22q11.2: Den hyppigst forekommende kromosomfejl, du aldrig har hørt om

Der er ingen, der vil klandre dig for at tro, at 22q11.2DS er et postnummer eller et kodeord. Jeg gætter på, at du ikke ved, at det er én af de hyppigst forekommende kromosomafvigelser.

Så lad os gå lidt i dybden med ’22q11.2DS’.

Mennesket har 46 kromosomer fordelt på 23 par. Kromosomer er små, langstrakte strukturer, som bærer arvelige egenskaber (gener), og som muliggør genernes nedarvning.

Et kromosom er som et komplet puslespil: Generne er de enkelte brikker, og DNA’et er mønsteret eller billedet.

Når de forskellige stykker er sat sammen, skaber de et komplet kromosom. I mennesker med et genetisk syndrom – som eksempelvis 22q – mangler der en brik i puslespillet, så billedet er ufuldstændigt.

Medfødt sygdom

22q er en medfødt sygdom forårsaget af deletion (mangel) på den lange arm af kromosom 22 – beliggende ved en position kaldet 11.2.

Derfor kaldes kromosomafvigelsen 22q11-deletionssyndrom.

Manglen på den lange arm af kromosom 22 kan variere i størrelse, og derfor oplever man forskellige symptomer i varierende sværhedsgrader.

Men fælles for alle de ramte er, at et kerneområde almindeligvis er slettet.

Forekomsten af 22q11 er vurderet til at være én ud af hver 2.000 nyfødte børn, men tallet bliver konstant revideret, fordi forekomsten formentlig er hyppigere end andre mere kendte kromosomfejl.

Mange fagfolk kender stadig ikke til syndromet, og derfor er det langt fra alle med symptomer, der bliver diagnosticeret, og mange går gennem livet uden en diagnose.

Hvilke symptomer?

En lang række specialister er indblandet i diagnosticering og behandling i tilfælde af 22q11.

Det hjælper heller ikke, at syndromet er kendt under mange forskellige navne som eksempelvis:

• DiGeorge-syndromet – syndromet blev beskrevet af børnelægen Angelo DiGeorge i 1965, der oprindeligt beskrev en (ret sjælden) variant af 22q11DS med svær immundefekt​.
• Velokardiofacialt syndrom (VCFS) (Velo: gane, Cardio: hjerte, facial: ansigt).
• Conotruncal anomaly face syndrome (henviser til misdannelserne i hjertet, hvor hovedpulsårerne starter, conotruncus, og face – ansigt).

• CATCH 22, som beskriver de almindeligste problemer ved 22q11DS: C – Cardiac defect (hjertefejl), A – Anomalous face (karakteristiske ansigtstræk), T – Thymus aplasia/hypoplasia (Mange børn med CATCH 22-syndrom har en meget lille brissel (thymus), som dog er normalt fungerende. Andre har slet ingen brissel. Normalt modnes T-cellerne i brislen, men sker dette ikke, eller modnes der for få T-celler, kan der ikke finde et samspil sted mellem T-celler og B-celler, og barnet bliver modtageligt for infektioner), C – Cleft palate (ganespalte), H – Hypocalcemia (Hypocalcæmi, lavt kalkindhold i blodet), 22 – 22q-deletion.
• Shprintzens syndrom.
• Takaos syndrom.
• Monosomi 22q11.

Fælles for alle betegnelserne er, at de har deletion (mangel) på den lange arm af kromosom 22, men alligevel bliver de betraget som forskellige syndromer.

Diagnosticering sker på forskellige tidspunkter

Når syndromet bliver diagnosticeret, fokuserer fagfolk almindeligvis på syndromets fysiske effekter som eksempelvis ganespalte og hjertefejl.

Nogle gange er symptomerne årsag til, at diagnosen stilles klinisk umiddelbart ved fødslen.

Andre gange bliver diagnosen først stillet i forbindelse med udviklingshæmning eller adfærdsproblemer som autismelignende symptomer, uopmærksomhed eller hyperaktivitet.

