NASA opdager flere end 1.200 nye planeter
Kilde: 
11 maj 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

NASA’s Kepler-mission har bekræftet 1.284 nye planeter, hvilket er det største fund af planeter på én gang til dato. Det skriver rumfartsorganisationen på sin hjemmeside.

»Denne annoncering mere end fordobler antallet af bekræftede planeter fra Kepler,« siger Ellen Stofan, chefforsker ved NASA’s hovedkvarter i Washington, i NASA’s pressemeddelelse.

»Det giver os håbet om, at et eller andet sted derude, omkring en stjerne ligesom vores, kan vi med tiden opdage en ny Jorden.«

Keplers rumteleskop havde i juli 2015 fundet 4.302 potentielle kandidater til nye planeter, og nu viser analysen, at 1.284 af kandidaterne er planeter med mere end 99 procents sikkerhed - hvilket er kravet for, at de kan blive kaldt planeter.

Derudover er det mere sandsynligt at 1.327 resterende kandidater er planeter, end at de ikke er, men de møder ikke kravet om minimum 99 procents sikkerhed, og derfor skal de studeres nærmere.

De sidste 707 kandidater er sandsynligvis andre astrofysiske fænomener.

Læs også:

Nyt studie: Der kommer flere planeter som Jorden

En planet som Jorden kan findes inden 20 år

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.