En Ebola-epidemi hærger i øjeblikket det vestafrikanske land Guinea. Mindst 59 mennesker er omkommet, heriblandt otte sundhedsmedarbejdere. Ebola er en virus, hvilket vil sige en parasit, der overtager celler og bruger cellens fabrik til at kopiere sig selv. Overlæge ved Statens Serum Institut Tyra Krause forklarer, hvad der kendetegner Ebola:
»Det er en virus, der giver anledning til såkaldt blødningsfeber. Bliver man smittet, får man først influenzalignende symptomer samt mavesmerter og diarré. Virussen påvirker også blodets evne til at størkne, således at man bløder fra tarmen og fra slimhinder. Det er typisk blødningerne, og det at organerne svigter, man dør af,« siger hun.
Der findes ingen medicin mod Ebola
Ifølge World Health Organisation (WHO) dræber Ebola mellem 25 og 90 procent af de smittede. Man har identificeret fem typer Ebola, der kan inficere mennesker. Den, der i øjeblikket hærger i Guinea, er den såkaldte Zaire stamme, som har den højeste dødelighed. Forsker i virus Anders Fomsgaard fortæller, at dødeligheden for Ebola er så høj, fordi man ikke kan kurere de smittede.
»Der findes hverken en vaccine eller medicinsk behandling mod Ebola. Man kan kun behandle symptomatisk ved at tilføre blod for eksempel. Hvis patienten har et tilstrækkeligt mildt tilfælde af Ebola, bliver virussen dræbt af immunforsvaret. Ellers er der ikke rigtig noget at gøre,« siger Anders Fomsgaard, der er afsnitsleder, overlæge og professor ved Virologisk Afdeling på Statens Serum Institut.
Epidemier dør hurtigt ud
Den værste Ebola-epidemi som er rapporteret hidtil, fandt sted i Den Demokratiske Republik Congo i 1976 med 318 smittede og 280 døde til følge. Til sammenligning slår virussen HIV to millioner ihjel om året. At Ebola-epidemier ikke fører til flere dødsfald skyldes en kombination af forskellige forhold.
»Epidemien dør hurtigt ud, fordi de smittede enten omkommer eller bliver raske hurtigt - i modsætning til HIV, hvor de smittede kan gå i årevis uden at vide det. Man skal i direkte kontakt med sekreter fra en smittet som blod og diarré for selv at blive smittet med Ebola. Man kommer derfor rigtig langt ved at isolere de syge, og det ved de indfødte,« siger Anders Fomsgaard.
Flagermusen er synderen
Forskerne ved endnu ikke, hvor virussen oprindeligt stammer fra. Men nyere forskning tyder på, at flagermusen er synderen.
»Man gætter på, at det er flagermusen, der bærer virussen. Det ser ud som om, at flagermusen kan tåle Ebola-virussen, og det er det, der kendetegner de såkaldte 'naturlige værter',« siger Anders Fomsgaard og forklarer, hvordan virussen typisk ender i mennesker:
»Flagermusen kan så smitte aber og mindre antiloper, ved at de for eksempel æder frugt med flagermusafføring på. Mennesker smittes så oftest fra et inficeret selvdødt dyr og kan derefter smitte andre mennesker,« slutter Anders Fomsgaard.
