700 menneskehjerner fra afdøde er involveret i ny forskning, som viser, at der er ens mønstre i genaktiviteten hos patienter med de fem store psykiatriske diagnoser: autisme, skizofreni, depression, alkoholisme og bipolar lidelse.
Fundet understøtter en hypotese om, at mange psykiatriske lidelser er genetisk beslægtede.
»Vi kan se, at de gener, der er aktive, i nogen udstrækning er fælles for disse psykiske lidelser,« siger en af forskerne bag studiet, professor Thomas Werge fra Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri, i en pressemeddelelse.
»Det kan forklare, at mange mennesker lider af mere end en psykisk lidelser, og at forskellige psykiske lidelser løber i samme familie,« fortsætter han.
Søren Brunak, der er professor i sygdomssystemsbiologi på Københavns Universitet, er imponeret over det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
»Det er en flot kortlægning af genetiske mekanismer i menneskets mest komplekse organ, hjernen. Studiet øger forståelsen for de ekstremt komplicerede netværk af gener og deres samspil, som er involveret i psykiske sygdomme,« siger han.
\ Læs mere
Ny viden om genernes aktivitet
Forskere har for længst identificeret hundredvis af gener, der øger risikoen for forskellige psykiske sygdomme. De har også længe været klar over, at nogle af de samme gener er involveret i forskellige psykiatriske diagnoser.
Men de har hidtil ikke været i stand til at vise, hvordan genernes aktivitet er involveret i sygdomsudviklingen.
Det nye studie, der er ledet af amerikanske forskere fra University of California, kortlægger netop genaktiviteten.
I studiet, som består af en samling tidligere publiceret data og nye undersøgelser, har forskerne analyseret RNA i vævsprøver fra 400 hjerner, der stammer fra afdøde, som har haft autisme, skizofreni, bipolar lidelse, depression og alkoholisme.
For et givent gen er RNA et mål for, om gener er aktive eller inaktive.
\ RNA
RNA-molekyler er en vigtig del af cellerne i alle levende organismer. De er afgørende for, at generne bliver udtrykt - altså, at den genetiske kode i vores DNA bliver oversat til proteiner.
Analyserne har forskerne sammenlignet med analyser af hjernevæv fra 300 mennesker uden psykiatriske diagnoser.
På den måde fandt de ligheder i genaktiviteten hos patienter med de fem nævnte psykiatriske diagnoser.
Det samme hold forskere har tidligere publiceret et studie, der viste, at skizofreni og svær depression deler fejl i biologiske processer.
Professor er ikke imponeret
Den danske professor, Poul Videbech, der også er ansat i Region Hovedstadens Psykiatri, men ikke selv laver genetisk forskning, er dog ikke videre imponeret. Fundet er hverken opsigtsvækkende eller brugbart indenfor en overskuelig fremtid, mener han.
»Man har vidst i mange år, at der er et betydeligt overlap i de gener, der er involveret i psykiatriske diagnoser, så det er ikke overraskende, at der også er mønstre i genaktiviteten. Det er fint nok at kortlægge den slags, men man kan ikke bruge det til ret meget. Klinisk er autisme, skizofreni og bipolar sygdom meget forskellige sygdomme,« siger Poul Videbech.
»Jeg frygter, at den type resultater ikke bliver brugbare i klinikken, fordi de er så uspecifikke,« fortsætter han.
Genetik er overraskende komplekst
Da man begyndte at kortlægge DNA og forske i genetikken bag psykiatriske diagnoser, håbede forskerne, at de ville finde nogle få gener, der var involveret i det enkelte sygdomme.
Men det viste sig at være meget mere kompleks: Hundredvis af gener er involveret for eksempel i skizofreni, og forskellige gener kan være involveret hos forskellige patienter.
»Hvis der bare var få gener, som forklarede skizofreni, så ville man kunne studere dem og forstå og overskue de molekylære mekanismer, der spiller en rolle. Men når der er så mange gener involveret, er det helt uoverskueligt,« siger Poul Videbech.
Søren Brunak er helt uenig.
»Det, at en sygdom relaterer til mange gener på en gang, er ikke en hindring for at forstå sygdommens præcise molekylære årsager. Det kræver bare, at man bruger nye metoder – som dem man har arbejdet på at udvikle i de sidste tyve år, og som den forskerne her har brugt,« siger han.
Målrettet medicin kræver kortlægning
Søren Brunak og forskerne bag det nye fund forudser, at kortlægningen af genaktivitet i hjernen på patienter med psykiatriske diagnoser kan bane vejen for nye lægemidler, som er målrettet mønstre i genaktiviteten hos den enkelte patient.
»Det er helt vildt vigtigt i behandlingsøjemed at kortlægge komplekse, molekylære mekanismer i detaljer. Den slags forskning er første skridt mod lægemidler, der er målrettet enkelte patienter,« siger Søren Brunark.
Poul Videbech er dog skeptisk.
»Som forskerne selv skriver, så er det nogle af de samme mekanismer, der går på tværs af forskellige sygdomme. Så er det altså svært at se, hvordan det her fund skulle kunne øge muligheden for at udvikle nye typer målrettede behandlinger,« siger han.
