Du kender det fra lægen:
Et lille prik i fingeren, en dråbe blod på en stiks og et øjeblik efter har du et tal for dit blodsukker. Hvis du er rask, vil tallet efter faste, for eksempel efter en lang nats søvn, typisk ligge mellem fire til seks millimol pr. liter (mmol/l), som er den enhed, som man måler blodsukkerkoncentration i.
Nu afslører to store internationale undersøgelser med dansk deltagelse, som netop er blevet offentliggjort i Nature Genetics, at blodsukkeret hos mennesker i høj grad er genetisk bestemt.
De gener, der er involveret i reguleringen af vores blodsukker, indeholder nemlig nogle små variationer mennesker imellem. De går under navnet SNP´er - single nucleotide polymorphisms - som er små variationer i vores arvemasse, hvor en enkel byggesten - et bogstav i dna´et - er ændret til fordel for en anden.
Kan forudsige raske menneskers blodsukker
Forskerne har nu i alt observeret 25 variationer i vores arvemasse, som har betydning for for reguleringen af blodsukkeret hos raske mennesker. Fem af generne er mistænkt for at kunne øge risikoen for diabetes 2, som er den hyppigste form for sukkersyge, og som populært kaldes for aldersdiabetes elle 'gammelmandssukkersyge'. På trods af, at sygdommen ofte debuterer allerede i 30-40 årsalderen.
»Vi kan ud fra genprofilen hos raske mennesker forudsige, hvem der vil ligge i den høje ende af den normale blodsukkerskala, og hvem der vil ligge i den lave ende. Dem med det høje blodsukker indenfor normalen, som gælder for mellem 20-30 pct. af befolkningen, vil have en let øget risiko på ca. 10-15 pct. for at udvikle diabetes 2,« siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Biomedicinsk Institut ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Oluf Borbye Pedersen har været med til at levere det danske bidrag til forskningsresultaterne.
Gentest om 10 år?
Vi kan ud fra genprofilen hos raske mennesker forudsige, hvem der vil ligge i den høje ende af den normale blodsukkerskala, og hvem der vil ligge i den lave ende.
Professor Oluf BorbyePedersen
Det er dog ifølge Oluf Borbye Pedersen for tidligt at drømme om et scenarium, hvor man kan genteste den raske befolkning og forudsige, hvem der fra fødslen er disponeret for en højere risiko for diabetes 2, og hvor den enkelte bør motiveres til gøre en ekstra og livslang indsats for at forebygge sygdommen ved at dyrke regelmæssig motion og holde den slanke linje.
»Forskningen inden for dette felt er stadig i sin barndom. Der er muligvis flere hundrede gener i spil, hvor det kun er lykkedes os at kortlægge 25 af dem. Men hvis det lykkes os at få kortlagt de fleste og de vigtigste af dem, kan en gentest komme på tale, som kan forudsige det enkelte individs livstidsrisiko for at udvikle diabetes 2. Realistisk set, vil en sådan test kunne se dagens lys inden for ca. ti år, hvor man også vil tage hensyn til personens vægt og sundhedsadfærd,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Håb om mere effektiv behandling
Men resultaterne er ikke kun interessante set fra et forebyggelsesmæssigt synspunkt. For flertallet af de 25 dna-ændringer, som forskerne har fundet, er involveret i produktionen af insulin, og det åbner en mulighed for, at man kan lave nye, effektive lægemidler til de mennesker, som allerede har udviklet sygdommen.
»Hvis det kan lykkes at udvikle stoffer, som kan normalisere genprodukterne, proteinerne, fra ét eller flere af diabetes-fremkaldende ændringer, er der håb om en mere effektiv behandling af diabetes, end den vi har mulighed for at iværksætte i dag,« siger Oluf Borbye Pedersen.
I undersøgelsen deltog mere end 100.000 mennesker af europæisk herkomst, og flere end 100 forskningsinstitutioner har været med til at gennemføre forskningsprojekterne. Oluf Borbye Pedersen understreger, at forskning i den størrelsesorden kun kan gennemføres gennem et globalt, videnskabeligt samarbejde.
»Forskningen har skønsmæssigt kostet trecifrede millionbeløb i danske kroner at gennemføre, og det ville være utænkeligt at udføre lignende projekter på dansk grund alene Derfor er det vigtigt at kigge udenfor sine egne landegrænser og engagere sig i globale videnskabelige netværk, hvis der skal foretages forskning af den kaliber,« siger Oluf Borbye Pedersen.
