Forskere vil gøre op med tanken om kroppen som en æske reservedele
Der er en langt større samspil mellem kroppens organer, end mange sundhedstrends lægger op til, mener forskere bag ny museumsudstilling.
mand torso krop hjerte

Forskerne vil forklare kroppens kompleksitet ved at se på, hvordan tarmen og hjernen påvirker hinanden i udstillingen på Medicinsk Museion. (Foto: Shutterstock)

Hjertet banker, hjernen tænker, og maven fordøjer. Sådan tænker vi ofte om kroppens organer: Som adskilte komponenter med hver sin funktion, mener forsker og museumsinspektør Adam Bencard, der sammen med lektor Louise Whiteley står bag udstillingen ’Mind the Gut’ ved Medicinsk Museion i København.

Men det er langt mere komplekst end det.

»Der er en masse ny forskning i forholdet mellem hjernen og tarmen, som tilsammen peger på, at vi måske skal til at forholde os anderledes til vores krop. Vi bør se den som et komplekst system, der består af en masse undersystemer, som spiller sammen og påvirker hinanden,« fortæller Adam Bencard, adjunkt i forskningskommunikation ved Københavns Universitet.

'Mind the Gut'

Vores hoved og mave er under lup i den nye udstilling 'Mind the Gut', der åbner 7. oktober 2017 på Medicinsk Museion.

Udstillingen kombinerer videnskab, kunst og historie i formidlingen af vores syn på de komplekse forbindelser mellem vores sind og tarme gennem tiden.

Museet kan findes i Bredgade, 62 i København K, og billetter til udstillingen koster 75 kroner for voksne og 50 kroner for studerende og børn under 16 år.

Kilde: Medicinsk Museion

Med udgangspunkt i hjernens tætte kommunikation og samarbejde med tarmen sætter forskere og kunstnere fokus på, hvordan vi mennesker, i vores forsøg på at blive sundere, glemmer at tænke kroppen som en helhed.

»Meget i sundhedsdebatten er fokuseret på, 'hvordan optimerer jeg min krop?', og 'hvordan bliver jeg rask?' På udstillingen får du ikke fem tips til et sundere liv, men i stedet lægger vi op til kritisk refleksion over, hvilken slags krop, det egentlig er, vi har. Og at det snævre fokus på kroppen som en samling reservedele, der kan optimeres hver for sig, måske skal justeres,« siger han om udstillingen, der åbner i dag.

Fokus på enkelte kropsdele giver et snævert billede

Medicinere forsker ofte i særskilte organer og bliver specialister i eksempelvis hjertet eller nyrerne.

Det har ført til store gennembrud i forskningen og givet nogle gode behandlingsmuligheder, fortæller Adam Bencard.

Men den måde at forske på har også givet os et lidt snævert billede af kroppen, mener han.

»Kulturelt set har vi i de sidste 150 år været optaget af ideen om kroppen som bestående af en masse dele med særskilte funktioner, og den ide slås vi lidt med i øjeblikket. Mange af de ting, vi fejler i dag, kan ikke forklares udelukkende med for eksempel maven eller hjernen,« siger han.

Kathy is bowie medicinsk museion

Fra udstillingen: Kathy High er kunstner og lider af tarmlidelsen Crohns sygdom. I 2015 besluttede hun sig for at spørge David Bowie, om han ville donere afføring til en fækaltransplantation, en eksperimentel behandling mod sygdommen. (Foto: Kathy High/Medicinsk Museion)

Kroppen skal ses som en helhed

Adam Bencard peger på sygdomme som depression, Alzeimers, ADHD, skizofreni, angst, stress, diabetes og generelt kroniske lidelser, som vi endnu ikke har kunnet forklare ud fra kroppens enkelte organer.

I stedet er den medicinske forskning i stigende grad blevet optaget af, at vi ved at se på kroppen som helhed potentielt vil kunne have bedre forudsætninger for at forstå, hvorfor sygdommene opstår, forklarer han.

Den forestilling bakkes op af en anden forsker i tarmsygdomme.

»Det tror jeg bestemt også på. Det ligger ofte dybt begravet i læger at fokusere på ét specifikt organ i vores forskning. Men det er helt sikkert, at man i sit fokus på en sund krop skal se bredere end på bare et eller andet organ,« siger Ulrik Stenz Justesen, der er speciallæge i klinisk mikrobiologi og overlæge på Odense Universitetshospital.

Dine tarmbakterier påvirker måske dit humør

At kroppens organer arbejder tæt sammen, ønsker forskerne bag udstillingen af vise gennem det sammenfiltrede forhold mellem tarmen og hjernen.

»Tarmen kommunikerer med hjernen gennem alle mulige kanaler, herunder nervesignaler, hormoner og neurotransmittere. Og mange af de forbindelser kan vi jo godt mærke i vores daglige liv, hvis vi mærker efter. Bliver vi forelskede, mærker vi måske ikke sulten, eller bliver vi kede af det, får vi måske lyst til at spise mere,« siger Adam Bencard.

Ifølge Adam Bencard er der i de seneste 5-10 år kommet nærmest en »flodbølge af ny forskning«, der peger på, at tarmens bakteriesammensætning kan påvirke vores sind. For eksempel viser studier, at der er forbindelser mellem tarmbakterierne og depression.

»Det er stadig meget ny og uafklaret forskning, så præcis hvilke betydninger forbindelserne har, og om det kommer til at føre til nye behandlinger, ligger stadig ude i fremtiden,« forklarer Adam Bencard.

Ulrik Stenz Justesen er ikke afvisende over for, at tarmens bakterier kan påvirke vores humør.

»Vi ved jo, at indtagelse af mad giver svingninger i blodsukkeret, så på den måde kan man sagtens forestille sig, at det kan have en direkte effekt på ens humør. For eksempel oplever mange, at de bliver meget trætte efter et måltid. Og derfor synes jeg heller ikke, det lyder helt ude i skoven, at tarmens bakterier kan have en indirekte indflydelse på vores humør,« siger han. 

tabletter yoghurt spisetabletter

Fra udstillingen: En yoghurt-salon på Strøget i 1909 vidner om, at vores forfædre også interesserede sig for tarmflora. (Foto: Medicinsk Museion)

Forholdet mellem hjerne og tarme skal udforskes mere

Udstillingen på Medicinsk Museion byder på fortællinger om, hvordan man tidligere har forsøgt at gribe ind i det komplicerede forhold mellem hjerne og mave, følelser og fordøjelse, blandt andet gennem yoghurt.

Men samtidig afspejler udstillingen også vores sparsomme viden om det komplicerede forhold mellem hjernen og tarmen.

Hverken Adam Bencard eller Ulrik Stenz Justesen mener, at forskningen er klar til at sige noget konkret om de mere følelsesmæssige forhold mellem tarmen og hjernen.

»Vi ved i dag langt mere om, hvilke bakterier præcist der er i tarmen, og at det er meget varieret mellem mennesker. Vi ved for eksempel, at tarmfloraen ændres, hver gang du spiser noget, om du har fået antibiotika, og at ændringer kan ses, kort tid efter du har indtaget føde. Tarmfloraen påvirkes af alle mulige ting, og vi ved, at det er meget komplekst,« siger Ulrik Stenz Justesen.

»Nu kratter man stille og roligt i det. Vi er i gang med de indledende manøvrer i at udforske tarmene og alle deres bakterier,« siger han.