Diabetespatienter kan mindske deres risiko for hjertesvigt med 70 procent
21 år langt forskningsprojekt viser, hvor stor forskel det gør, når læger sætter tidligt ind med intensiv behandling til diabetes-patienter.
diabetes, hjertefejl

Der er mange gode effekter at hente, hvis diabetespatienter følger lægens vejledning. Reduktion i risikoen for hjertefejl er én af dem. (Foto: Shuttertock)

Hvis patienter med type 2-diabetes følger lægens råd vedrørende kost, motion, nul tobak og medicinering, kan de reducere deres risiko for hjertesvigt med 70 procent.

Det viser et nyt dansk studie, der har fulgt diabetespatienter i 21 år.

Historien kort:
  • Diabetespatienter kan reducere deres risiko for hjertesvigt ved at følge lægens råd.
  • Resultatet kommer ud af et af verdens mest citerede diabetes-forskningsprojekter, som er dansk.
  • Samme forskingsprojekt viser, at den rette behandling kan forlænge diabetespatienters liv med otte år.

Den positive effekt står ikke alene, men kommer oven i en reduktion i risikoen for blandt andet blodpropper i hjertet, slagtilfælde, amputationer af ben og tæer, blindhed, skader på nyrer og nerver og et gennemsnitligt otte år længere liv.

Det nye forskningsresultat peger altså endnu en gang på vigtigheden af, at diabetespatienter følger deres læges anvisninger.

»Det her forskningsresultat er det sidste skud på stammen i en lang rækker resultater, som udspringer fra et forskningsprojekt, som vi startede på det oprindelige Steno Diabetes Center i Gentofte i 1993,« fortæller den bærende forsker bag studiet, Oluf Borbye Pedersen, der i dag er professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

»Endnu en gang viser vi, hvor gavnlig en intensiv og bredspektret indsats over for diabetespatienter kan være i forhold til at mindske risikoen for en hel masse diabetes-relaterede lidelser.«

Det nye studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Diabetologia, er lavet i samarbejde med læger og forskere fra Slagelse Sygehus, Syddansk Universitet, Rigshospitalet og Steno Diabetes Center Copenhagen.

Hjertesvigt

Hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertemusklen er svækket og derfor ikke er i stand til at pumpe blodet tilstrækkeligt effektivt rundt i kroppen. Det betyder, at blodtilførslen til de enkelte organer bliver mindre.

De mest typiske gener er besværet vejrtrækning og nedsat fysisk ydeevne.

Ved en let grad af hjertesvigt mærker du det først ved anstrengelse, mens du ved alvorligt hjertesvigt også har åndenød i hvile.

Du vil også kunne mærke, at vejrtrækningen bliver anstrengt, når du ligger ned, og at den bliver lettere, når du sidder eller står. Du kan også få hævelse af benene. Andre symptomer er følelse af svækkelse, træthed og øget søvnbehov samt nedsat appetit.

Den gennemsnitlige overlevelse efter konstatering af hjertesvigt er 3,5 år. 75 procent dør inden for 5 år.

Kilde: Patienthåndbogen

Studie er et af de mest indflydelsesrige nogensinde

Resultatet af det nye studie er endnu mere markant, end man kunne forvente.

Derfor er resultatet også et vink med en vognstang til de patienter, som ikke følger deres læges anvisninger om at leve et sundere liv og om at tage deres medicin.

Det vurderer Troels Krarup Hansen, der er centerdirektør og klinisk professor på Steno Diabetes Center Aarhus og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Troels Krarup Hansen, der ikke selv har noget med det nye studie at gøre, fortæller også, at projektet bag det nye resultat er et af de mest indflydelsesrige for behandling af diabetespatienter nogensinde.

»Man kan ikke komme på en diabeteskongres, uden at studier fra dette projekt bliver citeret, hvilket vi skal være stolte af på vegne af dansk diabetesforskning. Her kommer så endnu et resultat, som viser en slående effekt af en intensiv behandling,« siger Troels Krarup Hansen.

