Forskere vil gøre op med tanken om kroppen som en æske reservedele
Der er en langt større samspil mellem kroppens organer, end mange sundhedstrends lægger op til, mener forskere bag ny museumsudstilling.
mand torso krop hjerte

Forskerne vil forklare kroppens kompleksitet ved at se på, hvordan tarmen og hjernen påvirker hinanden i udstillingen på Medicinsk Museion. (Foto: Shutterstock)

Forskerne vil forklare kroppens kompleksitet ved at se på, hvordan tarmen og hjernen påvirker hinanden i udstillingen på Medicinsk Museion. (Foto: Shutterstock)

Hjertet banker, hjernen tænker, og maven fordøjer. Sådan tænker vi ofte om kroppens organer: Som adskilte komponenter med hver sin funktion, mener forsker og museumsinspektør Adam Bencard, der sammen med lektor Louise Whiteley står bag udstillingen ’Mind the Gut’ ved Medicinsk Museion i København.

Men det er langt mere komplekst end det.

»Der er en masse ny forskning i forholdet mellem hjernen og tarmen, som tilsammen peger på, at vi måske skal til at forholde os anderledes til vores krop. Vi bør se den som et komplekst system, der består af en masse undersystemer, som spiller sammen og påvirker hinanden,« fortæller Adam Bencard, adjunkt i forskningskommunikation ved Københavns Universitet.

'Mind the Gut'

Vores hoved og mave er under lup i den nye udstilling 'Mind the Gut', der åbner 7. oktober 2017 på Medicinsk Museion.

Udstillingen kombinerer videnskab, kunst og historie i formidlingen af vores syn på de komplekse forbindelser mellem vores sind og tarme gennem tiden.

Museet kan findes i Bredgade, 62 i København K, og billetter til udstillingen koster 75 kroner for voksne og 50 kroner for studerende og børn under 16 år.

Kilde: Medicinsk Museion

Med udgangspunkt i hjernens tætte kommunikation og samarbejde med tarmen sætter forskere og kunstnere fokus på, hvordan vi mennesker, i vores forsøg på at blive sundere, glemmer at tænke kroppen som en helhed.

»Meget i sundhedsdebatten er fokuseret på, 'hvordan optimerer jeg min krop?', og 'hvordan bliver jeg rask?' På udstillingen får du ikke fem tips til et sundere liv, men i stedet lægger vi op til kritisk refleksion over, hvilken slags krop, det egentlig er, vi har. Og at det snævre fokus på kroppen som en samling reservedele, der kan optimeres hver for sig, måske skal justeres,« siger han om udstillingen, der åbner i dag.

Fokus på enkelte kropsdele giver et snævert billede

Medicinere forsker ofte i særskilte organer og bliver specialister i eksempelvis hjertet eller nyrerne.

Det har ført til store gennembrud i forskningen og givet nogle gode behandlingsmuligheder, fortæller Adam Bencard.

Men den måde at forske på har også givet os et lidt snævert billede af kroppen, mener han.

»Kulturelt set har vi i de sidste 150 år været optaget af ideen om kroppen som bestående af en masse dele med særskilte funktioner, og den ide slås vi lidt med i øjeblikket. Mange af de ting, vi fejler i dag, kan ikke forklares udelukkende med for eksempel maven eller hjernen,« siger han.

Kathy is bowie medicinsk museion

Fra udstillingen: Kathy High er kunstner og lider af tarmlidelsen Crohns sygdom. I 2015 besluttede hun sig for at spørge David Bowie, om han ville donere afføring til en fækaltransplantation, en eksperimentel behandling mod sygdommen. (Foto: Kathy High/Medicinsk Museion)

Kroppen skal ses som en helhed

Adam Bencard peger på sygdomme som depression, Alzeimers, ADHD, skizofreni, angst, stress, diabetes og generelt kroniske lidelser, som vi endnu ikke har kunnet forklare ud fra kroppens enkelte organer.

I stedet er den medicinske forskning i stigende grad blevet optaget af, at vi ved at se på kroppen som helhed potentielt vil kunne have bedre forudsætninger for at forstå, hvorfor sygdommene opstår, forklarer han.

Den forestilling bakkes op af en anden forsker i tarmsygdomme.

»Det tror jeg bestemt også på. Det ligger ofte dybt begravet i læger at fokusere på ét specifikt organ i vores forskning. Men det er helt sikkert, at man i sit fokus på en sund krop skal se bredere end på bare et eller andet organ,« siger Ulrik Stenz Justesen, der er speciallæge i klinisk mikrobiologi og overlæge på Odense Universitetshospital.

Dine tarmbakterier påvirker måske dit humør

At kroppens organer arbejder tæt sammen, ønsker forskerne bag udstillingen af vise gennem det sammenfiltrede forhold mellem tarmen og hjernen.

»Tarmen kommunikerer med hjernen gennem alle mulige kanaler, herunder nervesignaler, hormoner og neurotransmittere. Og mange af de forbindelser kan vi jo godt mærke i vores daglige liv, hvis vi mærker efter. Bliver vi forelskede, mærker vi måske ikke sulten, eller bliver vi kede af det, får vi måske lyst til at spise mere,« siger Adam Bencard.

Ifølge Adam Bencard er der i de seneste 5-10 år kommet nærmest en »flodbølge af ny forskning«, der peger på, at tarmens bakteriesammensætning kan påvirke vores sind. For eksempel viser studier, at der er forbindelser mellem tarmbakterierne og depression.

»Det er stadig meget ny og uafklaret forskning, så præcis hvilke betydninger forbindelserne har, og om det kommer til at føre til nye behandlinger, ligger stadig ude i fremtiden,« forklarer Adam Bencard.

Ulrik Stenz Justesen er ikke afvisende over for, at tarmens bakterier kan påvirke vores humør.

»Vi ved jo, at indtagelse af mad giver svingninger i blodsukkeret, så på den måde kan man sagtens forestille sig, at det kan have en direkte effekt på ens humør. For eksempel oplever mange, at de bliver meget trætte efter et måltid. Og derfor synes jeg heller ikke, det lyder helt ude i skoven, at tarmens bakterier kan have en indirekte indflydelse på vores humør,« siger han. 

tabletter yoghurt spisetabletter

Fra udstillingen: En yoghurt-salon på Strøget i 1909 vidner om, at vores forfædre også interesserede sig for tarmflora. (Foto: Medicinsk Museion)

Forholdet mellem hjerne og tarme skal udforskes mere

Udstillingen på Medicinsk Museion byder på fortællinger om, hvordan man tidligere har forsøgt at gribe ind i det komplicerede forhold mellem hjerne og mave, følelser og fordøjelse, blandt andet gennem yoghurt.

Men samtidig afspejler udstillingen også vores sparsomme viden om det komplicerede forhold mellem hjernen og tarmen.

Hverken Adam Bencard eller Ulrik Stenz Justesen mener, at forskningen er klar til at sige noget konkret om de mere følelsesmæssige forhold mellem tarmen og hjernen.

»Vi ved i dag langt mere om, hvilke bakterier præcist der er i tarmen, og at det er meget varieret mellem mennesker. Vi ved for eksempel, at tarmfloraen ændres, hver gang du spiser noget, om du har fået antibiotika, og at ændringer kan ses, kort tid efter du har indtaget føde. Tarmfloraen påvirkes af alle mulige ting, og vi ved, at det er meget komplekst,« siger Ulrik Stenz Justesen.

»Nu kratter man stille og roligt i det. Vi er i gang med de indledende manøvrer i at udforske tarmene og alle deres bakterier,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk