Danske forskere udvikler menneskeligt immunforsvar i mus
Men det betyder ikke, at musestudier kan overføres direkte til mennesker, siger forskere.
mus forsøg immunforsvar

I et nyt dansk forskningsresultat er det lykkedes at udvikle et menneskeligt immunforsvar i en mus. (Foto: Shutterstock)

I et nyt dansk forskningsresultat er det lykkedes at udvikle et menneskeligt immunforsvar i en mus. (Foto: Shutterstock)

‘Pomfritter kan måske kurere skaldethed’, ‘For mange proteintilskud kan være skadelige’ og ‘Forbindelser i gulerødder og grøn te kan modvirke Alzheimers.’

Fristende overskrifter, der får det til at klø i musefingeren, ikke?

Men klikker du på linket, vil du til din store skuffelse indse, at pomfritter og gulerødder ikke er mirakelmidler. Det viser sig nemlig, at artiklerne ikke handler om mennesker, men mus.

Desværre er det ikke unormalt, at forskning om mus bliver fremlagt som gældende for mennesker. Det vidner Twitterprofilen @justsaysinmice om. Profilens mission er at linke til artikler om museforskning, hvor det fejlagtigt bliver fremlagt, som om resultatet også gælder i mennesker.

Og da Videnskab.dk i 2015 spurgte forskerne om, hvorvidt man kunne overføre denne slags resultater direkte fra mus til at gælde for mennesker, var svaret et klart nej.

Men nu er året 2019, og for nyligt udkom et dansk forskningsresultat i det videnskabelige tidsskrift Immunology. I studiet er det ikke bare lykkedes at udvikle et menneskeligt immunforsvar i mus, men også at registrere menneskelige reaktioner i immunsystemet.

Så måske er det på tide at tage spørgsmålet op igen?

Stamceller fra navlestreng dannede menneskeligt immunforsvar i mus

Et forskerhold fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har overført et menneskeligt immunsystem til immunsvækkede mus ved hjælp af stamceller fra navlestrenge.

»Når cellerne kommer ind i musen, så ved de, at de hører til i knoglemarven. Derfra begynder de at dele sig og udvikle sig til immunceller, og så får vi en såkaldt humaniseret mus med et menneskeligt immunforsvar,« siger Anna Halling Folkmar Andersen, der er ph.d.-studerende og førsteforfatter på det nye studie.

Formålet med at overføre immunforsvar fra mennesker til mus er, at forskerne kan undersøge farlige immunsygdomme, som det ikke er etisk forsvarligt at forske i hos menneskelige patienter.

»Vi er primært interesserede i sygdomme som hiv, der normalt kun smitter menneskeceller, fordi virussen blandt andet kræver et særligt mønster på overfladen af cellerne, før den kan inficere. Af gode grunde er det uetisk at smitte mennesker med hiv, men en dyremodel med menneskelige celler gør os i stand til at undersøge virussen uden at eksperimentere med mennesker,« siger Anna Halling Folkmar Andersen.

LÆS OGSÅ: Danske forskere er på sporet af lægemiddel, der kan give større muskler

Mus hjælper forskere med at opstille præcise hypoteser

Det er altså muligt at få menneskeceller til at indtage den opgave, de ville have udført i et menneske.

Men spørger man Anna Halling Folkmar Andersen, betyder det ikke, at man kan overføre resultater i mus til mennesker - heller ikke, når der er tale om menneskeceller. For selvom nogle af cellerne er menneskelige, foregår det stadig i en mus og ikke i et menneske.

»Musestudier kan ufatteligt meget, og det er svært at lave forskning uden dyremodeller, men de har også begrænsninger, og man kan altså ikke oversætte resultater på mus direkte til mennesker. Selvom menneskecellerne i vores studie kan respondere på musens signalstoffer (stoffer, der sender signaler mellem cellerne red.), så har musen stadig ikke alle menneskelige signalstoffer, og der vil være nogle forskelle uanset hvad,« siger hun.

Resultater kan altså ikke overføres en-til-en, men de kan bruges til at opstille hypoteser for, hvordan menneskekroppen vil reagere på den sygdom, forskerne undersøger, fortæller hun.

»Og jo mere humaniserede musene bliver, jo bedre hypoteser kan vi opstille.«

LÆS OGSÅ: Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?

Første gang det er lykkedes

I det nye studie har Anna Halling Folkmar Andersen og hendes kolleger kigget nærmere på en såkaldt signalvej, der er en automatisk forsvarsmekanisme i immunsystemet, specifikt proteinet kaldet STING.

»STING-signalvejen er en del af det medfødte immunsystem. Når en celle genkender mønstre på virus og bakterier aktiveres STING-proteinet, som signalerer, at immunceller skal gå til angreb. Men proteinet kan også være overaktivt, og det kan for eksempel give autoimmune sygdomme som lupus, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber raske celler,« siger hun.

De danske forskere er de første i verden, som er lykkedes med at studere den menneskelige STING-signalvej i mus, som er genetisk designet til at være født med et svækket immunforsvar.

