Derfor skal du huske at huske
To danske studerende deltog i 2013 i VM i hukommelse, ’World Memory Championships’. Se her imponerende eksempler på, hvad de to klæbehjerner kan huske, og lær selv om hukommelsestræning og husketeknikker.

En af disciplinerne til VM i hukommelse var at huske et helt kortspil på kortest muligst tid. I videoen kan du se den ene af de studerende, Jørgen Fogh, demonstrere, hvordan det skal gøres. (Foto: Fra videoen lavet af Aarhus Universitet)

En af disciplinerne til VM i hukommelse var at huske et helt kortspil på kortest muligst tid. I videoen kan du se den ene af de studerende, Jørgen Fogh, demonstrere, hvordan det skal gøres. (Foto: Fra videoen lavet af Aarhus Universitet)

 

Vores samfund bygger i stigende grad på ekstern hukommelse, som fritager os fra at bruge vores egne hjerner til at huske: Stort set alt kan slås op på Google, og din mors fødselsdag og kærestens telefonnummer ligger i mobilen.

Derfor kan det måske virke unødvendigt at træne sig op til at huske alenlange tabeller eller memorere et helt kortspil.

Læs også artiklen: Findes der fotografisk hukommelse?

Ikke desto mindre er det netop, hvad to kandidatstuderende fra Aarhus Universitet - matematikstuderende Mark Aarøe Nissen og datalogistuderende Jørgen Fogh - har gjort i forbindelse med, at de for nylig deltog i verdensmesterskaberne i hukommelse, ’World Memory Championships’, der blev afholdt i London.

I videoen oven for kan du se imponerende eksempler på, hvad de to klæbehjerner kan huske.

Videoen er lavet af journalist Morten Bram Grønnegaard, Aarhus Universitet.

Du får også et par gode råd til, hvordan du selv lærer at blive bedre til at huske. En god hukommelse kræver nemlig ikke nødvendigvis særlige evner eller en tårnhøj intelligens, men derimod specielle teknikker og en god fantasi.

Vores kreativitet afhænger af hukommelsen

Ifølge de to studerende er det langt fra ligegyldigt at træne sin hukommelse. Hjernens evne til at huske giver os nemlig en lang række evner, som vi måske er ved at glemme at huske at sætte pris på.

»I den verden, vi lever i i dag, kan man måske blive i tvivl om, hvorfor man skal have en god hukommelse. Hvis der er noget, man er i tvivl om, kan man jo bare slå det op på Google. Men en computer kan ikke opfinde noget på samme måde, som den menneskelige hjerne kan,« siger Mark Aarøe Nissen.

Jørgen Fogh supplerer:

»Kreativitet handler meget om at sætte idéer sammen fra flere forskellige steder. Det kræver, at man har de idéer inde i hovedet. Det er ikke nok, at man kan slå dem op på Google,« siger han.

Professor advarer mod at glemme at huske

Alle kan forbedre deres hukommelse og blive markant bedre. Jeg vil sige, at man formodentlig kan træne sin hjerne mere, end man kan træne sin krop.

Jørgen Fogh, deltager i VM i hukommelse.

Også Professor i filosofi, Lars-Henrik Schmidt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, lægger vægt på, at der er langt mere på spil end imponerende evner til at lære uden ad.

Han advarer derfor mod den udvikling, hvor teknologiske hjælpemidler overtager vores evne til at huske.

»Teknologi betyder jo en aflastning af hukommelseskapaciteten. Det, tror jeg, er et problem, fordi med hukommelseskapaciteten mister vi noget, man ikke er så opmærksom på, nemlig vores proportionssans. Det kan betyde, at folk ikke kan købe ind mere, uden de har en lommeregner med, fordi de ikke hober oplysningerne op løbende, som man gjorde tidligere: Hvad er der i kurven nu, så hvor meget har jeg brugt,« siger Lars-Henrik Schmidt i videoen.

Se meget mere om fordelene ved at bruge pæren i stedet for mobilen og Google i videoen ovenfor.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk