Ifølge de danske og internationale retningslinjer er en antibiotikabehandling på to til tre uger nok til at fjerne den flåtbårne borrelia-bakterie fra kroppen.

En nyere undersøgelse viser dog, at borrelia-bakterier kan organisere sig i personer med borreliose - borrelia-infektion - og danne biofilm, der som regel overlever antibiotika-behandlinger.

Biofilm opstår, når flere bakterier går sammen og danner et slags beskyttelseslag, som gør bakterierne i stand til at undgå og overleve immunforsvaret og antibiotika.

Når bakterierne lykkes med at danne en biofilm i et menneske, vil infektionen ofte vise sig at være uhelbredelig og udvikle sig til en kronisk tilstand.

Resultatet peger på, at borrelia-bakterier muligvis kan give kroniske infektioner, der overlever antibiotikabehandling og fortsætter med at give symptomer, konkluderer forskerne bag undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet European Journal of Microbiology and Immunology.

Dansk professor bakker op om konklusionen

Konklusionen er i strid med den gængse opfattelse af borrelia-infektioner, men professor Thomas Bjarnsholt, der selv forsker i biofilm, er ikke i tvivl om, at den kan passe: 

»Ud fra denne undersøgelse, og hvad vi ved om bakterier generelt, vil jeg gå vidt som at sige, at jeg vil æde min hat på, at borrelia-bakterier også laver biofilm, hvis de får chancen for det. Og så vil man ikke kunne behandle sig ud af det med tre ugers antibiotika, det er 100 procent sikkert,« siger Thomas Bjarnsholt, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi og Costerton Biofilm Center ved Københavns Universitet.

»Så ja, det er umiddelbart en mulighed, at en kronisk borrelia-infektion kan finde sted. Hvor ofte det sker, kan jeg ikke sige noget om,« tilføjer han.

Hævelser afslørede biofilm

I undersøgelsen fandt forskerholdet fra New Haven University i USA og Medical University Innsbruck i Østrig borrelia-biofilm i væv taget fra seks patienter med borrelial lymphocytoma. Det er en hævelse i yderpunkterne af kroppen, såsom ører, næse og hænder, der kan være følgerne af en langvarig borrelia-infektion, som ikke er blevet behandlet.

Med flere typer af undersøgelser kunne forskerne konstatere, at borrelia-bakterier havde klumpet sig sammen i det hævede væv og formået at lave biofilm.

»Det er normalt meget svært at finde bakterie-biofilm i kroppen, medmindre man har en fornemmelse af, hvor biofilmen sidder. Det lader dog til, at forskerne har haft held med at finde borrelia-biofilm her. Man kan dog ikke konkludere, at biofilmen altid vil sidde i disse hævelser ud fra undersøgelsen,« siger Thomas Bjarnsholt.

Borrelia-test kan ikke spore infektionen

Når bakterierne sidder som biofilm, kan de i højere grad slippe uden om immunforsvaret, så der ikke bliver dannet antistoffer. Derfor kan biofilm-infektioner ikke spores med antistoftest, siger professor Garth Ehrlich fra Drexel College of Medicine i USA.

»Bakterie-biofilm kan ikke spores med antistoftest, og det er disse test, man bruger i dag til at vurdere, om en person er inficeret med borrelia-bakterier, « siger Garth Erhich, der leder tre amerikanske forskningscentre - Center for Advanced Microbial Processing, Center for Genomic Sciences og Genomics Core Facility. Han fortsætter:

»Derfor skal vi ikke stole blindt på vores test, når vores viden om biofilm peger på, at alle bakterier er i stand til at lave biofilm.«

LÆS OGSÅ: Tysk læge: Dansk borrelia-test er ikke tilstrækkelig

Kritisabelt tidsskrift bag biofilm-forskning

Der er dog grund til at være skeptisk over for den nye undersøgelse.

Undersøgelsen er den første til at påvise borrelia-biofilm, men selvom det på den måde er banebrydende forskning, er artiklen udgivet i et mindre open access tidsskrift, der endnu ikke er blevet registreret i Web of Science, der tildeler videnskabelige tidsskrifter impact factor og er med til at give en indikator af tidsskriftets pålidelighed og kvalitet.

LÆS OGSÅ: Når fupvidenskab bliver statsautoriseret

Open access-tidsskrifter tager mod betaling fra forskere for udgivelse, og det har ført til såkaldte ’predator journals’ eller rovdyrstidsskrifter, der ikke laver grundig fagfællebedømmelse - peer reviews - hvor de undersøger kvaliteten af forskningen, de udgiver.

I forskningsartiklen kan man samtidig se, at der kun går 10 dage, fra tidsskriftet modtager forskningsartiklen, til de har godkendt til udgivelsen. Det er kort tid til peer review. Hos andre tidsskrifter går der ofte måneder.

LÆS OGSÅ: Falsk forskning afslører dårlig kontrol blandt åbne tidsskrifter

Thomas Bjarnsholt mener dog efter at have læst artiklen, at forskningen er solid nok.

»Det er mistænksomt, at forskningsartiklen er gået gennem peer review så hurtigt, og der mangler ganske vist også gode kontroller i undersøgelsen. På trods af disse mangler, så er undersøgelsens metode, resultater og forskningsartiklens argumenter sobre nok,  siger Thomas Bjarnsholt.« 

»Det ville samtidig være mærkeligt, hvis borrelia-bakterier ikke lavede biofilm, når alle andre bakterier synes at lave det,« tilføjer han.

