Ældre på plejehjem får så meget medicin, at de kalder det ’morgenmad’

Kolesterolsænkende medicin, blodtrykssænkende medicin, hovedpinepiller, blodfortyndende medicin og antidepressiva. Det er nogle af de typer medicin, rigtigt mange ældre tager hver dag.

I gennemsnit får ældre seks forskellige typer medicin, inden de flytter på plejehjem. Og når de kommer på plejehjem, stiger mængden af medicin endda til i gennemsnit otte forskellige præparater hver dag.

»Det er rigtig mange piller hver dag. Når vi har været ude på plejehjemmene og tale med de ældre, så er der mange af dem, der kalder medicinen for deres morgenmad. For når de har slugt 10-12 store piller, så har de nærmest ikke appetit til at spise deres egentlige morgenmad,« fortæller ph.d.-studerende Carina Lundby fra Syddansk Universitet til Videnskab.dk.

Carina Lundby har kortlagt, hvor meget medicin godt 5.000 danske ældre spiser både før og efter, de kommer på plejehjem. Resultatet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Age and Ageing.

»Det er måske ikke så underligt, at de får mere medicin, når de kommer på plejehjem. For man er jo typisk mere syg, når man kommer på plejehjem. Og man skal selvfølgelig behandles, når man er syg. Men for meget af medicinen er det tvivlsomt, om det på sigt gavner de ældre,« siger Carina Lundby Olesen.

Derfor peger hun på, at det er vigtigt, at personalet sammen med hver enkelt ældre løbende gennemgår den ældres medicinliste, og at de taler om, hvilken gavn de ældre har af medicinen.

\ Læs mere

Ældre mister appetitten på plejehjem

Meget medicin har tvivlsom effekt på ældre

Forskerne giver to eksempler på medicin, som måske bliver givet, uden at det er nødvendigt:

1. Antidepressiva. Efter to år på plejehjem er der 61 procent af de ældre, der tager antidepressiva. Men virkningen er tvivlsom på ældre, og mange har taget medicinen i mange år og lider måske ikke længere af depression.
2. Kolesterolsænkende lægemidler. 33 % af de ældre får statiner, når de flytter på plejehjem. Efter tre år er der hele 70 %, der tager statiner.

Kolesterolsænkende medicin, mindsker på en tiårig bane risikoen for, at man får åreforkalkning, som øger risikoen for blodpropper.

»Men når folk er i slutningen af livet med kun et par år tilbage, giver det så mening at tage kolesterolsænkende medicin, som måske kan forebygge en blodprop efter 10 år?« spørger Carina Lundby.

Forskerne har i et andet studie undersøgt, hvad de ældre fejler, og hvor længe de lever, efter de er kommet på plejehjem. Gennemsnitslevetiden, efter de er kommet på plejehjem, er lige omkring 2 år. Blot 37 procent er stadig i live efter tre år.

Den viden er ifølge forskerne vigtig, når man skal diskutere værdien af at tage medicin, som forebygger sygdomme på lang sigt - for eksempel på en 10 års skala.

»Vi går jo ikke ud og siger, at man skal stoppe med at give medicin til de ældre. Men det er vigtigt, at vi løbende tager aktivt stilling til medicinen sammen med de ældre,« siger Carina Lundby.

Færre bivirkninger = større livskvalitet

Både kolesterolsænkende medicin og antidepressiva har bivirkninger, som vil være rare for de ældre at undgå. Statiner kan for eksempel give muskelsmerter og muskeltræthed.

»Fra vores studier ved vi, at nogle sundhedsprofessionelle kan være bekymrede for, hvordan den ældre vil tage det, hvis man introducerer snakken om at stoppe en behandling. Vil de føle sig opgivet eller tro, at man bare mener, at det er lige meget at hjælpe dem til et langt liv?« fortæller Carina Lundby.

Faktisk ser forskerne i deres interviews med de ældre, at mange gerne vil tale om at tage mindre medicin, hvis det er muligt.

Der er mange, der faktisk ikke er klar over, hvad de tager de forskellige typer medicin for.

»Men de er meget autoritetstro, så hvis lægen har udskrevet det, så sætter de heller ikke spørgsmålstegn ved at blive ved med at tage det – heller ikke hvis det er mange år siden, de har startet behandlingen,« fortæller Carina Lundby.

\ Læs mere

Mange kvinder får kolesterolsænkende medicin uden grund

Langtidsbehandling med tvivlsom effekt

Charlotte Vermehren er lektor på Institut for Farmaci på Københavns Universitet. Hun har ikke været med til at lave det nye studie, men hun har læst det for Videnskab.dk.

»Det er godt at få solide tal på, men jeg er faktisk ikke så overrasket over mængden af medicin. Når vi tager ud på plejehjem og laver gennemgange af plejehjemsbeboeres medicin, er det det samme billede, vi ser. De får meget medicin, og de får meget, hvor virkningen er tvivlsom,« siger Charlotte Vermehren, der også er leder af Medicinfunktionen på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Her kører hun i øjeblikket en indsats, som er finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet, hvor en læge og en farmaceut besøger plejehjem og laver detaljeret medicingennemgang for hver enkelt beboer i samarbejde med deres praktiserende læger. De har lavet cirka 500 medicingennemgange.

»Op mod 90 procent af dem, vi besøger, får for eksempel Panodiler hver dag, uden at de nødvendigvis har ondt. Panodiler har jo ikke de store bivirkninger, men det er nogle store piller, som de skal tage otte af om dagen. Og hvis de ikke har nogen effekt, er der jo ingen grund til at blive ved med det,« siger hun.

Hun fremhæver desuden, at det er tvivlsomt, om pillerne faktisk har en smertestillende effekt ved langtidsbrug.

Hun har ligesom Carina Lundby hørt flere ældre fortælle, at de nærmest er mætte, når de har taget deres piller.

Mange ældre får også protonpumpehæmmere, som blandt andet bruges mod mavesår, men hvor effekten er tvivlsom, og hvor der er risiko for bivirkninger.

»Protonpumpehæmmere er oftest ikke beregnet til at skulle bruges i lang tid. De er beregnet til at blive taget i højst fire-otte uger. Men rigtig mange får dem bare. Og de kan faktisk have nogle bivirkninger. Samtidig er prisen på det seneste steget ret meget på den type medicin, så det kan være dyrt for den enkelte ældre,« siger Charlotte Vermehren.

Det nye studie viser, at 61 procent af de ældre bliver behandlet med paracetamol (Panodil), når de flytter på plejehjem, mens 34 procent får protonpumpehæmmere.

Medicin tager meget tid

Både på plejehjem og i hjemmeplejen tager medicin meget tid for personalet.

Det fortæller postdoc på Institut for Folkesundhedsvidenskab Sofie Rosenlund Lau fra Københavns Universitet til Videnskab.dk.

»I min forskning kan jeg se, at når sygeplejersker og sosu-assistenter er ude hos de ældre, så tager ophældning og håndtering af medicin rigtig lang tid. De ældre får meget medicin, og det tager tid at håndtere,« siger hun.

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningcenter for Velfærd fra 2017 viste, at hjemmesygeplejersker i Fredericia kommune brugte mere end en tredjedel af deres til hos de ældre på at håndtere medicin.

De bruger også tid på at rydde op i medicinsystemer, de ældre selv har sammenstrikket, og på at koordinere for eksempel, hvis den ældre har fået udskrevet ny medicin, som ikke er leveret eller inkluderet i det fælles medicinkort.

»Når det arbejde er klaret, er der ikke meget tid til at tage snakken med den ældre om, om medicinen faktisk hjælper dem, og hvad de selv synes om at tage medicinen,« siger Sofie Rosenlund Lau.

Tiden kunne bruges langt bedre

Det samme gælder på plejehjem.

»Personalet bruger utroligt meget tid på at indkøbe og administrere medicin. Deres tid kunne bruges meget bedre i hvert fald i de tilfælde, hvor medicinen alligevel ikke er af værdi for de ældre,« siger Carina Lundby.

Sofie Rosenlund Lau har ikke deltaget i det nye studie, men har lavet antropologisk feltarbejde hos ældre sammen med hjemmeplejen for at forstå, hvilken rolle medicin spiller i mødet mellem sundhedspersonalet og den ældre.

Hendes observationer er beskrevet i en artikel i det danske videnskabelige tidsskrift Gerontologi.

Hun er ligesom Charlotte Vermehren ikke så overrasket over resultaterne i det nye studie:

»Det er mest af alt en bekræftelse af noget, vi regnede med: At de får meget medicin. Og de bliver ved med at få det også sidst i livet. Det taler ind i en normativ idé om, at medicin bare er noget, man tager uden at stille spørgsmålstegn ved det,« siger hun.

Ingen vejledning i at stoppe medicin

Både Charlotte Vermehren og Carina Lundby peger på, at lægerne mangler vejledning i, hvornår man skal bremse medicinbrug.

»Der er et kæmpe behov for bedre regulering og vejledning på området. Når en læge får en syg ældre patient ind, så kan han bruge behandlingsvejledninger til at finde det rigtige lægemiddel. Men der står ikke noget i behandlingsvejledningen om, hvornår man skal trappe ned eller stoppe med medicinen,« siger Charlotte Vermehren.

»Manglende vejledning i, hvornår og hvordan man bør overveje at stoppe en behandling igen, er en kendt barriere for afmedicinering,« siger Carina Lundby.

Vi ved meget lidt om medicinens effekt på ældre

Charlotte Vermehren peger desuden på, at der er meget begrænset evidensbaseret viden om, hvordan hvert enkelt lægemiddel virker på ældre mennesker, som omsætter medicin anderledes end unge og raske. Samtidig har man heller ikke undersøgt, hvordan hvert enkelt lægemiddel virker, når det kombineres med 6-7 andre lægemidler også.

»Der mangler virkelig vejledninger på området og forskning i, hvad der sker i en ældre krop, når man blander alle de her lægemidler. Det ville være godt, hvis der kom nogle evidensbaserede vejledninger,« siger Charlotte Vermehren.

Charlotte Vermehren fortsætter arbejdet med medicingennemgange på plejehjem i Region Hovedstaden.

Carina Lundby er i gang med et pilotprojekt, der handler om bedre medicinering af ældre. Det kører henover sommeren.

I projektet deltager ældre, som har en forventet restlevetid på under 2 år. Forskerne skal undersøge om de ældres livskvalitet bliver bedre, hvis der bliver taget kritisk stilling til deres medicin, og de trapper ud af det, der ikke længere giver værdi.

Projektet er en del af en ny satsning på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital under overskriften ODIN – Odense Deprescribing Initiative.

\ Læs mere

Derfor gentager ældre mennesker sig selv