Børn dør af kræft, selvom de kan behandles
Hver dag dør 250 børn i den fattige verden af kræft, selvom de fleste af sygdomstilfældene kan behandles.

Mange u-landsbørn med kræft får hverken behandling eller smertelindring, også selvom det ud over det åbenlyse menneskelige aspekt faktisk ville være økonomisk rentabelt i det lange løb. (Foto: Colourbox)

Mange u-landsbørn med kræft får hverken behandling eller smertelindring, også selvom det ud over det åbenlyse menneskelige aspekt faktisk ville være økonomisk rentabelt i det lange løb. (Foto: Colourbox)

Forskere advarer mod udviklingen, men mener samtidig, at den er fuldt ud muligt at vende om.

»Den grelle sandhed er, at adgangen til behandling er meget dårlig fattige lande.«

»En ukendt andel af børn med kræft, som potentielt kan kureres, får aldrig behandling. De får heller ikke smertelindrende behandling.«

Det siger professor Ian Magrath i International Network for Cancer Treatment and Research i Belgien.

Børn bliver ofte overset

Over store dele af verden foregår der ganske vist intens forskning og en samlet set stor indsats for at forebygge, behandle og holde kræftsygdomme under kontrol.

Men børn og unges behov bliver alligevel ofte overset. Særligt i de fattigste lande.

Det opsummerer The Lancet Oncology i en indgang til flere artikler, som tidsskriftet har publiceret om kræft hos unge i u-lande.

Her tager eksperter behandlingsbehov op og foreslår løsninger for det kommende årti.

Det er åbenbart nødvendigt med nye tanker og tiltag.

For dårlig viden om kræft i fattige lande

Ian Magrath fremhæver, at mange af de fattige lande mangler fokus på kræft.

Oveni gør dårlig adgang til grundlæggende medicinsk behandling, at børn ofte kommer til medicinsk personel med en langt fremskreden sygdom.

Der er behov for bedre adgang til grundlæggende medicinsk behandling af børn, og desuden bør læger i u-lande uddannes bedre i diagnosticering af kræft hos børn. (Foto: Colourbox)

Desuden er det et problem, at lægerne i u-lande ofte er svage i diagnosticering af kræft og kun har set nogle få tilfælde af børnekræft.

80 procent af Afrikas befolkning har hverken adgang til strålebehandling eller kirurgi, oplyser The Lancet i en pressemeddelelse.

En beregning, som WHO har udført, viser, at cirka 100.000 børn dør årligt, før de når 15-årsalderen, som følge af kræft. Næsten alle disse dødsfald (94 procent) sker i fattige lande.

Samtidig bor næsten 90 procent af alle børn i verden i såkaldte lavindkomstlande.

Handler ikke altid om penge

Professor Kathy Pritchard-Jones fra University College London siger, at problemerne ikke altid handler om mængden af penge, der er til rådighed.

»Det kan også handle om politikernes motivation til at skabe og udvikle en bæredygtig infrastruktur, der møder de behov, der er ved børn med kræft.«

Forskerne mener, at der skal investeres i både udstyr og medicin, og bedre uddannede læger. Oveni vil de have mere samarbejde mellem i- og u-lande.

Oprettelsen af kræftregistre er også et stærkt ønske. Kun én procent af Afrikas befolkning er omfattet af sådanne registre, som er gode kilder til information om sygdomsbyrden af de forskellige tilstande.

»Fordi børn har hele livet foran sig, har det meget større indflydelse på den økonomiske udvikling at redde deres liv.«

»Behandling er kræftformer hos børn, som kan kureres, er meget rentabelt, selvom dette i dag kun er muligt i få sundhedsinstitutioner,« siger Ian Magrath.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.