Omstridt norsk borrelia-test virker ikke
En omdiskuteret norsk mikroskopimetode, som skulle afdække sygdom efter skovflåtbid, bliver nu tilbagevist. Analyserne påviste borreliose i flere sunde og raske personer, end den gjorde i individer, der rent faktisk var syge.

Professorerne Mysterud og Laanes mikroskopi-metode påviste pudsigt nok borelia- og babesiose-lignende strukturer i blodet hos flere af de raske end de syge forsøgspersoner, som var med i studiet. (Foto: Shutterstock)

Professorerne Mysterud og Laanes mikroskopi-metode påviste pudsigt nok borelia- og babesiose-lignende strukturer i blodet hos flere af de raske end de syge forsøgspersoner, som var med i studiet. (Foto: Shutterstock)

 

For nogle år siden hævdede to pensionerede biologiprofessorer ved Universitetet i Oslo, at de havde udviklet en ny mikroskopimetode.

De påstod, at metoden effektivt kunne afdække sygdommene borreliose og babesiose i blodet hos personer, som var blevet bidt af en flåt (se faktabokse).

Både diagnosticeringen og behandlingen er udfordrende og har været et varmt emne mellem patientgrupper og myndigheder.

Nu er metoden blevet testet i flere forskellige laboratorier sammen med andre metoder i en række lande. Studiet viser, at denne metode er ubrugelig, meddeler det norske Folkehelseinstituttet på deres hjemmeside.

Metoden gav nemlig flere udslag i raske forsøgspersoner i kontrolgruppen end blandt patienter i undersøgelsen, som rent faktisk havde problemer efter flåtbid.

Undersøgelsen blev for nylig publiceret i Infectious Diseases.

Andre metoder til at teste borrelia er også blevet kritiseret af forskere for nyligt. Det kan du læse om i artiklen: Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet

Professorerne blev stoppet af Sundhedsstyrelsen i Norge

Professorerne bag den nye metode, Ivar Mysterud og Morten Laane, drev en virksomhed, som var meget kontroversiel.

Den norske sundhedsstyrelse var kritisk over for deres nye metode, og Sundhedsministeriet lukkede deres praksis, fordi professorerne manglede myndighedernes tilladelse til forskningsprojektet (den norske Regionale Komité for medicin og sundhed Etik (REK), red.).

I afgørelsen den 6. marts 2014 udtalte tilsynet:

»Statens Sundhedsstyrelse finder, at der foreligger en overtrædelse af sundhedsloven §§ 6, 7, 9, 11 og 13. Sundhedsstyrelsen ser særligt strengt på, at projektet ikke er godkendt af REK. Driften af forskningsprojektet anses for uforsvarlig. Statens Sundhedsstyrelse finder det derfor nødvendigt at pålægge Oslo Universitet som forskningsansvarlig at stoppe forskningsprojektet.«

Metoden blev imidlertid publiceret i Biological og Biomedical Reports. Flere patienter og patientorganisationer var også meget interesserede i metoden.

Blandt andet skrev Dagbladet.no i fjor om, at dem norske eventyrer og journalist, Lars Monsen, var blevet diagnosticeret af professorerne.

Fakta

Infektion med bakteriearten borrelia kaldes også Lyme Sygdom eller borreliose. Borrelia-bakterien overføres med flåter, som findes i naturen, især i skove og beplantede områder. Borrelia-infektion smitter ikke mellem mennesker. Den tidlige infektion, første stadie, viser sig inden for uger efter smitte med et karakteristisk rødt velafgrænset hududslæt omkring bidstedet, der spreder sig. I andet stadie kan infektionen sprede sig fra bidstedet til andre organer, som f.eks. hjernen (neuroborreliose). Symptomerne på neuroborreliose viser sig typisk som hovedpine og nakke/rygstivhed og udstrålende nervesmerter eller muskellammelser, typisk i ansigtet. Der findes også andre mere sjældne og langvarige sygdomsforløb af andet og tredje stadium af borreliose, som ledbetændelse og karakteristiske hududslæt. Kilde: Statens Serum Institut.

Sundhedsstyrelsen inviterede professoren til at lade metoden blive evalueret i en videnskabelig undersøgelse med både raske og syge mennesker. Nu er resultatet blevet offentliggjort.

Metoden gav flere udslag blandt raske end syge

Resultatet viste, at professorernes mikroskopimetode pudsigt nok påviste borelia- og babesiose-lignende strukturer i blodet hos flere af de raske end de syge forsøgspersoner, som var med i studiet.

  • Begge strukturerne blev påvist hos 59 procent af de raske forsøgsdeltagere - og kun blandt 43 procent af de smittede patienter.
  • Borrelia-lignende stukturer blev påvist hos 61 procent af de raske - og kun blandt halvdelen (52 procent) af de syge forsøgspersoner.
  • Babesiose-lignende strukturer blev påvist hos hele 85 procent af den raske kontrolgruppe - og blandt kun 57 procent af de efter alt at dømme syge personer.

