Bliver beslutninger dårligere, når politikere er trætte eller under pres?
Under folketingsvalg, klimatopmøder og finanslovsforhandlinger skal politikere ofte tage svære valg efter at have forhandlet i flere dage og til langt ud på natten.
Mette Frederiksen bekymret træt alvorlig

Miljøet, vi befinder os i, kan påvirke os væsentligt når vi træffer beslutninger, lyder det fra en forsker i beslutningsprocesser. (Foto: Doug Peters/ UK Government/Flickr)

Miljøet, vi befinder os i, kan påvirke os væsentligt når vi træffer beslutninger, lyder det fra en forsker i beslutningsprocesser. (Foto: Doug Peters/ UK Government/Flickr)

Som politiker er det en del af jobbet at træffe beslutninger under vanskelige omstændigheder.

Når der skal dannes regering, forhandles finanslov eller fordeles borgmesterposter, sidder politikerne tit og river sig i håret ved forhandlingsbordet ud på de sene nattetimer. Oven i dét er forhandlingerne ofte slutspurten på en udmattende valgkamp eller forhandlingsperiode.

Derfor er det nærliggende at undre sig over, hvordan det påvirker politiske beslutninger, at beslutningstagerne i mange tilfælde er fuldstændig udmattede eller under hårdt pres. Den undren har Tina Venema, som forsker på feltet, en hel del at sige om:

»Det er et virkelig interessant emne, for der findes et virvar af faktorer i vores miljø, der kan påvirke, hvilken type af beslutninger vi træffer, uden vi tænker over det,« fortæller Tina Venema, der er postdoc ved Psykologisk Institut på Aarhus BSS.

Hvad de faktorer nærmere bestemt er, får du svar på her, for forskningen taler sit tydelige sprog: Vores viljestyrke er ikke altid så robust, som vi måske gerne vil tro, og vores beslutninger er under konstant påvirkning af det miljø, vi befinder os i.

To beslutningssystemer

Vores beslutninger kan groft deles op i to typer: System 1 og System 2-beslutninger. Det er der ret stor enighed om blandt forskere i beslutningsprocesser. 

»System 1-beslutninger er hurtige, automatiske og intuitive. Her benytter vi os af tommelfingerregler eller genbruger tidligere løsninger,« fortæller Helle Ørsted Nielsen, som er seniorforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus BSS, og fortsætter:

»Når vi er under tidspres eller har for mange opgaver på samme tid, træffer vi nogle hurtige valg. Når vi går i system 2-mode, vurderer vi de forskellige løsninger, nytænker og træffer velovervejede beslutninger,« lyder det.

System 1 og 2-begrebets ophavsmand er den nobelprisvindende psykolog og økonom Daniel Kahneman. Kategoriseringen hviler på en teori, der hedder begrænset rationalitet.

Den teori går i korte træk ud på, at vores korttidshukommelse udgør en flaskehals, som begrænser, hvor meget information vi kan håndtere på en gang, så vi nogle gange må trække på tommelfingerregler og tidligere erfaring, fortæller Helle Ørsted Nielsen.

Beslutningernes styresystem

Hvad er det for nogle situationer, der kan få os til at tune ind på system 1-frekvensen? Det er der en del adfærdspsykologiske studier, der prøver at opklare.

»Nogle studier tyder på, at du bliver mindre motiveret, hvis du skal træffe en vigtig beslutning, når du er træt. Det er typisk blevet undersøgt i laboratorieforsøg, hvor deltagerne skal udføre en serie af opgaver i enten træt eller vågen tilstand for derefter at få målt deres motivationsniveau,« siger Tina Venema.

Træthed kan sende os på autopilot


I et studie fra 2003 har en hollandsk forskergruppe testet, om mental træthed gør folk dårligere til at organisere og fortolke information, når de skal løse opgaver, hvor det skal besluttes, hvordan de skal løses.

Forskerne delte 58 universitetsstuderende op i to grupper. Den ene skulle løse vanskelige opgaver i to timer. Den anden gruppe skulle løse de samme opgaver, men i kortere tid.

Gruppen, der løste opgaver længe, blev mere udmattet, var længere tid om at planlægge opgaveløsningen og havde sværere ved at omstille sig til nye opgaver. 

Det tolker forskerne som, at folk tænker mindre på selve målet med opgaven og slår over på autopilot, når de er mentalt udmattede.

Kilde: Mental fatigue and the control of cognitive processes: effects on perseveration and planning, 2003, Acta Psychologica.

Sult er en lignende omstændighed, som kan gøre os mere tilbøjelige til at træffe system 1-beslutninger.

»Man skal aldrig købe ind på en tom mave. Træthed eller sult kan få dig til at skifte fra langsigtede til mere kortsigtede prioriteter, såsom at afslutte et møde tidligere i stedet for at opnå det bedste resultat, eller at købe en usund snack i stedet for at vente og lave et sundt måltid,« lyder det.

Studier viser, at folk der træffer beslutninger i grupper, når de er sultne eller trætte, ofte er mindre risikovillige og holder sig til det, de allerede ved. Det skal dog siges, at studierne er blevet lavet blandt universitetsstuderende, så det er begrænset, i hvor høj grad resultaterne gælder for den brede befolkning, understreger Tina Venema.

Personlige omstændigheder har også en indvirkning

Det er ikke kun din biologiske tilstand af træthed eller sult, der kan påvirke dine beslutninger. Nogle studier tyder kraftigt på, at mere personlige forhold kan spille ind.

»Hvis du er til et møde, hvor der skal træffes beslutninger, og du har en stærk præference eller et klart mål, vil det påvirke dig til at forberede dig grundigt og investere mere energi i for eksempel økonomi, sundhed, eller hvad du nu synes er vigtigt,« siger Tina Venema.

»Men samtidig er det sandsynligt, at du vil lade andre bestemme, når det gælder de emner, der ikke er så vigtige for dig, men som de har en stærk holdning til,« fortsætter hun.

En anden faktor, der ser ud til at kunne prikke til din dømmekraft, gætter du næppe: Det lader til at gøre en forskel, om du er A eller B-menneske, viser flere studier (her, her og her). 

»Det er ret interessant; Nogle studier har fundet, at hvis du er et morgenmenneske og træffer beslutninger tidligt på dagen, er du umiddelbart mere tilbøjelig til at træffe etiske valg, som er til gruppens fælles bedste. Hvis et B-menneske derimod træffer beslutninger tidligt, er det mere sandsynligt, at de tager beslutninger, der først og fremmest gavner dem selv,« siger Tina Venema. 

Studierne med A- og B-mennesker har få forsøgsdeltagere, og beslutningerne, de skal træffe, er så specifikke, at man ikke kan sige med sikkerhed, at mennesker ville opføre sig på samme måde uden for laboratoriet, påpeger hun.

​​​'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen


I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Træffer trætte politikere dårligere beslutninger?

Okay, lad os opsummere: 

Vores sult, træthed, intelligens, erfaring og motivation kan pirke til vores dømmekraft. Men hvor efterlader det spørgsmålet om politiske beslutninger efter intense valgperioder og ugelange forhandlinger? 

Gør udmattelse politikernes beslutninger dårligere?

»Ikke nødvendigvis, for hvis du er trænet i hurtige beslutninger og godt ved, hvad der er op og ned på emnet, kan du måske godt overskue situationen,« vurderer Helle Ørsted Nielsen.

Tina Venema er enig og uddyber hvorfor:

»Der er blevet forsket i, hvordan det påvirker hospitalslægers beslutninger at have lange vagter, og her viser det sig, at læger selv efter en 12-timers vagt er i stand til at træffe optimale beslutninger. Det mener man hænger sammen med, at de er vant til det,« siger hun.

Hurtige valg er ikke dårligere valg

Uanset om man er statsminister, diplomat eller embedsmand med årelang erfaring i svære forhandlinger, kan man ikke helgardere sig hundrede procent imod at slå ind på system 1-frekvensen, når udmattelsen gør sit indtog i hjernen.

Men det er ikke altid et problem, for system 1-beslutninger er ikke nødvendigvis dårlige, lyder det.

»System-1 kan være superfunktionelt, for politikere kan ikke altid overveje hele dagen, og når de allerede er inde i stofområdet, er det ikke per definition et problem, at de trækker på kendt viden,« siger Helle Ørsted Nielsen, som blandt andet forsker i adfærdsregulering.  

Faktisk er system 1 og 2-tænkning lige gode beslutningssytemer, hvis de bruges på de rigtige tidspunkter. System 1 fungerer bedst, når målet med et møde er hurtigt at nå til enighed, og system 2 er optimalt, hvis der skal tænkes stort, nyt og kreativt.

Med andre ord: 

Der er ingen grund til at reformere hele den måde, politiske forhandlinger er skruet sammen på. I sidste ende styres politikernes - og vores - beslutninger nemlig af et morads af vekselvirkende faktorer, der spænder fra mæthedsfornemmelse til personlig motivation.

Træf bedre beslutninger
  • Hvis du er et A-menneske (en person, som er morgenfrisk, men træt om aftenen) kan du lægger dine mest krævende arbejdsopgaver, som kræver system 2-tænkning, tidligt på dagen. Det vil typisk være opgaver, hvor du skal skrive noget.
    Hvis du er et B-menneske (som er træt om morgenen med vågen om aftenen), lægger du de krævende opgaver senere. 
  • Hvis du skal træffe vigtige beslutninger under lange møder, er det en fordel at bruge visuelle hjælpemidler såsom grafer, videoklip, foldere, illustrationer og diagrammer.

    Kilde: Tina Venema

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk