Sådan fik T-rex sin enorme størrelse
Kilde: 
15 marts 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

T-Rex var dyrenes konge i dinosaurernes levetid. Stor som et bæst og frygtindgydende som et monster. Men T-rex’ forfædre, der levede omkring 100 millioner år tidligere, var faktisk ikke meget større, end vi mennesker er i dag.

Så hvad skete der i mellemtiden – hvordan endte T-rex med at blive dinoernes konge? Engelske forskere har muligvis fundet svaret i Uzbekistan. Det skriver Sciencemag.org.

Ovenstående spørgsmål har længe stået ubesvaret hen, da man har ikke har kunne finde nogle rester fra Tyrannosaurussen i perioden fra 100 millioner år tilbage til 80 millioner år tilbage.

Nu har forskere fra University of Edinburgh i England fundet et dinosaur-fossil i Uzbekistan, der er mellem 90-92 millioner år gammelt. Fundet kan dermed være med til at udfylde det hul, der indtil videre har været mellem de tidlige arter og de senere arter. Et hul, hvori arten voksede fra at være på størrelse med en hest til at være op til 12 meter lang.

Det nyfundne fossil er på størrelse med en hest og beviser dermed, at Tyrannosaurus endnu ikke var begyndt at vokse endnu. Derudover viser det nye fund, at de tidlige arter af Tyrannosaurus udviklede en særligt god hørelse, der gjorde, at de kunne høre de lav-frekvens-lyde, som deres bytte lavede.

Forskerne mener, at den skarpe hørelse hjalp dem til at stige i fødekæden og udvikle sig til de kæmper, som de senere blev.

Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Læs også:

Gigantiske dino-fodspor i skotsk lagune

Nyt fund: Dino havde vinger som flagermus

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

amo

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.