Professor til Aarhus-geologer: I tager fejl og bruger misvisende data i sagen om Egtvedpigens oprindelse

Ad flere omgange har geologerne Erik Thomsen og Rasmus Andreasen sået tvivl om Egtvedpigens herkomst.

Senest 9. marts i Politiken og i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet (som Videnskab.dk omtalte her), hvor de fremsatte meget stærke påstande såsom: »Nu kan vi endegyldigt punktere Nationalmuseets myte om Egtvedpigen.«

Nationalmuséets 'myte' lyder, at det danske bronzealderikon Egtvedpigen i virkeligheden kom fra udlandet. En konklusion, der bygger på forskning, som jeg var med til at lave.

Thomsen og Andreasen mener derimod, at Egtvedpigen netop kom fra Egtved.

Geologerne fra Aarhus hævder også i Politiken, at: »Vores undersøgelser vil i virkeligheden kræve en helt ny tolkning af stort set alle arkæologiske fund, der oprindelig blev tolket til at stamme fra udlandet.«

Når man kommer med så stærke påstande og beskyldninger, går de fleste nok ud fra, at de er baseret på et meget sikkert grundlag. Det er ikke tilfældet.

I en ny videnskabelig kommentarartikel, som lige er udkommet, viser jeg, hvordan geologernes konklusioner er baseret på selektiv brug af data og forkerte beregninger.

Og dermed på et helt forkert grundlag.

Sådan lærer strontium os om fortiden

Før jeg tilbageviser Thomsen og Andreasens påstande, vil jeg lige forklare, hvordan man overhovedet kan sige noget om, hvor Egtvedpigen, som døde for cirka 3.400 år siden, stammer fra.

Mennesker, dyr og planter optager grundstoffet strontium gennem vand og føde.

Strontiumisotop-sammensætningen af vand og føde afspejler den biotilgængelige og naturlige del af strontium, som vaskes ud af jord og bjergarter fra et bestemt område på grund af forvitringsprocesser.

Ved at undersøge et menneskers strontiumisotop-signatur og ved at sammenligne den med eksempelvis strontiumisotop-signatur af overfladevand fra et bestemt område, kan man bestemme, om et bestemt individ – eksempelvis Egtvedpigen eller Skrydstrupkvinden – levede og drak vand fra dette område eller ej.

Strontiumisotop-analyser fra overfladevand er i årtier blevet brugt som geografisk reference for proveniens-bestemmelser (det vil sige, hvor noget oprinder/kommer fra) af adskillige materialer, dyr og mennesker – også i arkæologiske undersøgelser (du kan læse mere om metoden hos Videnskab.dk her og her).

\ Læs mere

Nyt bronzealder-chok: Skrydstrupkvinden var også indvandrer

Kernen i debatten: Kan vi bruge vandet eller ej?

Allerede i 2011 publicerede vi en videnskabelig artikel, hvor vi analyserede strontiumisotop-sammensætningen af næsten 200 overfladevandsprøver fra hele Danmark (undtagen Bornholm) til at definere en landsdækkende såkaldt ’baseline’.

Den baseline er et statistisk defineret gennemsnit af strontiumisotop-værdier, der så kan bruges som reference for proveniens-undersøgelser.

Det var på basis af denne 'baseline', at vi konkluderede, at Egtvedpigen og andre ikoniske forhistoriske individer højst sandsynligt ikke var af dansk oprindelse.

Et af de centrale kritikpunkter, som de to geologer Thomsen og Andreasen fremsatte i deres artikel fra 2019, er, at de påstår, at strontium-koncentrationer og strontiumisotop-værdier i overfladevand er forurenet med strontium fra landbrugskalk.

Det er kalk, der er blevet påført markerne, især i Vestjylland, de sidste cirka 100 år.

\ Læs mere

Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens oprindelse

Nej, strontium fra landbrugskalk forurener ikke vandet

Thomsen og Andreasen mener, at strontium fra landbrugskalken bliver opløst og vasket ned i vandsystemer, og ifølge dem gør dette det dermed umuligt at bruge strontiumisotop-signaturer af overfladevand til proveniensbestemmelser af forhistoriske mennesker og dyr.

Har de ret i den påstand, kan vi ikke bruge baseline-værdierne fra overfladevand til at sige, om de forhistoriske individer var af dansk oprindelse eller ej.

De har imidlertid ikke ret.

I 2020 publicerede vi en videnskabelig artikel, hvor vi netop viste, at strontium fra landbrugskalken bliver effektivt tilbageholdt i de øverste jordlag af en jordprofil, som er typisk for Vestjylland.

Dermed viste vi, at vandsystemet ikke er i fare for at blive forurenet med strontium fra landbrugskalk, hvorfor man kan bruge vandet til studier af fortidsmennesker.

Plukker data efter forgodtbefindende

Det var lidt baggrund, nu tilbage til de to geologers seneste påstande. De bygger på en artikel, som de publicerede tidligere i år i tidsskriftet 'Frontiers in Ecology and Evolution'.

I artiklen konkluderer Andreasen og Thomsen igen, at vandet i Danmark er meget kraftigt forurenet med strontium fra landbrugskalk.

Det betyder, ifølge dem, at strontiumisotop-signaturer i overfladevand derfor ikke kan bruges som referencemateriale i forbindelse med proveniensstudier af forhistoriske mennesker og dyr – altså, præcis det samme, som de påstod i 2019, og som vi har modbevist i 2020-artiklen.

Ser man nærmere på deres data, viser det sig imidlertid, at de plukker i deres data efter forgodtbefindende, og at de slet ikke viser det, der bliver påstået.

Alligevel giver Andreasen og Thomsen via deres udtalelser til pressen, såsom: »Vores målinger viste, at 80-100 procent af strontiummet fra jordbrugskalken blev udvasket«, indtryk af, at dette må være et helt generelt og gennemgående fænomen.

Tilført 48 gange mere kalk end normalen

Men de undlader at fortælle, at denne beregning kun er baseret på en enkelt jordprofil, hvor der er tilført en helt ekstrem høj og fuldstændig urealistisk mængde af landbrugskalk med et helt andet formål, nemlig at undersøge potentialet for CO₂-lagring.

Jordprofilen stammer fra et testareal, hvor man gennem en 2-årig tidsperiode for cirka 7 år siden har tilført 48 gange mere kalk, end det der er normalt i forbindelse med landbrugskalkning.

Det betyder, at målinger udført på denne jordprofil, få år efter tilførslen af denne ekstreme mængde af landbrugskalk fandt sted, ikke har nogen som helst relevans for at belyse, hvorvidt tilførsel af landbrugskalk ved almindelige kalkningspraksis vil påvirke vandmiljøet.

Men den lemfældige omgang med data stopper ikke der.

Andreasen og Thomsen har nemlig også data fra jordprofiler, der er repræsentative for en almindelig kalkningspraksis – de vælger bare af uransagelige grunde ikke at forholde sig til de data.

\ Læs mere

Nye studier fortsætter videnskabelig kappestrid om Egtvedpigens oprindelse

Data stemmer ikke med deres påstande

Når de ikke selv gør det, må andre træde til. Jeg har derfor lavet beregninger for de sidstnævnte repræsentative jordprofiler.

De beregninger, som jeg netop har publiceret i en ny kommentarartikel i tidsskriftet 'Frontiers in Ecology and Evolution', viser, at næsten alt strontium fra landbrugskalk er blevet tilbageholdt i de øverste jordlag.

Også i de områder i Vestjylland, hvor der er påført landbrugskalk over de sidste cirka 100 år.

Det vil sige, en konklusion, der viser det stik modsatte af Andreasens og Thomsens påstande.

Det er samtidig en konklusion, som entydigt viser, at landbrugskalkning ikke har afgørende betydning for strontium i vandmiljøet og følgelig heller ikke for proveniensstudier af forhistoriske individer.

Med andre ord er der ingen argumenter for, at Egtvedpigen skulle være af dansk oprindelse, som Andreasen og Thomsen påstår.

