Danske forskere: Så simpelt kan ebola-patienter reddes
Forskere mener, at tusindvis af ebola-patienter vil kunne reddes fra døden, hvis de tilbydes en simpel behandling med væske og salt.

Ebola er en blødningsfeber, som blandt andet giver patienterne opkast og diarre - og dermed mangel på væske og salte. Forsker Anders Perner mener, at en del af ebola-patienterne vil kunne reddes fra døden, hvis de får korrekt væske og saltbehandling. (Foto: Colorbox)

Ebola er en blødningsfeber, som blandt andet giver patienterne opkast og diarre - og dermed mangel på væske og salte. Forsker Anders Perner mener, at en del af ebola-patienterne vil kunne reddes fra døden, hvis de får korrekt væske og saltbehandling. (Foto: Colorbox)

I øjeblikket hærger et alvorligt udbrud af ebola i Vestafrika, og det er ofte blevet fremført, at der ikke findes en behandling, som virker mod den skræmmende sygdom.

Men det er ikke korrekt, mener professor Anders Perner fra Rigshospitalet i København.

Han påpeger i en kommentar i det anerkendte lægetidsskrift The Lancet, at mange vestafrikanske ebola-patienter vil kunne reddes, hvis de får en simpel behandling med væske og salt.

»Man har været lidt for længe om at erkende, at vi potentielt set kan redde rigtig mange liv i Vestafrika på en helt simpel måde. Mange ebolapatienter vil kunne reddes med en optimal behandling med væske og salte,« siger klinisk professor Anders Perner fra Intensiv Terapiklink på Rigshospitalet.

Ebolapatienter dør af væskemangel

Anders Perner mener, at en del ebola-patienter dør, fordi ebolavirussen giver dem alvorlig mangel på væske og salte.

»De beskrivelser, som man kan læse, af ebola-patienternes symptomer peger på, at patienterne får svær diarre og opkast. Man har målt de samlede tab til at være helt oppe på 10 liter i døgnet.

»Samtidig indikerer blodprøver, at patienterne har svære tab af væske og blodsalte. Det er helt nede på niveauer, som vi generelt betragter som direkte livstruende,« fortæller Anders Perner, som er internationalt anerkendt forsker i intravenøs behandling med væsker af kritisk syge patienter.

I Vesten overlever de fleste ebola

Fakta

Under det seneste udbrud af ebola i Vestafrika er der ifølge WHO rapporteret 17.145 tilfælde af ebola.

6070 er rapporteret døde af ebola per 3. december 2014.

WHO sætter dødeligheden af ebola til at være omkring 72 procent i Guinea, Liberia og Sierra Leone – blandt hospitals-indlagte ebola-patienter i de tre lande sættes dødeligheden til omkring 60 procent.

En opgørelse lavet af New York Times viser, at 23 patienter er blevet behandlet for ebola uden for Vestafrika (i USA, Frankrig, Tyskland, Norge, Spanien, Schweiz, Italien, Holland).

Ud af de 23 patienter er 15 blevet kureret, 5 er døde og 3 er fortsat i behandling.

Kilde: WHO, New York Times

Anders Perner påpeger, at ebola-patienter, som kommer til Vesten og får behandling med intravenøse væsker og salte, har en dødelighed, der er væsentligt lavere end dødeligheden i Vestafrika.

»I Vesten er dødeligheden af ebola formodentlig nede omkring 15 procent. Det er i hvert fald tre gange lavere end i Vestafrika. Det er med til at gøre det meget sandsynligt, at en mere systematisk og aggressiv væske og blodsaltbehandling vil have en betydelig effekt på dødeligheden i Vestafrika,« siger Anders Perner.

På Aarhus Universitetshospital, som har et af landets to centre til modtagelse af ebola-patienter, får Anders Perner opbakning til sine ideer om væske- og saltbehandling fra ledende overlæge Lars Østergaard.

»Når man ser på, hvor mange patienter der overlever ebola, når de kommer til Vesteuropa og USA, så er tallene helt anderledes end i Vestafrika. I Vestafrika ligger dødeligheden på mellem 60 og 90 procent, men i Vesten er det nærmere 15 procent. Der kan væske og saltbehandlingen godt være én af forklaringerne,« siger Lars Østergaard fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus.

Stor risiko for at dø i varmt vejr

Lars Østergaard mener ligesom Anders Perner, at der vil kunne reddes liv i Vestafrika med væske og salt.

»Det tror jeg bestemt, men det er ikke videnskabeligt bevist – det er min overbevisning. I Afrika har man ikke engang mulighed for at vurdere væske- og saltbalancen. Men man ved, at ved blødning og feber i et varmt klima får man væske og saltproblemer. Og hvis man har det, har man også stor risiko for at dø af det,« siger Lars Østergaard.

På Rigshospitalet er Anders Perner gået sammen med seks andre internationale forskere for at råbe politikere og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) op og åbne deres øjne for potentialet ved væske- og saltbehandling af ebola-patienter.

Ebolavirus kaldes en filovirus på grund af sin trådlignende form i elektronmikroskop. (Foto: Shutterstock)

»Dem, der virkelig kan gøre noget, er WHO, og jeg forstår ikke, hvorfor de ikke har reageret. Måske tror de, at det er for svært at opnå en avanceret væskebehandling, som ligner det, vi har på et vestligt hospital. Men det tror jeg ikke på.«

»Der er selvfølgelig åbenlyse barrierer ved at give en optimal væskebehandling i det vestafrikanske sundhedssystem. Der er et tidspres og et beskyttelsespres, og det er svært at bevare de intravenøse indgange i patienterne. Men det er barrierer, som vi kan håndtere videnskabeligt og systematisk,« siger Anders Perner.

Forkert fokus i bekæmpelse af ebola

Ander Perner mener, at WHO og verdenssamfundet indtil nu har fokuseret for meget på at udvikle på vacciner, anti-virale lægemidler og blodserum, som alle er potentielt er gavnlige tiltag mod Ebola.

»Selvfølgelig skal der udvikles vacciner og andre behandlinger, men det tager mange måneder, og det er usikkert, om det virker. Derfor mener jeg, at det er risikabelt kun at prioritere de avancerede behandlinger. For her og nu kan vi redde liv med væske- og saltbehandling,« siger Anders Perner.

Videnskab.dk har kontaktet Verdenssundhedsorganisationen WHO for at få en kommentar, men organisationen er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

 

Video: The Lancet

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.