Hvad er 'vaginal seeding'?
Fødselsmetoden er af afgørende betydning for, hvilke bakterier barnet tager med sig på vej gennem fødselskanalen. Britisk forsker forklarer fordele og ulemper ved 'vaginal seeding' - en metode, der forsøger at give kejsersnitbørn de samme mikroorganismer som vaginaltfødte børn.

Det nyfødte barns hud er meget modtagelig overfor bakterier, og derfor er det naturligt, at nogle af moderens bakterier overføres ved en vaginal fødsel. Ved et kejsersnit kan de første bakterier, barnet møder, lige så godt være hudbakterier fra den person, som først holder barnet. (Foto: Shutterstock)

Det nyfødte barns hud er meget modtagelig overfor bakterier, og derfor er det naturligt, at nogle af moderens bakterier overføres ved en vaginal fødsel. Ved et kejsersnit kan de første bakterier, barnet møder, lige så godt være hudbakterier fra den person, som først holder barnet. (Foto: Shutterstock)
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

De børn, der bliver født vaginalt, bliver på vejen ud gennem fødselskanalen eksponeret for en unik og gunstig bakteriel mikroflora.

Mikrofloraens bakterielle sammensætning indeholder særlige bakterier, der hjælper barnet med at fordøje det allerførste måltid.

Det er noget de børn, der bliver født ved kejsersnit, går glip af. De får derimod en mikroflora, der hovedsagligt består af en række almindelige hudbakterier.

Denne forskel i mikroflora kan efter signende stadig måles i flere måneder - og endda år - efter fødslen. Og det er hér, idéen om såkaldt 'vaginal seeding' kommer ind (fra 'seeding the microbiome' eller groft oversat 'at 'så' barnets mikromiljø', red.)

Vaginal seeding eksponerer barnet for mikroorganismer

Vaginal seeding er et forsøg på at genoprette balancen og nogle af de gode bakterier i spædbarnet.

I Danmark kalder man også vaginal seeding for 'gaze-metoden'. Det er, fordi man ved denne praksis lægger et stykke steril, våd gaze op i skeden på den gravide kvinde en time før det planlagte kejsersnit.

Lige inden operationen fjerner man gazen og placerer den i en beholder. Når barnet er født, åbner man beholderen, og så tørrer man barnets mund med gazen, dernæst dets ansigt og til slut resten af kroppen.

Teorien er, at barnet bliver eksponeret for nogle af de mikroorganismer, som vaginaltfødte børn møder på deres vej gennem fødselskanalen, og som barnet behøver for at udvikle et sundt immunforsvar og mindske risikoen for allergiske lidelser og overvægt.

Metoden kan ændre kejsersnits-børnenes bakterieflora

Der forskes i bakteriefloraens rolle som aldrig før. Der er allerede lavet ganske fremragende forskning, der viser, at gaze-metoden kan ændre kejsersnits-børnenes bakterieflora, så den kommer til at ligne den mikroflora, man ser hos vaginaltfødte spædbørn.

Ved en vaginalfødsel bliver barnet eksponeret for mikroorganismer, som barnet behøver for at udvikle et sundt immunforsvar og mindske risikoen for allergiske lidelser og overvægt. (Foto: Shutterstock)

 

Men på trods af metodens stigende popularitet og den store mængde forskning omhandlende bakterieflora, findes der ikke nok evidens til endeligt at kunne sige, at gazemetoden er gavnlig.

Og ny forskning udgivet i British Medical Journal foreslår, at manglen på evidens betyder, at sundhedpersonalet ikke er i stand til at anbefale eller tilskynde denne praksis.

 

Gazemetoden gør måske mere skade end gavn

Desværre er vi langt fra en evidensmængde, der viser, om gazemetoden er sikker, og om den gør en positiv forskel for barnet.

Børn, der bliver født ved kejsersnit, har faktisk mindre risiko for at få overført potentielt skadelige bakterier og vira fra fødselskanalen.

Men ved gazemetoden kan disse skadelige bakterier og vira blive overført med potentiel risiko for frygtelige infektioner.

I øjeblikket findes der ikke en universal screening af disse potentielt skadelige bakterier og vira, og derfor ved mødre og læger ikke altid, om de er tilstede i de vaginale sekreter.

Alt dette taget i betragtning bliver gaze-metoden anset som værende en 'for stor risiko', og den bliver heller ikke betragtet som 'sikker' for nyfødte.

Det kan selvfølgelig ændre sig i fremtiden, hvis evidens dukker op, der viser oplagte sundhedsmæssige fordele ved gaze-metoden. Men i øjeblikket er det stadig ikke endeligt afgjort, om metoden rent faktisk gør mere skade end gavn.

 

Gazemetoden frarådes på hospitaler

Vi har rådet læger og jordemødre på vore hospitaler til ikke at udføre gaze-metoden.

Amning og antibiotika ændrer mikrofloraen, og mødre, der gerne vil give deres barn en sund mikroflora, kan være bedre tjent med at fokusere på amningen og undgå unødvendig eksponering for antibiotika. (Foto: Stefan Malmesjö via Flickr CC)

Det er urimeligt at forvente, at sundhedspersonalet skal udføre en procedure, der ikke har nogen dokumenteret virkning, og som måske endda kan forårsage skade.

Forældre kan udføre proceduren selv, men de bør overveje det nøje og drøfte de potentielle fordele og risici med deres læge.

Vi råder også alle forældre til børn, der er blevet podet ved gaze-metoden, til at sikre sig, at de gør opmærksom på det, hvis barnet bliver sløjt eller syg.

Det er muligt, at lægen modificerer evalueringen af spædbarnet, hvis de ved, at barnet er blevet podet ved hjælp af gazemetoden.

 

Mødre er bedre tjent med at fokusere på amningen

Vi ved, at amning og antibiotika også ændrer mikrofloraen, og mødre, der gerne vil give deres barn en sund mikroflora kan være bedre tjent med at fokusere på amningen og undgå unødvendig eksponering for antibiotika.

Det vil komme til at tage lang tid, før vi endeligt kan fastslå, om gaze-metoden producerer sundhedsmæssige fordele, og om disse fordele opvejer potentielle risici.

Og i betragtning af gaze-metodens stigende popularitet og efterspørgsel, skal denne forskning foretages så hurtigt som muligt.

Undersøgelserne bør også tage hensyn til den effekt, amning og antibiotika har på en mikroflora under udvikling, og de bør evaluere de potentielle fordele ved gaze-metoden i forbindelse med disse modificerende faktorer.

Aubrey Cunnington modtager støtte fra Medical Research Council i Storbrittannien. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.