Ny del af hjernen opdaget i mus kan føre til omskrivelse af lærebøgerne
Forskere har opdaget en hidtil ukendt forbindelse mellem hjernen og immunsystemet. Opdagelsen er gjort i mus, men kan alligevel blive afgørende for forskningen i autisme, Alzheimers og sclerose hos mennesker.

Til venstre ses lymfesystemet, som man hidtil har troet, at det ser ud. Til højre ses lymfesystemet, som de amerikanske forskere mener, at det ser ud. De nyopdagede lymfekar (markeret med lysegrønt) forbinder hjernen med immunsystemet. (Illustration: University of Virginia Health System)

Til venstre ses lymfesystemet, som man hidtil har troet, at det ser ud. Til højre ses lymfesystemet, som de amerikanske forskere mener, at det ser ud. De nyopdagede lymfekar (markeret med lysegrønt) forbinder hjernen med immunsystemet. (Illustration: University of Virginia Health System)

Man skulle tro, at vi i år 2015 for længst havde kortlagt alle større dele af vores krop.

Men nu tyder det på, at vi har overset en vigtig mekanisme.

Forskere fra University of Virginia Health System i USA har i et nyt musestudie fundet lymfekar, der forbinder hjernen med kroppens immunsystem, hvilket man hidtil ikke har kendt til. Det kan få stor betydning for forskning i autisme, Alzheimers og sclerose, mener forskerne.

Lederen af universitetets afdeling for neurovidenskab, Kevin Lee, var forbløffet, da forskerne første gang viste ham deres opdagelse.

»Jeg sagde bare én sætning: Det bliver nødvendigt at ændre lærebøgerne. Der har aldrig været et lymfesystem for centralnervesystemet, og det var helt klart fra den første observation – og de har lavet mange studier siden for at styrke fundet – at det fundamentalt ændrer den måde, som folk ser på centralnervesystemets forhold til immunsystemet,« siger Kevin Lee i en pressemeddelelse.

Forskernes videnskabelige artikel om opdagelsen er udkommet i det prestigefulde tidsskrift Nature.

Dansk hjerneforsker: Vores lærebøger skal revideres

Den danske hjerneforsker Albert Gjedde, der ikke har været involveret i den nye opdagelse, mener, at kvaliteten af studiet er helt i top.

»Jeg synes, at det er meget interessant, hvis det holder stik, at der rent faktisk er lymfekar i hjernen - også hos mennesker. Det er rigtigt, at de pågældende afsnit i vores lærebøger skal revideres,« siger Albert Gjedde, der er professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.

Lymfekarrene fører lymfevæske rundt i kroppen. Det bruges til at bekæmpe infektioner og betændelsestilstande og har derfor en vigtig funktion i immunsystemet. Hidtil har man troet, at de ikke fandtes i hjernen.

Opdagelse kan bidrage til forskning i gådefulde sygdomme

»Nu viser disse forskere så, at der rent faktisk findes lymfekar i hjernen, og de fører så immunkompetente celler frem og tilbage og kan sikkert også bruges til at fjerne affaldsstoffer. De har forbindelse til lymfekar andre steder i kroppen, og hjernens betændelsestilstand kan derfor få betydning for sundhedstilstanden i resten af legemet,« siger Albert Gjedde.

»Det kan bidrage til forståelsen af nogle sygdomme, som ellers har været gådefulde,« siger han og nævner Alzheimers, demens og depression.

Forskerne opdagede de ukendte lymfekar under en operation i en musehjerne. Grunden til, at man hidtil ikke har fået øje på lymfekarrene, er, at de har ligget skjult tæt op ad en større blodåre, forklarer forskerne.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker