Derfor har Ebola-virus ikke spredt sig
Den frygtede Ebola-virus får sine ofre til at bløde ihjel. Udbruddene dør hurtigt ud, da de smittede enten omkommer eller bliver raske hurtigt, og det er grunden til, at virussen ikke har spredt sig til vores del af verden.

Den værste Ebola-epidemi, som er rapporteret hidtil, fandt sted i Den Demokratiske Republik Congo i 1976 med 318 smittede og 280 døde til følge. (Foto: Shutterstock)

Den værste Ebola-epidemi, som er rapporteret hidtil, fandt sted i Den Demokratiske Republik Congo i 1976 med 318 smittede og 280 døde til følge. (Foto: Shutterstock)

En Ebola-epidemi hærger i øjeblikket det vestafrikanske land Guinea. Mindst 59 mennesker er omkommet, heriblandt otte sundhedsmedarbejdere. Ebola er en virus, hvilket vil sige en parasit, der overtager celler og bruger cellens fabrik til at kopiere sig selv. Overlæge ved Statens Serum Institut Tyra Krause forklarer, hvad der kendetegner Ebola:  

»Det er en virus, der giver anledning til såkaldt blødningsfeber. Bliver man smittet, får man først influenzalignende symptomer samt mavesmerter og diarré. Virussen påvirker også blodets evne til at størkne, således at man bløder fra tarmen og fra slimhinder. Det er typisk blødningerne, og det at organerne svigter, man dør af,« siger hun.

Der findes ingen medicin mod Ebola

Ifølge World Health Organisation (WHO) dræber Ebola mellem 25 og 90 procent af de smittede. Man har identificeret fem typer Ebola, der kan inficere mennesker. Den, der i øjeblikket hærger i Guinea, er den såkaldte Zaire stamme, som har den højeste dødelighed. Forsker i virus Anders Fomsgaard fortæller, at dødeligheden for Ebola er så høj, fordi man ikke kan kurere de smittede.

»Der findes hverken en vaccine eller medicinsk behandling mod Ebola. Man kan kun behandle symptomatisk ved at tilføre blod for eksempel. Hvis patienten har et tilstrækkeligt mildt tilfælde af Ebola, bliver virussen dræbt af immunforsvaret. Ellers er der ikke rigtig noget at gøre,« siger Anders Fomsgaard, der er afsnitsleder, overlæge og professor ved Virologisk Afdeling på Statens Serum Institut. 

Epidemier dør hurtigt ud

Den værste Ebola-epidemi som er rapporteret hidtil, fandt sted i Den Demokratiske Republik Congo i 1976 med 318 smittede og 280 døde til følge. Til sammenligning slår virussen HIV to millioner ihjel om året. At Ebola-epidemier ikke fører til flere dødsfald skyldes en kombination af forskellige forhold.

»Epidemien dør hurtigt ud, fordi de smittede enten omkommer eller bliver raske hurtigt - i modsætning til HIV, hvor de smittede kan gå i årevis uden at vide det. Man skal i direkte kontakt med sekreter fra en smittet som blod og diarré for selv at blive smittet med Ebola. Man kommer derfor rigtig langt ved at isolere de syge, og det ved de indfødte,« siger Anders Fomsgaard.

Flagermusen er synderen

Forskerne ved endnu ikke, hvor virussen oprindeligt stammer fra. Men nyere forskning tyder på, at flagermusen er synderen. 

»Man gætter på, at det er flagermusen, der bærer virussen. Det ser ud som om, at flagermusen kan tåle Ebola-virussen, og det er det, der kendetegner de såkaldte 'naturlige værter',« siger Anders Fomsgaard og forklarer, hvordan virussen typisk ender i mennesker:

»Flagermusen kan så smitte aber og mindre antiloper, ved at de for eksempel æder frugt med flagermusafføring på. Mennesker smittes så oftest fra et inficeret selvdødt dyr og kan derefter smitte andre mennesker,« slutter Anders Fomsgaard.  

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.