Hjerneskanning: Sådan ser din hjerne ud på LSD
Det er særligt hjernens synscentre, der kommer på overarbejde, når du tager LSD. Det kan måske forklare de stærke hallucinationer, som stoffet er forbundet med, fortæller britiske forskere. (Illustration: Imperial College London)

Kilde: 
12 april 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

Når hjernen er på LSD, kommunikerer områder, som normalt ikke snakker med hinanden.

Det gælder særligt for 'den visuelle cortex', der tager sig af synsindtryk, og det kan måske forklare de stærke hallucinationer, som mennesker på LSD beskriver. Det viser ny forskning fra Imperial College London i England ifølge Nature.com.

Forskerne så dog også mindsket blodgennemstrømning i nogle dele af forsøgspersonernes hjerner, og at nogle nerveceller, der normalt samarbejdede, mistede synkroniseringen med hinanden.

»Det stemte overens med, at vores forsøgspersoner rapporterde en opløsning af deres fornemmelse af et 'jeg', eller ego. Denne velkendte effekt kaldes 'ego opløsning': Oplevelsen af, at du i mindre grad er en afgrænset størrelse og mere sammensmeltet med mennesker og ting omkring dig,« skriver neuropsykofarmakolog og professor David Nutt fra Imperial College London på Nature.com.

»Vi viste, at dette kunne opleves uafhængig af de hallucinatoriske effekter - de to hører ikke nødvendigvis sammen,« fortsætter David Nutt.

De britiske forskere er opsatte på, at udvikle brugen af LSD til behandling, og de er ærgelige over, at LSD i mange år har været svært at arbejde med på grund af lovgivning.

»Før 1960'erne, blev LSD studeret for sine potentielle behandlingsmæssige anvendelsesmuligheder, såvel som andre hallucinogener. Men stoffet blev stærkt lovmæssigt begrænset i Storbritannien, USA og rundt omkring i verden efter 1967 - efter min mening på grund af et ubegrundet hysteri over dets potentielle farer,« skriver David Nutt på Nature.com.

De nye billeder, samt forskernes seneste resultater, er publicerede i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Læs også:

Forskere fodrer edderkopper med LSD

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.