Autisme kan måske ses i øjnene
Kilde: 
04 april 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

I dag bliver autisme opdaget ved hjælp af forældre, kliniske observationer eller interviews med børnene, men det kan måske ændre sig nu.

To forskellige forskergrupper har arbejdet med nye metoder, der er hurtigere, billigere og mere objektive - blandt andet ved at følge børnenes øjne med et webcam. Det skriver Sciencealert.com.

Ved Cleveland Clinic i Ohio, USA, lykkedes det forskere at identificere autisme hos 80 procent af børnene i en gruppe på tre til otte år, der allerede var bedømt som værende i højrisikozonen.

Testen analyserede, hvor længe børnene fokuserede på de sociale og ikke-sociale aspekter ved en række billeder og videoer, som de viste børnene.

I et andet forsøg på University of Vermont i USA, fulgte forskerne børnenes øjne med en såkaldt eye-tracker, der afslører, hvad børnene kigger på. Her skulle børnene snakke med en person over Skype og svare på en række spørgsmål.

Det viste sig at børnene med autisme brugte mere tid på at kigge på interviewerens mund, når emnet blev mere følelsesladet, mens de andre børn kiggede på øjnene. Du kan se, hvordan det fungerede i videoen herunder.

Begge forsøg var dog relativt små, med under 50 deltagere i begge tilfælde, men forskerne arbejder nu på at udvide forskningen til større grupper.

Studierne er netop udgivet i henholdsvis tidsskriftet Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry og Research in Autism Spectrum Disorders.

Video: University of Vermont

Læs også:

ADHD og autisme kan opdages allerede før 2 års-alderen

Lærebøger skal omskrives: Ny del af hjernen opdaget

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.