Professor til Aarhus-geologer: I tager fejl og bruger misvisende data i sagen om Egtvedpigens oprindelse
KOMMENTAR: De to geologer baserer deres påstande på misvisende data og forkerte beregninger, lyder det fra Robert Frei, der var med til at vise, at Egtvedpigen kom fra udlandet.
egtvedpigen_geologi_kalk_arkaeologi_strontium_strontiumanalyse

Har landbrugskalk forurenet det danske vand, så det ikke kan bruges til at sige, om Egtvedpigen er dansk eller ej? Ja, mener to Aarhus-geologer. Nej, de fejltolker data, argumenterer professor Robert Frei i denne artikel. (Foto: Nationalmuseet / Shutterstock)

Har landbrugskalk forurenet det danske vand, så det ikke kan bruges til at sige, om Egtvedpigen er dansk eller ej? Ja, mener to Aarhus-geologer. Nej, de fejltolker data, argumenterer professor Robert Frei i denne artikel. (Foto: Nationalmuseet / Shutterstock)

Ad flere omgange har geologerne Erik Thomsen og Rasmus Andreasen sået tvivl om Egtvedpigens herkomst.

Senest 9. marts i Politiken og i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet (som Videnskab.dk omtalte her), hvor de fremsatte meget stærke påstande såsom: »Nu kan vi endegyldigt punktere Nationalmuseets myte om Egtvedpigen.«

Nationalmuséets 'myte' lyder, at det danske bronzealderikon Egtvedpigen i virkeligheden kom fra udlandet. En konklusion, der bygger på forskning, som jeg var med til at lave.

Thomsen og Andreasen mener derimod, at Egtvedpigen netop kom fra Egtved.

Geologerne fra Aarhus hævder også i Politiken, at: »Vores undersøgelser vil i virkeligheden kræve en helt ny tolkning af stort set alle arkæologiske fund, der oprindelig blev tolket til at stamme fra udlandet.«

Når man kommer med så stærke påstande og beskyldninger, går de fleste nok ud fra, at de er baseret på et meget sikkert grundlag. Det er ikke tilfældet.

I en ny videnskabelig kommentarartikel, som lige er udkommet, viser jeg, hvordan geologernes konklusioner er baseret på selektiv brug af data og forkerte beregninger.

Og dermed på et helt forkert grundlag.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Sådan lærer strontium os om fortiden

Før jeg tilbageviser Thomsen og Andreasens påstande, vil jeg lige forklare, hvordan man overhovedet kan sige noget om, hvor Egtvedpigen, som døde for cirka 3.400 år siden, stammer fra.

Mennesker, dyr og planter optager grundstoffet strontium gennem vand og føde.

Strontiumisotop-sammensætningen af vand og føde afspejler den biotilgængelige og naturlige del af strontium, som vaskes ud af jord og bjergarter fra et bestemt område på grund af forvitringsprocesser.

Ved at undersøge et menneskers strontiumisotop-signatur og ved at sammenligne den med eksempelvis strontiumisotop-signatur af overfladevand fra et bestemt område, kan man bestemme, om et bestemt individ – eksempelvis Egtvedpigen eller Skrydstrupkvinden – levede og drak vand fra dette område eller ej.

Strontiumisotop-analyser fra overfladevand er i årtier blevet brugt som geografisk reference for proveniens-bestemmelser (det vil sige, hvor noget oprinder/kommer fra) af adskillige materialer, dyr og mennesker –  også i arkæologiske undersøgelser (du kan læse mere om metoden hos Videnskab.dk her og her).

Kernen i debatten: Kan vi bruge vandet eller ej?

Allerede i 2011 publicerede vi en videnskabelig artikel, hvor vi analyserede strontiumisotop-sammensætningen af næsten 200 overfladevandsprøver fra hele Danmark (undtagen Bornholm) til at definere en landsdækkende såkaldt ’baseline’.

Den baseline er et statistisk defineret gennemsnit af strontiumisotop-værdier, der så kan bruges som reference for proveniens-undersøgelser.

Det var på basis af denne 'baseline', at vi konkluderede, at Egtvedpigen og andre ikoniske forhistoriske individer højst sandsynligt ikke var af dansk oprindelse.

Et af de centrale kritikpunkter, som de to geologer Thomsen og Andreasen fremsatte i deres artikel fra 2019, er, at de påstår, at strontium-koncentrationer og strontiumisotop-værdier i overfladevand er forurenet med strontium fra landbrugskalk.

