Kan kejsersnit gå ud over kvinders evne til at føde naturligt?
CLASSIC: Hvis alle verdens kvinder fik deres børn ved kejsersnit, ville det så gå ud over kvinders evne til at føde børn naturligt på lang sigt, spørger to læsere.

Hvis alle børn kom til verden med kejsersnit, kunne det teoretisk godt gå ud over kvinders evne til at føde naturligt på lang sigt, spår evolutionsekspert. (Foto: Colourbox)

 

Hvis veninderne Frida Budtz, 16 år, og Andrea Fuglsang, 15 år, drømte om at få et klart ja eller nej svar på deres spørgsmål, om hvorvidt kejsersnit på lang sigt kan gå ud over kvinders evne til at føde naturligt, så må vi allerede nu skuffe dem.

For da Spørg Videnskaben ringer til lektor, dr.med. Jesper Lier Boldsen fra Syddansk Universitet, som er ekspert i menneskers evolution, får vi det, som han selv kalder for et typisk forskersvar.

»Det kan både blive et ja og et nej, og sådan er det altid, når man spørger sådan nogle som os,« siger han og uddyber:

»Man kan godt se tilbage på menneskers evolution og analysere og forstå, hvad der historisk set er sket. Men man kan ikke spå om den evolutionære fremtid, fordi evolutionen er styret af tilfældigheder, og derfor kan svaret på det aktuelle spørgsmål både blive et ja og et nej.«

Fødsel gennem underliv kan forsvinde for kejsersnit

Spørg Videnskaben vil gerne gå langt for at kunne afgøre pigernes duel på ord og spørger derfor, hvilket svar lektoren så hælder mest til. Og her vælger han at svare klart ja til, at kejsersnit kan få betydning for kvinders evne til at føde på lang sigt.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Fra tid til anden hiver vi ældre artikler frem fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben. Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 13. april 2010.

For der har ifølge Jesper Lier Boldsen lige siden tidernes morgen eksisteret et stort krav til alle hunner og kvinder: At de på naturlig vis skal kunne føde og levere et levedygtigt afkom for at sikre artens overlevelse.

Det er det, man med andre ord også kalder for selektionspres, og det betyder i bund og grund, at det kun er de familier, der har fødedygtige kvinder blandt sig, som kan overleve og sikre de næste generationers overlevelse.

»Det dårligste, man kan gøre fra et evolutionsmæssigt synspunkt, er ikke at kunne sætte børn i verden, for så har man ikke nogen chance for at overleve evolutionen. Men hvis vi så forestiller os, at alle kvinder pludselig fik kejsersnit fra den ene dag til den anden, så ville dette selektionspres forsvinde. Groft sagt ville selve fødselsprocessen blive overflødig og kunne forsvinde,« siger Jesper Lier Boldsen.

Som da mennesker mistede halen

Hvis det bliver udfaldet, er det ikke noget, vi skal regne med vil ske lige med det samme. For hvis den kvindelige evolution løber i den retning, vil det tage ekstrem lang tid, før kvinder har mistet den naturlige evne til at føde.

»Et slag på tasken er, at det ville tage ca. 100.000 generationer, og da menneskers generationstid er lang - mellem 25 og 30 år - vil det tage flere millioner af år,« siger Jesper Lier Boldsen.

Fakta

 

VIDSTE DU?

Andelen af fødsler ved kejsersnit i Danmark er steget fra 5 procent til over 20 procent de seneste 40 år. Det bliver også kaldt for kejsersnit-epidemien.

 

Grunden, til at det vil tage så lang tid, er, at den naturlige fødsel bliver overflødiggjort, og et selektionspres dermed forsvinder. Jesper Lier Boldsen sammenligner det med, da mennesker og menneskeabers haler blev overflødiggjort og forsvandt.

»Måske var halen upraktisk, når vores forfædre hang og dinglede i armene, eller også fandt hunnerne det ikke attraktivt med en hale.«

»Uanset hvad der gjorde udslaget, er en ting i hvert fald sikkert: Et selektionspres af en eller anden art forsvandt, og det er efter lang, lang tid endt med haleløse menneskeaber og mennesker, hvor halebenet nu kun er tilbage. Og det vil måske også blive kortere med tiden, da halebenet ikke tjener nogen funktion andet end, det gør fandens ondt at falde på det,« siger Jesper Lier Boldsen.

Evolutionen kan også komme på speed

Men dermed ikke sagt, at den menneskelige biologi ikke kan udvikle sig hurtigt. For eksempel kunne voksne stenalderfolk i Danmark - i modsætning til deres børn - ikke tåle den mælkesukker, laktose, fra de mælkeprodukter, som de fik fra deres kvæg.

»På mindre end 10.000 år og ca. 400 generationer har en mutation i vores arvemasse gjort det muligt for os voksne danskere at kunne fordøje og forbrænde mælkesukker fra ikke-syrnede mælkeprodukter. Det er gået relativt hurtigt, fordi vi har været afhængige af mælken som en let tilgængelig fødekilde, og i evolutionssprog kaldes dette fænomen for positiv selektion,« siger Jesper Lier Boldsen.

Hvis fødeprocessen bliver overflødiggjort, kunne man godt forestille sig, at kvinders fysiologi ville ændre sig til smallere hofter, som ville give dem nogle biomekaniske fordele. De vil eksempelvis blive nogle hurtigere løbere.

Jesper Lier Boldsen

Han understreger, at de fleste mennesker i verden den dag i dag er laktose-intolerante. Det vil sige, at de vil få lige så ondt i maven, som vores stenalder forfædre fik det, hvis de sætter ikke-syrnede mælkeprodukter til livs.

Kejsersnit vil gøre kvinder til hurtigløbere

Tilbage til kvinderne, som måske eller måske ikke har mistet evnen til at sætte børn i verden om mange millioner af år, fordi kejsersnittet pludselig blev allemandseje.

Til den tid vil kvindernes fysiologi måske også tage sig anderledes ud.

»Hvis man går ned ad gaden en sommerdag, vil kvinders bredere hofter springe i øjnene, som giver dem en fordel i fødeprocessen. Hvis fødeprocessen bliver overflødiggjort, kunne man godt forestille sig, at kvinders fysiologi ville ændre sig til smallere hofter, som ville give dem nogle biomekaniske fordele. De vil eksempelvis blive nogle hurtigere løbere.«

»Se blot på dem, som vinder løb i dag. De har alle smalle hofter,« siger Jesper Lier Boldsen.

Det dårligste, man kan gøre fra et evolutionsmæssigt synspunkt, er ikke at kunne sætte børn i verden, for så har man ikke nogen chance for at overleve evolutionen.

Jesper Lier Boldsen

Så Jesper Lier Boldsen hælder mest til svaret ja, Frida Budtz og Andrea Fuglsang, og det kan I så bruge til at afgøre jeres diskussion.

De to veninder behøver dog ikke diskutere, hvem der skal have en flot, rød T-shirt - for vi sender naturligvis to!

Du kan selv stille spørgsmål til videnskaben ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Husk at du også stadig kan nå at købe en af vores bøger: 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' eller 'Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?' Begge bøger indeholder mange af de bedste spørgsmål og svar - og de passer perfekt til at være årets mandelgave, eller som substitut for nogle af alle de gaver, du alligevel gerne vil bytte på den anden side af jul.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.