Din oplevelse af dette billede ændrer sig ikke

Alderen giver os rynker og ændrer vores hukommelse. Men alderen ændrer ikke ved den måde, vi ser ting på.

Ser du på en rød paraply i dag, vil du se det samme for dine øjne, hvis du ser på genstanden igen om to år. Det viser ny dansk hjerneforskning.

»Vi ville undersøge, om aktivitetsmønstrene i hjernen er stabile over tid. Hvis jeg ser på min gamle kaffekop i dag, er den synsoplevelse så den samme som den, jeg havde af koppen for syv år siden?« spørger postdoc Kristian Sandberg fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, retorisk.

»Det er svært at vurdere. Jeg kan ikke umiddelbart vide det. Men det ved vi altså nu: Jeg ser formodentlig præcis det samme.«

Kristian Sandberg er hovedforfatter på undersøgelsen, publiceret i tidsskriftet Journal of Cognitive Neuroscience.

Forsøgspersoner så på billeder

Hvis man har tendens til at filosofere lidt over tilværelsen, kunne man ellers godt forestille sig, at vores syn på verden ændrer sig over tid. Men at vi bare ikke bemærker det.

Til at undersøge det realistiske i den idé, brugte forskerne et særligt computerprogram og hjernescanninger fra fire personer.

For 2,5 år siden satte forskerne to forskellige billeder for forsøgspersonernes øjne. Et ud for hvert øje. Det ene billede viste et ansigt. Det andet et stribet mønster.

»Så sker der det, at hjernen får to vidt forskellige informationer til det samme sted i synsfeltet. Den har ingen mulighed for at smelte billederne sammen til en samlet ting, fordi de er så forskellige.«

»Derfor må hjernen vælge: Hvilken af tingene vil den se på? Det stribede mønster eller ansigtet?« siger Kristian Sandberg.

Forskerne kan ikke vide, hvilket af billederne forsøgspersonerne ser for sig. Det kan den enkelte forsøgsperson kun selv.

Computeren kunne se, hvad folk så

Forsøgspersonerne oplevede, at de nogle gange så det ene billede, og nogle gange så de det andet. Ved at trykke på to forskellige knapper fortalte de en computer, hvornår de så hvad.

Computeren var samtidig sat til en hjerneskanner. Ved hjælp af såkaldt MEG-teknologi aflæste den aktiviteten forskellige steder i hjernen med en halv centimeters og et par millisekunders nøjagtighed.

»På den måde 'trænede' vi computerprogrammet. Folk sagde, hvornår de så et stribet mønster, og hvornår de så et ansigt. Computerprogrammet sammenholdt de informationer med den måde, som personernes hjerne opførte sig, når de så de forskellige billeder.«

»På et tidspunkt havde computeren så mange informationer, at den kunne sige, hvilket billede personerne så på, alene ved at analysere deres hjerneaktivitet,« siger Kristian Sandberg.

Intet ændret i synsoplevelser efter 2,5 år

Da der var gået to et halvt år, blev de samme personer kaldt ind til scanning igen. Det samme forsøg blev udført – med præcis de samme billeder.

Det viste sig, at forsøgspersonernes opfattelsesevne ikke havde ændret sig. Computeren kunne uden problemer – ved hjælp af de to et halvt år gamle data – forudse, hvilket billede de forskellige personer så på.

Efter nogle dage gentog forskerne forsøget en tredje gang for at være helt sikre. Resultatet var det samme.

»Det overraskede os, at der absolut ikke var nogen forskel på, om computeren skal generalisere på tværs af et par dage eller flere år,« fortæller Kristian Sandberg.

Næste skridt: Hvor forskellige er to personers oplevelser?

De fire forsøgspersoners hjerner opførte sig forskelligt, når de så på de samme billeder. Det kunne tyde på, at to mennesker faktisk ikke ser det samme for sig, når de ser på en genstand eller en farve.

»Det ser ud til, at der er en forholdsvis stor variation blandt personer. I nogle kommende studier vi undersøge, hvor meget den forskel præcis hænger sammen med, hvad vi hver især opfatter,« fortæller Kristian Sandberg.

De studier vil eksempelvis kunne kaste lys over et spørgsmål, som mange mennesker har stillet sig selv igennem tiden: Opfatter vi farver ens? Altså, ser du for eksempel, hvad jeg opfatter som farven blå, når vi kigger på den samme røde postkasse?