De psykiatriske problemer og udviklingsproblemerne viser sig senere, men kan spores helt tilbage til den tidlige barndom.

Udviklingshæmning og medfødt hjertefejl

22q11 har én af de højeste forekomster af udviklingshæmning og medfødt hjertefejl kun overgået af Downs syndrom.

Ligesom Downs syndrom er også muskelslaphed, korte og meget bevægelige fingre samt karakteristiske ansigtstræk symptomer på 22q11. Disse symptomer er dog mere stereotypiske i Downs syndrom.

Personer ramt af 22q har desuden en øget risiko for skizofreni. I den generelle befolkning har 1-2 procent skizofreni. Blandt 22q11 er forekomsten 25-30 procent, hvilket betyder, at 22q11 er én af de genforandringer, der hyppigst er impliceret i udviklingen af skizofreni.

Skizofreni, angstlidelser, ADHD og autisme

Risikoen for skizofreni i forbindelse med 22q11 er højere, end hvis den ene forældre lider af skizofreni (hvor risikoen er 10 procent).

Netop denne risiko for en så invaliderende og stigmatiserende lidelse belyser behovet for en større forståelse af 22q11-kromosomafvigelsen samt bedre interventioner og behandlingmetoder.

Også andre psykiske lidelser er mere udbredte i forbindelse med 22q11; blandt andet angstlidelser, ADHD og autisme. Desuden er epilepsi og balanceproblemer almindelige.

Uudforskede problemer forbundet med 22q11

En af de mest uudforskede problemer forbundet med 22q11 er søvnforstyrrelser, hvilket jeg i øjeblikket forsker i.

Visse personer med 22q11 har søvnproblemer, der har en fysisk årsag som obstruktiv søvnapnø, men de søvnrelaterede adfærds- og psykologiske problemer er endnu ikke blevet gransket.

Den måde, som personer med 22q11 sover – både set fra en fysiologisk synsvinkel af hjerneaktiviteten, til trøst og rastløshed – kan øge forståelsen af 22q11.

Mit forskningsarbejde evaluerer børn og unges hjerneaktivitet i løbet af natten. Elektroencefalografi (EEG), der registrerer hjernens elektriske impulser, kan sammen med andre objektive søvnforanstaltninger give os et bedre indblik i 22q11-søvnen.

Hvorfor er 22q vigtigt?

Familierne, der deltager i forskningen, lukker os ind i deres liv og giver os for en kort stund indblik i, hvordan det er at leve med syndromet.

Jeg kan ikke påstå, at jeg ved, hvad det vil sige at have et barn med 22q11, eller hvordan det er at leve som voksen med syndromet, men jeg har den største medfølelse for de pårørende og ramte.

Livstruende hjertefejl ved fødslen, og udviklingshæmning og sensoriske bearbejdningsproblemer kan hobe sig op i løbet af barndommen.

Hallucinationer og vrangforestillinger i de tidlige ungdomsår kan manifestere sig i form af skizofreni og angst med en invaliderende effekt på voksenlivet.

Kræver enorm styrke og udholdenhed

Det kræver en enorm styrke og udholdenhed at håndtere hvert eneste af 22q11-syndromets problemer; både af den ramte person og familien.

De problemer, som 22q11-ramte og deres familier står ansigt til ansigt med hver eneste dag, er svære at overkomme.

Men omverdens mangel på viden og forståelse gør det kun værre; at skulle forklare sig hver eneste dag, at blive stigmatiseret, bedømt eller konfronteret med manglende forståelse og empati må være uudholdeligt.

Derfor arbejder forskere som jeg selv på at sikre, at 22q11 granskes, så omverden lærer om syndromet, så debatten bliver bredere, og de ramte og deres familier får den forståelse, de fortjener.

Hayley Moulding modtager støtte fra Medical Research Council og National Institute of Health. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.