Når bakterierne sidder som biofilm, kan de i højere grad slippe uden om immunforsvaret, så der ikke bliver dannet antistoffer. Derfor kan biofilm-infektioner ikke spores med antistoftest, som er de tests, man bruger i dag til at vurdere, om en person er inficeret med borrelia-bakterier. (Foto: Shutterstock)

Andre forskere er skeptiske

På Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner ved Odense Universitetshospital undersøger og behandler man blandt andre patienter, der fortsat har symptomer efter antibiotikabehandling for borrelia-infektioner, såkaldt ’post treatment Lyme disease syndrome (PTLDS).

Her mener man ikke, at det er sandsynligt, at biofilm forårsager symptomerne.

»Vi er stadig i gang med at undersøge PTLDS-patientgruppe, men lige nu er der ikke stærk evidens, der peger på, at de har en fortsat infektion. En del af patienterne, der kommer til os, har gået længe med infektionen inden behandling, og det har forvoldt skader på deres krop og nerver, som ikke bliver bedre af mere antibiotika,« siger Sigurdur Skarphédinson, lektor på Syddansk Universitet og overlæge og leder af Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner.

Flere studier: Antibiotika afhjælper ikke PTLDS

Flere undersøgelser viser, at patienter, der fortsætter med at have symptomer efter tre ugers antibiotika, ikke får det bedre med mere antibiotika.

I en nyere gennemgang af den samlede forskning, udgivet i tidsskriftet Nature, konkluderer tre forskere eksempelvis, at det samlede forskningsbillede viser, at folk med PTLDS ikke får færre symptomer efter tre ugers antibiotikabehandling.

Hvis det var biofilm, der forårsagede PTLDS, ville længerevarende antibiotikabehandling mindske symptomerne også efter tre uger. Derfor lader det til ikke at være biofilm, som står bag symptomerne, vurderer den tyske professor Volker Fingerle, der er en af de tre, som står bag forskningsgennemgangen.

»En lang række studier viser, at folk, der har haft borreliose og som oplever symptomer efter behandling, ikke får det bedre af antibiotika. Det er sandsynligvis noget helt andet, der forårsager symptomerne, og det skal vi blive klogere på,« siger Volker Fingerle, professor på det tyske statsinstitut Bayerisches Landesamt für Gesundheit und Lebensmittelsicherheit.

Flere studier viser, at patienter med PTLDS, der fortsætter med at have symptomer efter tre ugers antibiotika, ikke får det bedre med mere antibiotika. (Foto: Shutterstock)

Symptomer kan skyldes andre infektioner

Forklaringen på symptomerne kan måske findes i andre infektioner fra flåter end borreliose.

»Læger har meget lidt opmærksomhed på, hvordan andre mikroorganismer, som findes i flåter, påvirker mennesker. Vi ved heller ikke meget om, hvordan det påvirker os, hvis vi får infektioner fra flere forskellige mikroorganismer på samme tid,« siger Nanna Skaarup Andersen, læge og ph.d.-studerende på Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner ved Odense Universitetshospital. 

»Nogle af patienterne med fortsatte symptomer efter endt behandling har måske symptomer fra andre mikroorganismer end borrelia-bakterierne, uden at deres læge har opdaget det, og de har derfor ikke fået den rette behandling. Generelt skal vi blive mere opmærksomme på andre muligheder end borrelia,« fortsætter hun.

Alternative behandlere tjener på videnskabelig usikkerhed

I kølvandet på uenigheden blandt forskere og praktiserende læger om, hvorvidt de vedvarende symptomer efter behandling af borreliose kan skyldes vedvarende infektion, er der opstået et marked, hvor alternative behandlere tilbyder en ikke-videnskabeligt baseret behandlingsform.

Især i Tyskland er der mange læger og behandlere, der bruger alternative behandlingsformer, siger Volker Fingerle.

»Alternative diagnose- og behandlingsformer er et kæmpe marked i Tyskland, da det er lovligt at stille diagnose, som man vil, og kalde sig selv specialist i at behandle borreliose, uden egentlig at have de uddannelsesmæssige kvalifikationer til det,« siger Volker Fingerle og fortsætter:

»Jeg synes, det er ærgerligt, at patienter ikke stoler på det offentlige og i stedet kaster penge efter folk, der bruger metoder, som videnskabeligt set ikke virker. Muligvis fejler patienterne noget andet end borreliose, og det skal undersøges af en dygtig og pålidelighed fagperson,« siger Volker Fingerle.

Selvom Garth Ehrlich er kritisk over for nuværende retningslinjer, er han ikke tilhænger af, at folk opsøger alternative behandlere, der går mod videnskaben.

»Jeg kan godt forstå, at de gør det, når der ikke andre tilbud. Vi mangler simpelthen redskaber til at stille diagnose og behandle borreliose forårsaget af borrelia-biofilm,« siger Garth Ehrlich, medlem af organisationen ILADS, som kritiserer de gængse internationale retningslinjer for behandling af borrelia-infektioner.

Du kan læse mere om alternative behandlinger af borreliose i artiklen Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet.