Forskere får din is til at smelte langsommere
Kilde: 
08 oktober 2015

KORT NYT FRA UDLANDET:

At gå ombord i en stor softice på en varm sommerdag kan være en fedtet affære. Men det vil forskere fra University of Edinburgh og University of Dundee nu lave om på. Det skriver Livescience.com.

Forskerne har fundet ud af, at proteinet BsIA kan få is til at hænge bedre sammen og være mere modstandsdygtig over for smeltning end almindelige isprodukter, som ikke indeholder proteinet.

»De vigtigste kontaktflader i is er mellem fedt/olie og vand (som helst ikke vil blande sig), luft bobler og vand (luften vil gerne slippe ud) og overfladen af iskrystaller,« siger professor i biologi på University of Edinburgh Cait Macphee til Livescience.

»Hvis man tilfører vores protein, så stabiliserer det alle de her processer, og det får isen til at smelte langsommere,« siger hun.

Forskerne arbejder nu på, at metoden skal bruges i is, som sælges i butikkerne. Samtidig undersøger de, i hvilke produkter proteinet BsIA’s egenskaber kan bruges i.

Studiet er publiceret i tidsskriftet PNAS.

Læs også:

Fredagsslik: Hvor mange slik skal der til, før slikkepindens midte er nået?

Forelskelse får slik til at smage sødere

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

mft

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.