MRSA-gennembrud: Kur mod multiresistente bakterier fundet
Amerikanske forskere har opdaget en simpel metode til at slå multiresistente bakterier - MRSA - ihjel. Metoden har »et meget stort potentiale«, mener dansk forsker.
Restistente bakterier

Ved at kombinere tre forskellige antibiotika lykkedes det ikke blot forskerne at slå de resistente bakterier ihjel. Det ser også ud til, at bakterierne ikke kan udvikle resistens mod den nye form for behandling, viser det nye studie. (Foto: Shutterstock)

Ved at kombinere tre forskellige antibiotika lykkedes det ikke blot forskerne at slå de resistente bakterier ihjel. Det ser også ud til, at bakterierne ikke kan udvikle resistens mod den nye form for behandling, viser det nye studie. (Foto: Shutterstock)

Endelig har forskere fået krammet på de resistente bakterier.

Fakta

MRSA er en betegnelse for en række bakteriestammer, der er resistente over for et eller flere antibiotika.

MRSA er ansvarlig for flere betændelsestilstande i mennesker, der bliver sværere at helbrede på grund af antibiotikaresistensen.

Specielt hospitaler er meget opmærksomme på udbrud af MRSA, der kan være fatal for patienter med svækket immunforsvar eller patienter, der for nylig er blevet opereret.

I en ny undersøgelse har amerikanske forskere slået den frygtede MRSA (methicillin-resistant Staphylococcus aureus) ihjel med tre 'gamle' antibiotika, der ellers ikke har haft nogen virkning på MRSA i flere årtier.

Ved at kombinere de tre forskellige antibiotika lykkedes det ikke blot forskerne at slå de resistente bakterier ihjel. Det ser også ud til, at bakterierne ikke kan udvikle resistens mod den nye form for behandling.

Opdagelsen åbner for behandling af patienter allerede nu og kan potentielt set være en 'game changer' i den krig mod resistente bakterier, som vi mennesker ellers er ved at tabe.

»Denne kombination af tre forskellige antibiotika slår effektivt bakterierne ihjel og ser tilmed ud til at forhindre dem i at blive resistente. Vi har altså nu en behandling, som øjeblikkeligt kan gøre noget ved problemet med MRSA og tilmed redde liv,« fortæller lektor Gautam Dantas fra Washington University i en mail til Videnskab.dk.

Den nye opdagelse er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Chemical Biology.

Dansk forsker: Meget stort potentiale

Professor Hanne Ingmer fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet forsker selv i MRSA.

Ifølge hende er det nye studie rigtig spændende og perspektivrigt, da det viser, at man kan bruge allerede godkendte antibiotika til at slå MRSA ihjel med. Derved skal man ikke gennem dyre udviklingsprojekter for at komme med nye våben mod bakterierne.

Hanne Ingmer synes også, det er rigtig interessant, at det ikke ser ud til, at bakterierne udvikler resistens mod kombinationsbehandlingen. Ifølge professoren er det helt centralt, da udvikling af resistens er et af de største problemer for antibiotika, også antibiotika der netop er kommet på markedet.

»Studiet peger på det vigtige perspektiv, at vi ikke skal smide vores gamle antibiotika bort. Det åbner også op for, at man skal til at lede efter flere kombinationer af antibiotika, som kan anvendes til at bekæmpe resistente bakterier med. Der er et meget stort potentiale i det her,« siger Hanne Ingmer.

Kombination smadrer bakterier

Stafylokokker, herunder MRSA, slår hvert år 11.000 mennesker ihjel i USA - tallet i Danmark er cirka 350 - og forskere over hele verden forsøger at finde løsninger på problemet med MRSA, som vi i nogle tilfælde kun har meget få antibiotika imod.

Forskere har fundet en måde til at slå resistente bakterier ihel. Det betyder, at patienter, som ellers kunne dø af eksempelvis en MRSA-infektion, nu har større chancer for at overleve. (Foto: Shutterstock)

For at angribe problemet på en ny måde, tog Gautam Dantas fat i tre forskellige antibiotika (meropenem, piperacillin og tazobactam) og testede dem individuelt på 73 almindelige typer MRSA - inklusiv typer, der findes på hospitaler - som han havde inficeret mus med.

De fejlede alle sammen mod bakterien, hvilket de har gjort i flere årtier, så der var ingen overraskelse dér.

