45 amerikanere: Vi var jomfruer, da vi fødte
45 amerikanske kvinder rapporterer, at de er blevet gravide, på trods af at de aldrig har haft sex. I Norge bliver påstande om jomfrufødsler luget ud af undersøgelserne.

De, der påstår, at de var jomfruer ved fødslen, er i gennemsnit to år yngre end andre mødre i undersøgelsen (Foto: Colourbox)

De, der påstår, at de var jomfruer ved fødslen, er i gennemsnit to år yngre end andre mødre i undersøgelsen (Foto: Colourbox)

 

For rundt regnet 2.000 år siden kom en enkelt rapport, og den blev grundlaget for en verdensreligion.

Men nu hvor kristne i hele verden gør sig klar til at fejre, hvad der skete i Betlehem, kommer der en ny rapport: 45 kvinder fortæller, at de er blevet gravide uden nogensinde at have haft sex.

Også norske kvinder fortæller om jomfrufødsler. Men i de norske undersøgelser af sex-vaner bliver så indlysende fejlrapportering luget ud, før resultaterne bliver offentliggjort.

8.000 kvinder deltog i undersøgelsen

Det er en undersøgelse om sundhed blandt amerikanske teenagere, der har frembragt de overraskende tal.

Næsten 8.000 kvinder blev interviewet fortroligt og gentagne gange gennem 14 år. Sidste gang de blev interviewet, var de mellem 24 og 32 år gamle.

Da havde 5.340 af de adspurgte været gravide. 45 af disse kvinder - 0,8 procent – meddelte samtidig, at de havde været jomfruer på det tidspunkt, hvor de blev gravide. De havde heller ikke brugt nogen form for kunstig befrugtning.

»Først troede vi, at vi havde lavet en programmeringsfejl,« siger Amy Herring, der er professor i biostatistik ved University of North Carolina.

Men fejlen lå ikke hos forskerne. Da de gennemgik svarene, viste det sig, at tidpunktet, som disse kvinder opgav for deres seksuelle debut, var så sent, at det indebar, at de havde født deres første barn, inden de havde haft sex.

»Vi spurgte ikke specifikt, om de havde født som jomfruer. De svarede på én serie spørgsmål om graviditet og på en anden serie om samleje,« forklarer Amy Herring.

Jomfrufødsler kan skyldes misforståelse eller seksualmoral

Hun tror, at der ligger flere årsager bag påstandene om jomfrufødsler:

»En god del af det skyldes nok, at de ikke husker rigtigt, eller at de på en eller anden måde har misforstået spørgsmålet.«

»For eksempel viser et studie af helbredsundersøgelser i Afrika, at nogle kvinder, der får stillet spørgsmål om, hvornår de havde sex for første gang, opgiver første gang, de havde samleje med deres mand, i stedet for at opgive tidspunktet for den seksuelle debut,« siger Amy Herring til forskning.no.

Samtidig viser det sig, at mange af de påståede amerikanske jomfruer har særligt klare meninger om seksualmoral.

Hver tredje af de kvinder, der rapporterer om graviditet uden sex, har afgivet løfter om seksuel afholdenhed indtil ægteskabet. Det er dobbelt så mange, som blandt de kvinder, der ikke lader være nogen tvivl om, hvordan de er blevet gravide.

Far påstår, at han aldrig har haft sex

Forældrene til de kvinder, der rapporterede om jomfrufødsler, har også snakket mindre om sex og prævention med deres børn.

»Det får mig til at tro, at nogle kvinder ønsker at give et godt indtryk og tilpasse sig de moralske standarder omkring dem. Det, at nogle kvinder rapporterede på samme måde mere end én gang i løbet af undersøgelsen, støtter den hypotese,« kommenterer Amy Herring.

Hun understreger, at det ikke kun drejer sig om kvinder. I dataene findes der også en far, der aldrig har haft samleje med hverken moderen eller nogen andre.

Svært at undgå fejlrapportering

Hun mener, at det er svært at undgå en sådan fejlrapportering i en så stor undersøgelse:

»I vores tilfælde brugte vi en meget stor sundhedsundersøgelse – 'Add Health', som står for The National Longitudinal Study of Adolescent Health. Det skulle fange et stort antal holdninger og erfaringer - ikke kun om sex og graviditet.«

Spørgsmålene om sex og graviditet var i forskellige dele af spørgeskemaet. Fordi det er så dyrt at gennemføre en undersøgelse, der er repræsentativ for befolkningen, forsøger forskerne at inkludere så mange spørgsmål, som de kan, for at maksimere værdien og de oplysninger, de får, ifølge Amy Herring.

Et alternativ ville have været at stille kortere serier med spørgsmål tættere på hinanden til færre mennesker for at reducere sådanne fejl.

