Organdonation: Grisehjerte hamrede i bavian i over to år
Kilde: 
06 april 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

I fremtiden kan hjertepatienter måske springe venterlisterne til nye organer over og i stedet få indopereret et hjerte fra en gris.

Nu er det nemlig lykkedes at få et grisehjerte til at slå i en bavian i hele to år. Det fortæller forskere fra blandt andet National Heart, Lung and Blood Institute i den amerikanske delstat Maryland ifølge BBC.com.

»Det har meget stor betydning, for det bringer os et skridt nærmere at bruge disse organer i mennesker,« fortæller kirurg Muhammad Mohiuddin, fra National Heart, Lung and Blood Institute i delstaten Maryland i USA til AFP News Agency.

Han er medforfatter til et studie i tidsskriftet Nature Communications, der dokumenterer det nye resultat.

Forskerne brugte en genmodificeret gruppe af donorgrise med ændringer i deres immunforsvar, så bavianerne bedre kunne tolerere deres hjerter.

De brugte også en kombination af antistoffer og medicin for at forhindre, at bavianernes kroppe frastødte grisehjerterne så længe som muligt.

Den maksimale overlevelsestid for en bavian med grisehjerte var 945 dage - lige over to et halvt år. Dermed lagde forskerne stor afstand til deres tidligere rekord, der lød på 500 dage for en bavian med et indopereret grisehjerte.

På grund af de store fremskridt har forskerne store forventninger til muligheden for, at mennesker kan leve med et grisehjerte i fremtiden.

»Xenotransplantationer - organtransplantationer imellem forskellige arter - kunne potentielt redde tusinder af liv hvert år, der bliver tabt på grund af mangel på menneskelige organer til transplantation,« siger Muhammad Mohiuddin til AFP News Agency.

Læs også:

Hvorfor afstøder kroppen ikke fremmed blod?

Hvorfor siger vi nej til organdonation?

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

on

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.