Din biologiske alder forudsiger risikoen for demens og slagtilfælde - uanset hvad der står på fødselsattesten

I takt med at vi bliver ældre, stiger risikoen for at udvikle kroniske sygdomme markant, herunder kræft, hjertesygdomme og neurologiske lidelser.

Men selvom vi alle bliver kronologisk ældre i samme tempo, er det en anden historie rent biologisk, hvor vores kropsur kan gå henholdsvis hurtigere eller langsommere end det kronologiske.

Det er derfor ikke nok kun at tage højde for den kronologiske alder - antallet af år siden vi blev født - for at måle kroppens indre biologiske alder.

Denne uoverensstemmelse har fået forskerne til at lede efter måder at bestemme en persons biologiske alder.

Én metode er at se på det 'epigenetiske ur', som tager højde for kemiske ændringer, der sker i vores DNA, i takt med at vi bliver ældre. En anden tilgang bruger information fra tests som blodtryk, kolesterolniveau og andre fysiologiske målinger.

Ved hjælp af disse 'biomarkører' har forskere opdaget, at det ofte er udtryk for accelereret cellealdring samt større tilbøjelighed for aldersrelaterede sygdomme, hvis en persons biologiske alder overstiger deres kronologiske alder.

Signifikant højere risiko for demens og slagtilfælde

Vores nye forskning indikerer, at den biologiske alder - i højere grad end det antal år du har levet - kan varsle din risiko for demens og slagtilfælde i fremtiden.

Tidligere studier har kastet lys over denne sammenhæng, men disse har ofte været af begrænset størrelse.

Det har efterladt huller i vores forståelse af, hvordan biologisk aldring hænger sammen med forskellige neurologiske lidelser, blandt andet Parkinsons sygdom og ALS.

For at bygge bro over denne kløft granskede vores studie, offentliggjort i Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry, over 325.000 midaldrende og ældre britiske voksne.

Vi undersøgte, om en fremskreden biologisk alder øger den fremtidige risiko for at udvikle neurologiske sygdomme, blandt andet demens, slagtilfælde, Parkinsons sygdom og ALS.

For at vurdere den biologiske alder analyserede vi 18 biomarkører indsamlet i forbindelse med lægetjek udført mellem 2006 og 2010, blandt andet blodtryk, blodsukker, kolesterolniveau, betændelsesmarkører, livvidde og lungekapacitet.

Derefter fulgte vi deltagerne i ni år for at se, hvem der udviklede neurologiske sygdomme.

Deltagerne med ældre biologiske aldre ved studiets start havde signifikant større risiko for demens og slagtilfælde i løbet af de næste 10 år - selv efter at vi tog højde for forskelle i genetik, køn, indkomst og livsstil.

Forestil dig to deltagere i vores studie, som begge er 60 år. Den ene deltager har en biologisk alder på 65 år, den anden deltager 60 år.

Deltageren med den mere accelererede biologiske alder har 20 procent større risiko for demens og 40 procent højere risiko for slagtilfælde.

Nøglen til at forebygge kroniske sygdomme

Det er værd at bemærke, at selvom en fremskreden biologisk alder viste en stærk sammenhæng med demens og slagtilfælde, så vi en svagere forbindelse med ALS og endda det modsatte for Parkinsons sygdom.

Parkinsons sygdom udviser ofte unikke egenskaber. For eksempel: Selvom rygning typisk fremskynder aldring, har rygning paradoksalt nok en beskyttende effekt mod Parkinsons sygdom.

Vores fund viser, at biologiske aldringsprocesser sandsynligvis bidrager markant til demens og slagtilfælde senere i livet.

Sammen med vores tidligere forskning, der viser en signifikant sammenhæng mellem fremskreden biologisk alder og kræftrisici, indikerer resultater, at forhaling af kroppens interne forfald kan være nøglen til at forebygge kroniske sygdomme senere i livet.

Fastsættelse af den biologiske alder ud fra rutinemæssige blodprøver kan en dag blive standard praksis.

Personer med accelereret aldring kan blive identificeret, flere årtier før demenssymptomer opstår.

Selvom demens på nuværende tidspunkt er uhelbredelig, giver tidlig detektion mulighed for forebyggende livsstilsændringer og tæt overvågning.

For eksempel indikerer forskning, at biologisk alder kan blive bremset eller endda vendes ved livsstilsintervention, som gennem motion, søvn, kost og kosttilskud.

Næste skridt

Efterprøvning af vores resultater blandt forskellige grupper af mennesker er næste skridt.

Vi håber også at afdække sammenhænge mellem genetisk baggrund, biologisk aldring og andre alvorlige sygdomme, som diabetes og hjertesygdomme.

Indtil videre kan overvågning af interne aldringsprocesser give folk mulighed for at forsinke kognitiv forfald, hvilket giver håb om en sundere og mere tilfredsstillende tilværelse senere i livet.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.