Depression er en kompleks sygdom, som kræver en veludrustet værktøjskasse med forskellige typer af behandling, der kan vælges til eller fra i samarbejde med lægen.
\ Historien kort
- Medicin skal ofte ikke være førstevalg i behandling af depression siger Sundhedsstyrelsen.
- Ofte er det dog svært at vælge andet.
- Psykologhjælp er nemlig dyrt, og der er lang ventetid siger DepressionsForeningen.
Virker medicinen, og giver den ikke for mange bivirkninger, så kan den være det rigtige værktøj at bruge for nogle, mener generalsekretær i DepressionsForeningen Kasper Tingkær.
Han har fulgt debatten tæt, efter en ny dansk forskningsgennemgang viste, at SSRI-medicin ikke har større effekt på depression end placebomedicin.
Kasper Tingkær er faktisk meget godt tilfreds med svaret fra Sundhedsstyrelsen, som blev bragt på Videnskab.dk tidligere i dag.
»Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at man skal tage udgangspunkt i den enkelte patients virkelighed. Det er rigtig godt. De patienter, vi møder, er ofte ret godt klædt på til selv at tage hånd omkring deres egen behandling,« siger han.
Eneste alternativ er dyr psykolog
Et er dog de gode anbefalinger, noget andet er virkeligheden for patienterne og lægerne ude i almen praksis.
I forbindelse med debatten og kritikken af forskningsgennemgangen har flere forskere, og altså også Sundhedsstyrelsen, lagt vægt på, at medicin er vigtigt at have i værktøjskassen, sammen med alle de andre tiltag, som kan virke mod depression.
Primært terapi, men også mindfulness, vågenterapi og elektromagnetiske impulser til hjernen er blevet nævnt som virksomme alternativer til medicin. Lige nu er psykolog dog det eneste, sygesikringen giver støtte til.
Så reelt kan man vælge imellem medicin eller psykoterapi.
»Mulighederne for at hjælpe patienterne er ret begrænsede. For de fleste er det eneste alternativ til medicinen at få en henvisning til en psykolog. Men det må mange patienter sige nej til. Selv med tilskud løber prisen for psykologbehandling ofte op i flere tusinde kroner om måneden. Særligt kan det være rigtig svært, hvis du som følge af din sygdom også står på kanten af arbejdsmarkedet« siger Kasper Tingkær.
Derfor er det for mange ikke et reelt valg at gå til psykolog i stedet for at tage medicin. Fordi psykolog simpelthen er for dyrt.
Den problematik kan formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich i den grad genkende.
»Det er dyrt og vanskeligt. Der er mange mennesker, også mennesker, som ikke er på kanten af arbejdsmarkedet, som ikke lige kan rive mere end 400 kroner ud af budgettet flere gange om måneden,« siger han.
\ Læs mere
Lang ventetid på psykolog
Samtidig med at psykologhjælp er væsentligt dyrere end medicin, er der også lang ventetid på at komme til psykolog.
Ifølge Kasper Tingkær og Anders Beich kan man komme til at vente tre måneder eller længere på en tid hos psykolog, som har en aftale med sygesikringen.
»Så skal lægen og patienten sammen vurdere: Er det forsvarligt at vente med behandling i tre måneder, eller er det bedre at starte med noget medicin, som måske skal hjælpe? Det er muligt, at lægerne burde udskrive mindre medicin, men jeg forstår sagtens dilemmaet,« siger han.
Anders Beich er enig:
»Der er for få psykologer, og kapaciteten er blevet yderligere indskrænket for nyligt, fordi man som psykolog ikke længere må have ansat en ekstra psykolog, hvis man har en aftale med sygesikringen,« forklarer han.
På samme måde som med medicin er der heller ingen garanti for, at terapi hjælper på en depression. Det gør det endnu sværere at skulle vente tre måneder på at starte behandling.
»Det kan også være svært at finde en psykolog, som passer til en. Man kan ikke leve med en psykolog, som man ikke er på bølgelængde med. Folk venter måske tre måneder på at komme til en psykolog, og så hjælper det ikke. Så skal du vente i tre måneder igen på at komme til en ny, som du måske er mere på bølgelængde med,« siger Anders Beich.
Patienter med depression fylder mere og mere
Anders Beich fortæller, at patienter med depressionssymptomer fylder mere og mere i den almene praksis. Hvis en patient vælger at vente de tre måneder på at komme til en psykolog, så vil man som læge følge ham eller hende og mødes jævnligt, indtil psykologbehandlingen kan starte op. I den periode kan patienten få det værre.
»Hvis patienten ender med at få det dårligt nok, så kan man overveje at henvise til praktiserende psykiater, som dog også har ventetid eller til et pakketilbud med terapi i psykiatrien. Men her kan det så være svært at få accepteret henvisningen,« siger han.« siger han.
\ Læs mere
Virkeligheden skal matche anbefalingerne
Kasper Tingkjær er glad for, at Sundhedsstyrelsen i sine anbefalinger lægger så stor vægt på, at lægen skal tilrettelægge behandlingen ud fra og i samarbejde med den enkelte patient.
Men han mener dog godt, der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvor gode mulighederne reelt er for at gøre, som det anbefales.
»Redskabskassen er til behandling af depression er ikke stor nok, og adgangen til andre typer af redskaber i kassen er for begrænsede. Folketinget og Sundhedsstyrelsen er nødt til at forholde sig til, at virkeligheden jo skal kunne matche de anbefalinger, man kommer med« siger han.