Men da Gautam Dantas kombinerede de tre forskellige antibiotika og behandlede musene med dem alle tre på samme tid, skete der noget. Antibiotikakombinationen slog samtlige 73 MRSA-infektioner ned. Ikke én infektion kunne modstå effekten af kombinationsbehandlingen.

»Vi ledte specifikt efter kombinationer af antibiotika, som kunne have en forstærkende effekt på hinanden og derved være mere effektfuldt mod MRSA. Det fandt vi. Denne kombination er særdeles effektiv til at slå MRSA ihjel med,« udtaler Gautam Dantas.

Kombinationen af antibiotika havde heller ingen mærkbare bivirkninger for musene.

Antibiotika laver bagholdsangreb

Gautam Dantas fortæller, at den nye form for behandling er så effektiv, fordi de tre antibiotika forstærker effekten af hinanden og samtidig slår til mod bakterien ved at angribe den på forskellige måder.

Fakta

Antibiotikaresistens kan opstå i en bakterie på to forskellige måder:

  1. Ved at bakterien får mutationer i et af de gener, hvor antibiotikummet binder til og sætter sit angreb ind. Derved bliver bakterien resistent.
  2. Import af gener for resistens fra andre bakterier. Det er eksempelvis den måde, MRSA bliver resistente på.

Kombinationseffekten fungerer ved, at bakterierne kun kan opretholde resistens mod ét af antibiotikaene, hvilket giver de to andre antibiotika muligheden for at komme ind og slå bakterien ihjel.

Kombinationen af de tre antibiotika virker desuden ved lavere koncentrationer af hver komponent, end hvad man skal bruge af dem hver især for at slå bakterier ihjel.

Ifølge Hanne Ingmer er det ret smart tænkt.

»Det er interessant, at alle tre antibiotika går ind og rammer komponenter i bakteriernes syntese af cellevæggen, og cellevægssyntesen var netop årsag til, at bakterierne blev resistente til at starte med. Ved at ramme forskellige steder i synteseprocessen gør bindingen af ét antibiotikum bakterien mere følsom over for effekten af de andre. Jeg synes, det er rigtig spændende,« siger Hanne Ingmer.

Bakterier kan ikke blive resistente

I videre forsøg undersøgte Gautam Dantas, om bakterierne kunne udvikle resistens mod den nye behandlingsform.

Det gjorde forskeren ved at udsætte bakterierne for doser af de tre antibiotikaer hver dag i 11 dage og efterfølgende se, om bakterierne begyndte at vise tegn på at udvikle resistens. Det gjorde de ikke.

MRSA-dødsfald i Danmark

I Danmark har der fra 2007 til 2014 været en stigning i antallet af tilfælde af smitte med MRSA.

I 2007 var tallet ifølge Statens Serum Institut 662. Det tal var i 2014 steget til 2.964.

Infektioner med stafylokokker, herunder MRSA, er hvert år skyld i omkring 350 dødsfald i Danmark.

Forskeren har også testet behandlingen på mus, som er smittet med en særlig aggressiv form for MRSA. Hvis ikke musene behandles inden for 24-48 timer, dør de.

Den nye behandlingsform fjernede alle tegn på MRSA fra musenes blod i løbet af få dage.

»Vi har her en kombination af antibiotika, som øjeblikkelig kan blive brugt til at behandle MRSA-infektioner og redde liv. Da bakterierne ikke ser ud til at udvikle resistens mod behandlingen, kan læger også benytte den længere, end man kan bruge andre former for behandling,« siger Gautam Dantas.

Hanne Ingmer er enig i, at det ligger lige til højrebenet at begynde at bruge den nye behandlingskombination med det samme.

»Vi kan på den måde bruge allerede godkendte former for antibiotika på en ny måde til at behandle resistente infektioner. Det er der et stort potentiale i,« siger Hanne Ingmer.

Kan også virke mod kræft

Den nye opdagelse slutter ifølge Gautam Dantas ikke her.

Videre undersøgelser skal hjælpe forskerne med at finde flere kombinationer af antibiotika, som kan hjælpe mod resistente bakterier i fremtiden.

Et andet perspektiv er, at forskerne kan finde kombinationseffekter i medicin, som bliver brugt til andre former for behandlinger. Det kan blandt andet dreje sig om kemoterapi.

»Sådanne kombinationer af kemoterapeutiske stoffer kan potentielt have en kombinationseffekt, som kan være særdeles potent mod resistente former for cancer. Det vil vi også lede efter fremover,« siger Gautam Dantas.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk