Det kan måske virke som den letteste løsning for mange kvinder - kejsersnittet. Men den 'lette' løsning - om det er frivilligt eller ufrivilligt - kan have langvarige konsekvenser, viser nyt dansk studie.
- Nyt dansk studie viser, at et kejsersnit kan være til skade for kvinder, der skal have fjernet livmoderen senere i livet.
- I studiet var der større risiko for at blive ramt af komplikationer ifm. en operation, hvis man tidligere havde fået foretaget 1 kejsersnit, mens risiloen var endnu større, hvis man havde fået mere end 1.
- Flere kvinder på verdensplan føder ved kejsersnit. Det sker, uden at man ved tilstrækkeligt om de langvarige konsekvenser.
Kejsersnit kan nemlig skabe såkaldte 'kirurgiske komplikationer' senere hen i livet, hvis man altså ender på operationsbordet, når man bliver ældre.
Studiet er publiceret i Journal of the American Medical Association (JAMA).
Studiet bygger på 7.685 kvinder
Sofie Lindquist fortæller, at komplikationerne potentielt kan opstå under vidt forskellige operationer, men i studiet har forskerne undersøgt, hvordan et tidligere kejsersnit øger risikoen for komplikationer ved indgreb som fjernelse af livmoderen.
Studiet bygger på data fra flere danske registre på kvinder, der har født mellem januar 1993 og december 2012, og som efterfølgende har fået fjernet livmoderen mellem januar 1996 og december 2012.
I alt 7.685 kvinder levede op til de 2 meget specifikke kriterier. Ud af dem havde:
-
69 procent ikke tidligere født med kejsersnit
-
22 procent født med kejsersnit en gang
-
9,4 procent født med kejsersnit 2 eller flere gange
Signifikant flere med kejsersnit fik kirurgske komplikationer
Når forskerne kiggede nærmere på tallene, viste resultaterne, at:
- 5 procent - svarende til 388 kvinder - af de i alt 7.685 kvinder, der senere i livet fik fjernet livmoderen, oplevede inden for 30 dage at skulle gennemgå endnu en operationen på grund af komplikationer.
Og det er her, forskerne spiler øjnene op:
- Hele 40 procent - svarende til 155 - af de i alt 388 kvinder, der skulle tilbage på operationsbordet inden for 30 dage, viste sig at have født ved kejsersnit.
»Det er ikke dramatiske tal. Men det er et signifikant højere tal,« fortæller Charlotte Overgaard, der dog samtidig pointerer, at det stadig drejer sig om et lille antal set i forhold til det absolutte tal.
Antallet af kejsersnit forværrer prognosen
Samme analyser viser også, at det totale antal af komplikationer, både under eller efter operationen, ramte 12 procent, eller 934, af de 7.685 kvinder.
Heraf vurderer forskerne, at der var:
- 16 procent større risiko for at blive ramt af komplikationer, hvis man havde fået foretaget 1 kejsersnit.
- Risikoen var 30 procent større, hvis man havde fået mere end 1.
- Og hvis man havde fået foretaget to eller flere kejsersnit, var der 90 procent større risiko for operationer, hvor blodtransfusion var nødvendig.
For lidt fokus på den lange bane
Tallene vidner ifølge Charlotte Overgaard om de uforudsete og langvarige effekter, der kan være til skade for kvinder resten af livet eller mange år efter et kejsersnit.
»Vi ser, at man føder som måske 30-årig. Hvis man senere skal have foretaget en operation som 40-50-årig, kan kejsersnittet måske stadig have konsekvenser for, hvordan den operation forløber,« fortæller Charlotte Overgaard.
Derfor er studiet vigtigt, mener Sofie Lindquist:
»Der er for få studier, der undersøger senfølger hos kvinder, der har fået foretaget kejsersnit,« fortæller hun.

For at komme ind til livmoderen under et kejsersnit, skal der passeres flere muskellag og bindevævslag for sikkert at kunne få barnet ud. Når disse lag efterfølgende heles, dannes der arvæv og sammenvoksningen i bughulen, og det kan gøre fremtidige operationer mere komplicerede. (Foto: Shutterstock)
Et »overset problem«
Charlotte Overgaard kalder det også et »overset problem«, at man ikke har haft nok fokus på konsekvenserne af kejsersnit i et bredere perspektiv:
»Der findes flere studier, der har fokus på kejsersnits konsekvenser for en graviditet senere i livet, men man har ikke rigtigt haft tanke på langtidskonsekvensen for kvinder i et større perspektiv end dette.«
»Det er ny viden, og det er kun i få lande muligt at følge kvinder efter et kejsersnit i så mange år, som det er gjort her,« fortæller Øjvind Lidegaard, der i øvrigt kalder studiet »enormt professionelt og troværdigt«.
Flere og flere føder ved kejsersnit
Sofie Lindquist mener, at studiet er særligt aktuelt på grund de sidste mange års voksende brug af kejsersnit på verdensplan.
I USA føder mellem 30 og 35 procent med kejsersnit, mens det i lande som Brasilien, Mexico, Chile, Sydkorea og Italien er over 35 procent, der føder ved kejsersnit.
På verdensplan er gennemsnittet 18 procent. Det svarer næsten til hver femte fødsel.
Hun påpeger samtidig, at situationen i Danmark ikke er så kritisk, da vores system er forholdsvist restriktivt. Ifølge tal fra WHO har Danmark ligget fast på omkring 20 procent fødsler ved kejsersnit - er tal, der faktisk har været faldende.
Kan måske skyldes fedme, ikke kejsersnit
Inden man kaster om sig med tallene og advarer sine nærmeste om risikoen ved kejsersnit, skal der dog tages nogle klare forbehold for studiet.
»I et studie som dette, ville vi aldrig påkalde en kausalitet. Vi har kigget på nogle tal og set en sammenhæng, men der er mange faktorer, som vi desværre ikke har haft mulighed for at tage højde for,« pointerer Charlotte Overgaard.
Hun nævner blandt andet oplysninger om fedme som en relevant information, der ikke fandtes i registrenes data.
Fedme er nemlig ofte en medvirkende årsag til kejsersnit, ligesom det kan være en årsag til kirurgiske komplikationer senere i livet.
»Ekstremt troværdigt studie«
Man skal altså være opmærksom på, at observationsstudier som dette har en indbygget usikkerhed, men på trods af det er det et ekstremt troværdigt studie mener Øjvind Lidegaard, der ikke har haft noget med studiet at gøre:
»Man har korrigeret de forskellige populationer for en lang række af de oplagte mulige og påviste forskelle, som eksisterer mellem kvinder, der føder vaginalt og ved kejsersnit.«
Derfor skal man også se studiet som første skridt ind i en diskussion om andre konsekvenser ved kejsersnittet end dem, man tidligere har diskuteret, men ikke som et punktum, mener han.