»Der er behov for den slags resultater en gang i mellem for at minde både patienter og læger om, hvor vigtigt det egentlig er, at man forsøger at leve en sundere livsstil, når man har diabetes. Man kan komme til at leve mange flere år med sygdommen, hvis man gør.«  

Intensiv behandling halverer risikoen for en lang række komplikationer

Det nye forskningsarbejde har fulgt 160 diabetespatienter i højrisikogruppen for at udvikle en række organskader, efter de første gang blev tilknyttet det såkaldte ’Steno 2-projekt’ i 1993.

Den gang blev halvdelen af patienterne ved lodtrækning fordelt til den daværende standardbehandling, mens den anden halvdel fik tilbudt en langt mere intensiv behandling, som Oluf Borbye Pedersen og professor Hans-Henrik Parving udviklede sammen med kollegaer.

Den intensive behandling bestod blandt andet af højere krav til reduktion af blodsukkerniveauer, kontrol af blodtryk, kolesterol, blodpladernes tendens til at klumpe sammen og mindskning af proteinudskillelse i urinen samt tilknytning til en rygestop-, kost- og motionsvejleder for både patienten og patientens eventuelle ægtefælle.

Det kontrollerede behandlingsforløb i de 2 grupper strakte sig over 8 år, hvorefter begge grupper patienter af etiske grunde blev tilbudt den intensive behandling i yderligere 13 år.

21 år efter starten på Steno 2-studiet havde 24 af patienterne, som fik standardbehandlingen i de første 8 år, udviklet hjertesvigt, mens tallet kun var 10 for gruppen, der fik intensiv behandling fra starten af – altså en reduktion i risikoen på 70 procent.

»Det er en meget stor forskel, som peger på, hvor meget en intensiv og flerstrenget behandling kan gøre,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Behandling af diabetes

Type 2-diabetes bliver behandlet med blandt andet kostvejledning, rygestop og motionsprogrammer.

Dertil kommer forskellige former for medicin til at sænke blodsukkeret, til at sænke blodtrykket, til at sænke fedtindholdet i blodet, blodfortyndende medicin og medicin til at mindske udskillelse af protein i urinen.

Forskningsresultat udmundede i nye internationale retningslinjer

Det nye forskningsresultat bør ifølge Oluf Borbye Pedersen være en opmuntring til diabetespatienter, som kan se, hvor stor en forskel deres egne valg kan have på deres sygdom.

Blandt patienterne i undersøgelsesgruppen skete der store forskelle allerede efter fire år.

Her oplevede patienterne i den intensive behandling en halvering af skader i øjnene, nyrerne og nerverne sammenlignet med kontrolgruppen.

Efter otte år havde patienter opnået en halvering i udviklingen af åreforkalkninger i hjertet, hjernen og benene.

Forskningsresultaterne fra Steno 2-projektet udmundede desuden i nye behandlingsstandarder, som i dag følges internationalt.

Forlænger livet med næsten otte år

For 2 år siden indkaldte forskerne 93 af de forsøgsdeltagere, som stadig var i live, til en opfølgende undersøgelse, 13 år efter de havde afsluttet selve behandlingsforløbet – altså en opfølgning på effekten efter 21 år.

Selvom alle patienterne efterfølgende var blevet tilbudt det forbedrede behandlingsforløb, var der alligevel stor forskel grupperne imellem.

Den mest markante forskel var, at patienterne i intensivgruppen gennemsnitligt levede 7,9 år længere end patienterne i kontrolgruppen.

I kontrolgruppen var 55 ud af 80 personer døde, mens tallet ’kun’ var 38 ud af 80 i intensivgruppen, selvom forskerne kontrollerede deres data for andre faktorer, som kunne have indflydelse på, hvor mange år de enkelte patienter havde tilbage at leve i.

»Så markant en forlængelse af livet er aldrig før set i forhold til intensiv behandling af en kronisk sygdom,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.