Det gjorde de ved hjælp af stamceller, der blev sprøjtet ind og efterfølgende accepterede musens miljø som sit eget, satte sig i knoglemarven og udviklede sig til immunceller.

Det er ifølge Anna Halling Folkmar Andersen første gang, en menneskelig variant af STING er blevet undersøgt i en mus, og det var heller ikke helt nemt.

»Da musene stort set ikke har noget immunforsvar fra fødslen, skal man passe rigtig godt på dem. Hele miljøet omkring dem skal være sterilt, og vi har både mundbind og hårnet på,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Vaccine udrydder kræftsvulster i mus

Professor: Imponerende studie, men musene er ikke små mennesker

Axel Kornerup Hansen, der forsker i dyremodeller og er professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns universitet, er også imponeret.

»Sådan en mus er rigtig svær at lave, for der er meget, der kan gå galt undervejs med stamcellerne, og der vil være rigtig mange tilfælde, hvor det ikke lykkes. Men det er lykkedes her, og det må man tage hatten af for. Der er brug for forsøg som dette, og det er virkelig godt til at skaffe information om autoimmune sygdomme,« siger han.

Han fortæller dog samtidig, at en mus med et immunforsvar fra et menneske, stadig er meget mere mus end menneske.

»Der er basale ting, som er sammenlignelige. Men når man giver en mus et menneskeligt immunsystem svarer det i virkeligheden til en organtransplantation, og der er jo rigtig mange andre organer, og dermed også rigtig meget mus tilbage,« siger Axel Kornerup Hansen, og fortsætter:

»Derfor sker det indimellem at en historie om en sygdom i pressen lyder som om, at forskerne er tæt på en behandling, da den har virket på mus, men i virkeligheden er der rigtig lang vej igen.«

»Mus er de hårdest arbejdende videnskabsmænd«

Anna Halling Folkmar Andersen kan godt se det sjove i Twitter-profilen @Justsaysinmice, og hun fortæller, at hun bliver »provokeret på en god måde.«

»Der er jo helt sikkert forskere og medier derude, som overdriver forskningsresultater med mus. Og det er ærgerligt, for selvom musestudierne ikke selv kan oversættes til at gælde for mennesker, så er de meget vigtige for at man overhovedet kan komme videre med forskningen. Jeg plejer selv at kalde musene for de hårdest arbejdende videnskabsmænd,« siger hun.

Faktisk mener hun, at musene generelt får for lidt af æren for deres hårde arbejde de fleste steder i verden. Der er dog ét universitet, som ser ud til at have forstået vigtigheden af de firbenede videnskabsmænd.

I byen Novosibirsk i Sibirien, Rusland, står statuen ‘Monument til laboratoriemusen’ i en park foran Institute of Cytology and Genetics ved Russian Academy of Sciences.

LÆS OGSÅ: Tarmbakterier udløste autismeadfærd i mus

mus statue monument til laboratoriemus

I byen Novosibirsk i Rusland blev musens bidrag til forskningen anerkendt, da en statue blev rejst i 2013. (Foto: Irina Gelbukh)

Hvor menneskelige kan mus blive?

Studier med mus kan altså ikke svare på spørgsmål om mennesker alene, men opstille hypoteser for, hvad der gælder for mennesker.

Men begge forskere er enige i, at der foregår en meget spændende udvikling på området inden for humaniserede mus.

»Der sker virkelig meget på det her felt. Det begyndte rigtigt at udvikle sig for 10 år siden, og forskere begynder nu at sætte flere og flere gener ind i musene, så de også producerer menneskelige signalstoffer. Når man erstatter flere og flere af musens signalstoffer, så kan man få en respons, der er mere sammenlignelig med menneskers, men det bliver aldrig helt det samme, som hos mennesker,« siger Anna Halling Folkmar Andersen.

Spørger man, om vi nogensinde vil kunne overføre resultater direkte fra mus til mennesker, er hun skeptisk.

»Generelt vil jeg nok altid være forsigtig med at lave en 'en-til-en'-overførsel fra mus til menneske. Jeg synes derimod man skal se på det sådan, at et positivt forskningsresultat fra en musemodel kan være med at danne en ny forskningshypotese for hvordan det måske kan se ud i mennesker, men vi vil ikke kunne lave en direkte slutning fra dyr til menneske.«

Axel Kornerup Hansen er enig.

»Vi kommer ikke til at se små mennesker, der løber rundt i plastikbeholdere. Men vi bliver bedre til at se, hvordan det menneskelige immunsystem reagerer på sygdomme,« siger han og slutter:

»Forskere vil blive ved med at forbedre musene. Om 10-20 år vil hver forskergruppe højst sandsynligt have sin egen mus, der er forbehandlet på en bestemt måde, så den passer præcis til det, de vil undersøge.«

LÆS OGSÅ: Forskere finder mulig årsag til, at kaffedrikkere er sundere

LÆS OGSÅ: Eksperimenter i mus modbeviser fremherskende stamcelleteori

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.