld kontrol over sin højre hånd og trøste sig ved, at fænomenet forsvinder, når han sover.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.