Prøverne viser noget andet end borrelia eller babesiose

Resultatet gør professorernes metode uegnet til at diagnosticere patienterne, mener afdelingsleder Audun Aase fra den norske Sundhedsstyrelses område for smitteværn, miljø og sundhed.

»Denne mikroskopi-metode er ikke egnet til at diagnosticere patienter eller til at identificere patienter, som har behov for behandling for lidelserne,« siger Audun Aase.

Ifølge Aase er det meget usandsynligt, at det er borrelia eller babesiose, prøverne viser.

Men hvad er det så?

»Det er vanskeligt at sige. Det er højst sandsynligt degraderingsprodukter fra celler og plasma eller lysbrydningsfænomener,« forklarer Aase.

Evalueringen af metoden bygger på kontrolgruppe og syge

Forsøgspersonerne bestod af 21 patienter med borreliose-lignende lidelser, som tidligere var blevet testet positive for borrelia i analyser med mikroskopi hos professorerne ved Universitetet.

Derudover blev 41 personer uden kendte flåtbid rekrutteret som kontrolgruppe.

Alle blodprøverne var anonyme og blev sendt til laboratorier i Norge, Sverige og Tjekkiet for forskellige analyser.

Laane og Mysterud testede med deres mikroskopimetode. Et andet laboratorie brugte en anbefalet metode til at påvise parasitten. Fem laboratorier brugte forskellige molekylære metoder til at lede efter borrelia- og babesiose-DNA.

De, som testede prøverne, vidste ikke, om de stammede fra raske eller syge forsøgsdeltagere. Det blev nemlig først afsløret efter, at resultaterne var kendt.

Kræver undskyldning overfor patienterne

En af dem, som har engageret sig meget i Mysterud og Laanes, og som har kritiseret deres praksis i medierne, er Per Aavitsland, tidligere smitteværnschef ved Sundhedsstyrelsen.

Fakta

Babesiose er en udbredt parasitsygdom hos husdyr, bl.a. kvæg og får. Sygdommen forårsages af flere arter af Babesia, som er en slægt af encellede parasitter, der invaderer og ødelægger de røde blodlegemer. Der opstår akut sygdom med blodmangel (anæmi) og forekomst af hæmoglobin i urinen. Parasitten overføres med flåter, i Danmark med skovflåten, Ixodes ricinus. Kilde: Den Store Danske.

I kommentarfeltet under en tidligere atikel i det norske forskningstidskrift Apollon skrev han for nylig om metoden:

»Studiet bekræfter nu endelig, at Mysterud og Laanes metoder er værdiløse. De to ser sygdomsfremkaldende baktier hos raske og syge, men fundene kan ikke bekræftes af andre, mere følsomme metoder.«

»Igen får vi bekræftet, at kritikken mod deres virksomhed er både juridisk og fagligt berettiget. Nu bør de undskylde over for patienterne. Og Oslo Universiteter nødt til at rydde op, bede patienterne om undskyldning og tilbyde dem undersøgelse og erstatning«, skriver Aavitsland.

Mysterud og Laane nægter at have stillet diagnose

Selv benægter Ivar Mysterud og Morten Laane ifølge Apollon, at de har diagnosticeret patienterne.

»Vi har aldrig tilkendegivet, at vores mikroskopiske metode er en sikker diagnostisk test for sygdom. Som biologer kan vi ikke stille diagnoser, foreslå behandling eller yde nogen form for rådgivning. De, der ønsker det, kan naturligvis bringe fotos til deres praktiserende læger som led i en eventuel videre udredning. Vi ved, at det har nogle gjort,« skriver de.

Aavitsland irettesætter dem:

»Mysterud og Laane bør forstå, at patienterne opfatter deres virksomhed som diagnostik. Har de tænkt over, hvad det betyder for patienten at få en diagnose på denne måde?« skriver han på Apollon.

Også professor i almenmedicin ved Universitetet i Oslo, Morten Linbæk, har tidligere kritiseret de to pensionerede biologiprofessorer.

»Når de går så langt, som de gør, i at diagnosticere, påtager de sig et stort ansvar, og de går langt ud over deres kompetenceområde. At komme med enkle svar på disse typer af problemer kan let blive uetisk. Med deres tilgang skal patienterne have antibiotika i tre til seks til ni, måske op til tolv måneder.

Bredspektrede antibiotika giver mest resistensudvikling af bakterierne - ikke kun hos den enkelte patient - men i miljøet omkring, fastslår han.

Audun Aase slutter med at anbefale alle, der har mistanke om, at de er smittet, at de skal opsøge deres praktiserende læge.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk