5 ting, du skal vide om James Webb-teleskopet
Det kæmpemæssige rumteleskop kan indfange lys fra tidernes morgen, opdage nye planeter og spotte fjerne galakser.

James Webb-teleskopet har et kæmpemæssigt solsejl på undersiden for at skærme mod Solens stråler og holde teleskopet koldt. Hvis det bliver for varmt, stopper det med at virke. (Video: Kristian Højgaard Nielsen / Forskerzonen)

James Webb-teleskopet har et kæmpemæssigt solsejl på undersiden for at skærme mod Solens stråler og holde teleskopet koldt. Hvis det bliver for varmt, stopper det med at virke. (Video: Kristian Højgaard Nielsen / Forskerzonen)

Hvordan er universet opstået? 

Så ubegribeligt stort er det spørgsmål, som rumteleskopet James Webb skal forsøge at give os svar på. 

12. juli 2022 offentliggøres de første billeder fra James Webb

James Webb Space Telescope har siden december 2021 udforsket det tidlige og fjerne univers.

Nu kommer de første banebrydende billeder fra teleskopet, der er i bane 1,5 mio km. fra Jorden.

Det sker tirsdag 12. juli kl. 16.30 dansk tid.

Videnskab.dk følger begivenheden tæt og bringer de næste dage billederne samt flere artikler om James Webb.

Teleskopet, der blev sendt ud i rummet 25. december 2021, afløser det mere end 30 år gamle rumteleskop Hubble som menneskehedens øje i rummet

James Webb er både større og koldere end sin forgænger, og så kan det opfange det infrarøde lys fra universets nære og fjerne galakser. Og netop det infrarøde lys er nøglen til at blive klogere på, hvordan universet tog sin begyndelse. 

Lys, der bevæger sig gennem universet, strækkes mere og mere ud, desto længere det bevæger sig. Det sker, fordi universet hele tiden udvider sig. Dermed vil det ‘ældste’ lys have en lang bølgelængde, som netop er det, der karakteriserer infrarødt lys. 

»Hvis vi vil se de allerførste galakser, skal vi kigge mod de allerfjerneste galakser, fordi det er der, hvor lyset har brugt længst tid på at komme ned til os,« lyder det fra astrofysiker på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, Peter Laursen. 

Han forventer, at James Webb kommer til at give menneskeheden fundamentalt ny viden om universet. 

»James Webb kommer simpelthen til at revolutionere vores viden om, hvordan og hvor hurtigt de første galakser blev skabt; hvilke fysiske processer, der dominerede dengang; hvordan galakserne påvirkede resten af universet, og meget, meget mere,« fortæller han Videnskab.dk.

I videoen foroven fortæller Peter Laursen om de fem ting, du skal vide om James Webb-teleskopet. Du kan blandt andet lære, hvordan det opdager planeter, stjerner og galakser, og hvorfor rumteleskopet skal være koldere end minus 235 grader celsius for at virke.

Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden.

Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk