Dansk forskerhold har klargjort, hvordan de ansvarlige bakterier får blærebetændelse til at udvikle sig. Det kan føre til en radikalt anderledes behandlingsmetode, skriver Syddansk Universitet (SDU) i en pressemeddelelse.
Det nye danske studie er publiceret i tidsskriftet mBio.
Hvert år bliver 200-300.000 danskere ramt af blærebetændelse, men bakterierne har let ved at undslippe antibiotika-behandling og kan derved forårsage en ny infektion.
Forskningsleder Jakob Møller-Jensen fra institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU forklarer, at det er en systematisk undersøgelse af de enkelte trin i bakteriens invasion af blærevæggen, der har ledt dem til den nye, vigtige viden om sygdommen:
»Nu ved vi i detaljer, hvordan bakterien går ind i den fase, der udgør en trussel. Og vi ved, hvordan vi potentielt kan forhindre bakterien i at nå dertil,« siger han i pressemeddelelsen fra SDU.
Processen, som forskerne har undersøgt nøje, kaldes filamenteringen. Det er det, der sker, når bakterierne ændrer form og bliver lange, hvilket gør dem i stand til bedre at klistre sig fast på blærevæggen og derved snige sig udenom både kroppens eget immunforsvar og antibiotika.
Forskerne identificerede den mekanisme, der får bakterierne til at blive lange, og de formåede dernæst at slukke for mekanismen i et forsøg på mus.
»Ikke alene så vi, at musene ikke fik blærebetændelse. Vi så også, at bakteriens evne til at trænge ned i de dybere lag af blærevæggen faldt markant. Når vi slukker for mekanismen, trækker vi med andre ord gulvtæppet væk under bakterien,« fortæller seniorforsker på Odense Universitetshospital Thomas Emil Andersen i pressemeddelelsen.
Forskerne håber at kunne bruge den nye viden til at udtænke nye behandlingsstrategier, som kan sætte en stopper for tilbagevendende urinvejsinfektioner.