Deres argumenter bygger på misvisende data og forkerte beregninger.

Strontium-studier er uhyre komplekse

I arbejdet med at kortlægge referencemateriale til proveniensstudier af forhistoriske mennesker og dyr, som vi i mere end 10 år har arbejdet intensivt med, både herhjemme og i resten af Europa, er der flere og ofte komplicerede parametre at tage hensyn til.

Det fremgår tydeligt i et andet nyt studie vedrørende mobilitet i bronzealderens Skåne, netop publiceret i tidsskriftet 'Plos One'.

Den kendsgerning, at det 'biotilgængelige strontium' (strontium, som mennesker kan optage) fra et geografisk område ikke altid er det samme som strontium i geologien fra selvsamme område, er noget, som forskere har været meget bevidste om i flere årtier.

Allerede for næsten 20 år siden skrev Professor T. Douglas Price – som er en af pionererne på dette felt – en videnskabelig artikel om dette i tidskriftet 'Archaeometry'.

Det er derfor farligt at oversimplificere noget, som er så komplekst. I sidste ende kan det betyde – som det helt klart er sket for Andreasen og Thomsen – at man ender med en forkert tolkning.

Næsten alt strontium fra landbrugskalk bliver i de øverste jordlag

Den måde, hvorpå Andreasen og Thomsen kommer frem til deres konklusioner, er foruroligende.

De fremhæver og generaliserer selektivt ud fra en ikke-repræsentativ jordprofil, mens de ikke inddrager de centrale – og i denne sammenhæng afgørende – massebalanceberegninger af de jordprofiler, de burde forholde sig til, nemlig de repræsentative.

Massebalanceberegninger er en sammenligning af mængden af strontium, som blev påført med landbrugskalk i de sidste cirka 100 år med mængden af strontium, som findes i dag i de øverste jordlag.

Realiteten er, at når man udfører disse beregninger, viser det sig, at næsten alt strontium fra landbrugskalk (ja, faktisk op til 100 procent, hvis man benytter sig af en magnesium-holdig kalk, hvilket deres egne målinger tyder på er tilfældet) bliver tilbageholdt i de øverste jordlag.

Dette sker, ved at det organiske materiale i det øverste jordlag absorberer strontium fra landbrugskalk, som bliver opløst igennem tiden på grund af den sure miljø i jordsøjlen.

På den måde virker det øverste organisk-rige jordlag som en barriere, der forhindrer, at strontium, som bliver og blev påført med kalkning over mange årtier, siver ned inde i vandsystemet og forurener det.

At denne proces finder sted, har vi allerede vist i et studie publiceret i 2020 i tidsskriftet 'Science of the Total Environment'.

Processen er også påvist af en gruppe canadiske forskere i 2018, som beskriver den som en meget effektiv og næsten irreversibel proces.

Denne afgørende absorption-proces bliver også negligeret af Andreasen og Thomsen.

Ikke en måde at bedrive videnskab på

Desværre har Andreasens og Thomsens vildledende konklusioner forårsaget en stor forvirring blandt dem, der er involveret i etablering af ​​relevante referencebaselines, og især blandt arkæologer, der ser sig splittede mellem meget forskellige fortolkninger af oprindelsen af nogle af de ikoniske forhistoriske mennesker fra Danmark.

Det er vanskeligt, ja umuligt, at føre en sober videnskabelig debat på sådanne vilkår.

Det er dybt beklageligt, og da specielt, når Andreasen og Thomsen samtidig har anlagt en uhørt aggressiv tone i deres udmeldinger til pressen og offentligheden.

Det er simpelthen ikke en måde at drive videnskab på.

\ Læs mere

Aarhus-geologer om Egtvedpigen: At lukke øjnene for problemerne får dem ikke til forsvinde, Robert Frei

\ Læs mere

Sensationel afsløring: Egtvedpigen er ikke dansk

\ Læs mere

Egtvedpigen blev fundet for 100 år siden: Var hun dansker eller fra udlandet?

\ Læs mere

Ugens podcast: Mød kvinden bag Skrydstrupkvinden