Du har måske hørt metaforen, at din hjerne er som en computer.
Præmisen er, at ligesom computeren er din hjerne udstyret med en harddisk - eller et hukommelsescenter - hvor alle dine minder bliver gemt helt fejlfrit, så du senere kan gå tilbage og finde dem.
Men det passer faktisk slet ikke.
Det slår den nye bog 'Hukommelse og Hjernen' to streger under. Bogen udgives 4. maj af HjerneForum, der er en frivillig organisation primært bestående af forskere, der vil udbrede viden om hjernen til hele befolkningen.
I denne uges afsnit af Brainstorm tager podcastværterne Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen i anledning af bogudgivelsen en tur rundt i hjernens kringelkroge for at blive klogere på, hvordan hukommelsen virker.
Det gør de sammen med hjerneforsker Thomas Alrik Sørensen, der er redaktør på HjerneForums nye bog. Han giver desuden fire gode, forskningsbaserede faktabidder om hukommelsen, som du kan bruge i din dagligdag.
Lyt med her eller find podcasten i din podcast-app, ved at søge på ‘Brainstorm’.
Din langtidshukommelse ændrer dine sanseindtryk
Den viden og de erfaringer, du gør dig, påvirker dine sanseindtryk. Din langtidshukommelse spiller dermed en central rolle for, hvordan du oplever verden.
Det er én af de fire opsigtsvækkende pointer om hukommelsen, som Thomas Alrik Sørensen, der er lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet, fremlægger i dette podcast-afsnit.
\ 'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen
I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.
I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.
Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Når eksempelvis en vin-kender smager rødvin, har vedkommendes hjerne allerede gjort sit forarbejde, og det påvirker, hvordan smagen opleves.
Den selvsamme vin vil altså smage anderledes for en person, der slet intet ved om vin og ikke har lært sig selv at smage rødvinens mange nuancer, end for en person, der har har helliget sig vinsmagning i lang tid.
Forskeren forklarer blandt andet, hvorfor vi aldrig husker hele sandheden, når vi husker et minde.
Han løfter også sløret for, hvor hukommelsen helt konkret befinder sig i hjernen, og hvordan de forskellige typer hukommelse, nemlig sensorisk, langtids- og korttidshukommelse, fungerer.
Lyt desuden med, hvis du vil finde ud af, hvor meget information hjernen kan håndtere på én gang, og hvordan du bedst formidler stof, som din tilskuer husker bagefter.