»Men så havde vi måske ikke fået et udvalg, der gav os mulighed for at overføre resultaterne til hele befolkningen,« siger Amy Herring.

Forsøger at luge ud i fejlrapportering

Jomfrufødslen, der blev rapporteret for 2.000 år siden, fejres i denne uge. Jomfrufødsler, der rapporteres i vore dage, bliver stemplet som fejl fra de interviewede. (Foto: Colourbox)

Rapporter om jomfrufødsler i nyere tid er ikke et lokalt amerikansk fænomen.

Også i de norske undersøgelser om sex-vaner fortæller kvinder, at de er blevet gravide først og har debuteret seksuelt bagefter.

Men der bliver jomfrufødsler luget ud af de endelige resultater, siger Bente Træen. Hun har arbejdet med undersøgelser af sex-vaner siden 1988, og nu er hun professor ved Psykologisk institutt på Universitetet i Oslo.

»Før vi analyserer dataene, går vi løs på dem og finder uoverensstemmelser. Fordi vi ikke tror på jomfrufødsler, er der en uoverensstemmelse,« siger hun.

Hvis svaret er givet i en undersøgelse, der går over tid, kan forskerne gå tilbage til det forrige spørgeskema eller interview for at forsøge at regne ud, hvad der ligger bag uoverensstemmelsen.

»Jeg har oplevet, at folk siger, at de har debuteret seksuelt, og næste gang siger de så, at de ikke har debuteret. Der laver man en vurdering og ser på, hvad er sandsynligt,« siger Bente Træen.

Folk vil helst svare ærligt - men gør det ikke altid

Hun understreger, at når først nogen stiller op til en undersøgelse, så svarer de gerne så ærligt, som de kan.

»Samtidig ved vi, at der findes systematiske over- og underrapporteringer i forhold til, hvad der er socialt ønskværdigt. Ofte er der kønsforskelle.«

»Mænd vil tælle de partnere, de har haft, med, selvom de måske ikke har haft vaginalt samleje. Kvinder vil tænke, at har de ikke haft samleje, så har det ikke været en seksuel partner,« siger hun og sammenligner det med spørgsmål om alkohol, hvor forskerne finder en systematisk underrapportering. Til gengæld er underrapporteringen den samme fra undersøgelse til undersøgelse, så tendensen er alligevel tydelig.

En anden fejlkilde kommer, når sådanne undersøgelser gennemføres ved, at skolebørn modtager et spørgeskema i klasseværelset.

»Det kan være en fordel at medtage ungdommen, for så får du flere svar. Men så kan vi også konstatere, at drengene på bageste række beslutter, at 'nu skal vi overdrive', og så bliver de enige om at krydse alt af. Så vi ender med, at nogle har været udsat for overgreb og haft 200 partnere - de kører den helt ud,« siger Bente Træen.

Spørgeskemaer bør udfyldes alene

I introduktionsbrevet til undersøgelser om seksuelle vaner står der altid, at det er vigtigt at udfylde skemaet alene. Det giver flere korrekte svar:

»Sidder du med din partner, kan vi få en underrapportering af eksempelvis sidespring. Det er ikke sjovt at lyve, hvis du ikke har nogen at vise det til.«

»Men de gange, hvor en person i et klasseværelse har fnist sig til ekstreme reaktioner, så udgør de en så lille procentdel, at det ikke gør nogen forskel for gennemsnittet og resultaterne, om man fjerner dem,« siger Bente Træen.

I forbindelse med en af undersøgelserne om seksuelle vaner - i 1992 - blev det også undersøgt, om resultaterne blev påvirket af, at ikke alle vil deltage.

Nogle af dem, der ikke svarede, blev der fulgt op på bagefter. Det viste sig, at de, der ikke deltog i undersøgelsen, havde seksuelle vaner på linje med den gruppe, der stillede op.

Forskere bør definere sex

En fejlkilde er også, at ikke alle har den samme definition af, hvad der er sex. For eksempel Bill Clinton med sin berygtede cigar og udsagnet: »I did not have sexual relations with that woman«.

»Den mand har udført et vigtigt stykke arbejde for forskningen i seksuelle vaner,« siger Bente Træen med et smil.

»Han illustrerer meget godt underrapportering. En mand ville normalt have betragtet Lewinsky som partner, mens en kvinde ville have tænkt, at der skulle samleje til,« siger Træen og mener, at forskerne klart bør definere, hvad de spørger om, når der er tale om sex.

»Det er en kritik, vi fik for de første undersøgelser af seksuelle vaner, at vi tænker for heteroseksuelt. Kritikken var sandsynligvis helt berettiget, for vi er blevet bedre til at definere, hvad vi mener med 'samleje' eller 'sex' netop for at tage hensyn til, at ikke alle er heteroseksuelle,« siger Bente Træen.

© forskning.no Oversættelse: Jonas Salomonsen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk