En planet som Jorden kan findes inden 20 år
Kilde: 
13 september 2012

Formanden fra det britiske videnskabsakademi Royal Society lord Martin Rees holdt for nylig et foredrag om sine synspunkter om fremtiden, skriver Forskning.no. Det skete i forbindelse med en ny serie af den berømte forsker Stephen Hawkings.

»De ting der bliver afgørende er: Livets oprindelse, de steder liv eksisterer, og hvorvidt der findes liv andre steder end på Jorden,« siger lord Martin Rees.

Han mener ifølge Daily Telegraph, at vi vil kunne se billeder af exoplaneter allerede i 2025.

»Vi ved, at stjerner har planeter i en bane omkring sig, akkurat som vor egen sol har. Det har vi fundet ud af i løbet af de sidste ti år. Inden der er gået ti eller 20 år, bør vi derfor kunne frembringe billeder af andre planeter, der ligesom vores egen planet, bevæger sig i en bane rundt om en stjerne. Det bliver meget spændende at se, om der kan findes bevis for liv i rummet,« siger lord Martin Rees.

I de seneste år er der blevet identificeret over 800 exoplaneter, og forskerne ser ud til at komme stadig nærmere en opdagelse af en planet, som ligner Jorden.

Læs også: Videnskabsfolk: Der er liv i rummet

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.