I takt med at coronavirussen spredte sig i løbet af februar og marts 2020, indførte mange regeringer forskellige, strenge lockdown-foranstaltninger.
Med befolkningens hjælp lykkedes det at sætte farten ned på pandemien.
Gennem en række sundhedstiltag som hurtig og omfattende nedlukning har lande som Slovenien og New Zealand elimineret virussen indenfor deres respektive landegrænser.
Andre lande, såsom Storbritannien, har formået at inddæmme smittespredningen markant.
Risikerer vi endnu en sygdomsbølge?
Men lockdown-foranstaltningerne har ikke været uden konsekvenser. Lande, som har været pålagt strenge social distanceringspåbud, har lidt omfattende økonomiske og sociale tab.
Nu er myndigheder og borgere parate til vinke farvel til restriktionerne og vende tilbage til et mere normalt liv.
Lempelse af lockdown-tiltagene har dog fået alarmklokkerne til at ringe.
Risikerer vi en anden sygdomsbølge? Vil antallet af COVID-19-tilfælde blusse op igen?
Influenza-pandemien i 1918-20, bedre kendt som Den Spanske Syge, var endnu mere voldsom, da den vendte tilbage i efteråret i en anden bølge.
Det samme var tilfældet for H1N1-epidemien (den såkaldte svineinfluenza) i 2009-2010.
Hvordan kan vi afværge, at COVID-19 vender tilbage?
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Brug for både modtagelige og smittede værter
For at virussen kan sprede sig, har den brug for både modtagelige og smittede værter. Det er et forhold, som det såkaldte reproduktionstal (R) – altså det antal mennesker, som hver smittet person bærer smitten videre til – beskriver.
Hvis reproduktionstallet er over 1, betyder det, at antallet af smittetilfælde er stigende; hvis det er under 1, er antallet faldende.
Før lockdown-foranstaltningerne var reproduktionstallet for coronavirussen estimeret til at ligge et sted mellem 2 og 4.
Lande som Kina, Sydkorea, New Zealand, Storbritannien og de fleste europæiske lande har reduceret reproduktionstallet til under 1.
I andre lande, såsom Rusland, ligger reproduktionstallet over 1, hvilket bliver afspejlet i antallet af smittetilfælde.
Forholdet mellem befolkningens adfærd og reproduktionstallet er kompliceret, men vi kan bruge det til at illustrere, hvordan en potentiel anden bølge kan tage form.

Enkelt bølge. Den øverste graf viser forholdet mellem det modellerede reproduktionstal og tid. Den nederste graf viser det estimerede antal smittetilfælde. Det oprindelige reproduktionstal er 2,7, og det falder til 0,8 i løbet af lockdown-perioden. Simuleringstallene er tilgængelige på dette link. (Grafik: Adam Kleczkowski)
Vi har ikke opnået flokimmunitet, så virussen kan stadig sprede sig
Så længe der er modtagelige og smittede personer i befolkningen, kan virussen sprede sig.
En stigende evidensmængde afslører, at epidemiens første bølge kun har resulteret i meget begrænset immunitet, langt under flokimmunitet.
Det er 'lommer' i befolkningen, hvor virussen ikke blot overlever, men bliver spredt.
Smittespredningen på plejehjem står i mange lande for en stor procentandel af tilfældene.
I takt med at lockdown-tiltagene bliver lempet, begynder vi at omgås hinanden mere. Det vil måske medføre, at reproduktionstallet stiger, og det er helt afgørende, at tallet ikke stiger over 1, som vist i nedenstående graf.

Epidemi - enkelt bølge med genopblussen som følge af lempelse af lockdown-foranstaltningerne. Reproduktionstallet er 2,7 til at starte med. Det falder til 0,8 i løbet af lockdown-perioden, men stiger så til 1, i takt med at lockdown-foranstaltningerne bliver lempet. Se mere på dette link. (Grafik: Adam Kleczkowski)
Selv en relativ lille forandring som 1,2 vil resultere i et stort udbrud, som kan sætte skub i endnu en bølge, hvilket illustrerer, hvor vigtigt det er, at vi rammer plet med sikkerhedstiltagene.

Anden bølge. Reproduktionstallet er 2,7 til at begynde med. Det falder til 0,8 i løbet af lockdown-perioden, men stiger igen til 1,2, i takt med at lockdown-foranstaltningerne bliver lempet. Flere detaljer på linket her. (Grafik: Adam Kleczkowski)
Ny smittebølge vil kræve nyt lockdown - men det bliver sværere anden gang
Respons på den anden bølge kræver, at de forskellige lockdown-foranstaltninger bliver indført endnu engang.
Selvom de fleste har fulgt de forskellige anbefalinger og påbud, bliver det muligvis mere vanskeligt at pålægge de forskellige restriktioner endnu engang, da mange er kørt godt og grundigt trætte.

Gentagne sygdomsudbrud. Reproduktionstallet (øverste graf) stiger med jævne mellemrum til 1,2, i takt med at lockdown-tiltagene bliver lempet. Tallet falder derefter til 0,8, når de bliver indført igen. Læs mere på dette link. (Grafik: Adam Kleczkowski)
Epidemien kan muligvis fortsætte i efteråret og vinteren, hvor sæsoninfluenza måske igen er fremherskende.
Selvom det ikke lader til, at vejret har stor effekt på SARS-CoV-2-virussen, risikerer sundhedsvæsenet at blive rendt over ende, hvis COVID-19 og sæsoninfluenza slår til på samme tid.
På plussiden kan forebyggende corona-tiltag (som masker og håndvask) muligvis mindske smittespredningen af influenzavirussen.
Ny coronavirus kan mutere i en grim retning
Virussen kan også mutere i en grim retning, så den bliver mere sygdomsfremkaldende. Det var muligvis det, der skete i forbindelse med Den Spanske Syges anden og mere voldsomme bølge.
Hvis noget tilsvarende skulle ske for SARS-CoV-2-virussen, vil den efterfølgende epidemi være langt værre end den første bølge, selv hvis reproduktionstallet kun er 4, sammenlignet med 10-12 for fåresyge eller 12-18 for mæslinger.
Både smittespredningen fra fåresyge og mæslinger bliver kun holdt i tjek gennem vaccination.

Scenarier for stor efterårsbølge. Reproduktionstallet er steget til 4 i en kort periode i november. Læg mærke til antallet af smittetilfælde i forhold til de andre grafer. Læs mere på dette link. (Grafik: Adam Kleczkowski)
Testning, smittesporing og karantæne er fortsat afgørende
I den nærmeste fremtid skal regeringerne nøje balancere behovet for at få økonomien op i omdrejninger igen, mens smittetrykket bliver holdt i skak.
Testning, smittesporing og karantæne samt lokal respons er afgørende elementer i strategien.
Epidemiologiske modeller og koncepter som reproduktionstallet kan hjælpe med at afgøre, hvor, hvordan, hvornår og hvor længe myndighederne skal gribe ind for at afværge endnu en sygdomsbølge.
Adam Kleczkowski modtager støtte fra BBSRC, NSF, Academy of Medical Sciences og den skotske regering. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.