Det er kalk, der er blevet påført markerne, især i Vestjylland, de sidste cirka 100 år.

skrydstrupkvinden_i_sin_kiste

Skrydstrupkvinden er særdeles velbevaret i sin kiste, hvilket ofte er tilfældet for bronzealderens egekistegrave. (Foto: Nationalmuseet)

Nej, strontium fra landbrugskalk forurener ikke vandet

Thomsen og Andreasen mener, at strontium fra landbrugskalken bliver opløst og vasket ned i vandsystemer, og ifølge dem gør dette det dermed umuligt at bruge strontiumisotop-signaturer af overfladevand til proveniensbestemmelser af forhistoriske mennesker og dyr.

Har de ret i den påstand, kan vi ikke bruge baseline-værdierne fra overfladevand til at sige, om de forhistoriske individer var af dansk oprindelse eller ej.

De har imidlertid ikke ret.

I 2020 publicerede vi en videnskabelig artikel, hvor vi netop viste, at strontium fra landbrugskalken bliver effektivt tilbageholdt i de øverste jordlag af en jordprofil, som er typisk for Vestjylland.

Dermed viste vi, at vandsystemet ikke er i fare for at blive forurenet med strontium fra landbrugskalk, hvorfor man kan bruge vandet til studier af fortidsmennesker. 

Plukker data efter forgodtbefindende

Det var lidt baggrund, nu tilbage til de to geologers seneste påstande. De bygger på en artikel, som de publicerede tidligere i år i tidsskriftet 'Frontiers in Ecology and Evolution'.

I artiklen konkluderer Andreasen og Thomsen igen, at vandet i Danmark er meget kraftigt forurenet med strontium fra landbrugskalk.

Det betyder, ifølge dem, at strontiumisotop-signaturer i overfladevand derfor ikke kan bruges som referencemateriale i forbindelse med proveniensstudier af forhistoriske mennesker og dyr – altså, præcis det samme, som de påstod i 2019, og som vi har modbevist i 2020-artiklen.

Ser man nærmere på deres data, viser det sig imidlertid, at de plukker i deres data efter forgodtbefindende, og at de slet ikke viser det, der bliver påstået.

Alligevel giver Andreasen og Thomsen via deres udtalelser til pressen, såsom: »Vores målinger viste, at 80-100 procent af strontiummet fra jordbrugskalken blev udvasket«, indtryk af, at dette må være et helt generelt og gennemgående fænomen.

Tilført 48 gange mere kalk end normalen

Men de undlader at fortælle, at denne beregning kun er baseret på en enkelt jordprofil, hvor der er tilført en helt ekstrem høj og fuldstændig urealistisk mængde af landbrugskalk med et helt andet formål, nemlig at undersøge potentialet for CO2-lagring.

Jordprofilen stammer fra et testareal, hvor man gennem en 2-årig tidsperiode for cirka 7 år siden har tilført 48 gange mere kalk, end det der er normalt i forbindelse med landbrugskalkning.

Det betyder, at målinger udført på denne jordprofil, få år efter tilførslen af denne ekstreme mængde af landbrugskalk fandt sted, ikke har nogen som helst relevans for at belyse, hvorvidt tilførsel af landbrugskalk ved almindelige kalkningspraksis vil påvirke vandmiljøet.

Men den lemfældige omgang med data stopper ikke der.

Andreasen og Thomsen har nemlig også data fra jordprofiler, der er repræsentative for en almindelig kalkningspraksis – de vælger bare af uransagelige grunde ikke at forholde sig til de data.

Data stemmer ikke med deres påstande

Når de ikke selv gør det, må andre træde til. Jeg har derfor lavet beregninger for de sidstnævnte repræsentative jordprofiler.

De beregninger, som jeg netop har publiceret i en ny kommentarartikel i tidsskriftet 'Frontiers in Ecology and Evolution', viser, at næsten alt strontium fra landbrugskalk er blevet tilbageholdt i de øverste jordlag.

Også i de områder i Vestjylland, hvor der er påført landbrugskalk over de sidste cirka 100 år.

Det vil sige, en konklusion, der viser det stik modsatte af Andreasens og Thomsens påstande.

Det er samtidig en konklusion, som entydigt viser, at landbrugskalkning ikke har afgørende betydning for strontium i vandmiljøet og følgelig heller ikke for proveniensstudier af forhistoriske individer.

Med andre ord er der ingen argumenter for, at Egtvedpigen skulle være af dansk oprindelse, som Andreasen og Thomsen påstår.

Deres argumenter bygger på misvisende data og forkerte beregninger.  

egtvedpigen myte udlandet danmark strontium_strontiumanalyse_strontiumisotop

Nationalmuseets forskning viser, at det danske bronzealderikon, Egtvedpigen, i virkeligheden kom fra udlandet. (Foto: Nationalmuseet)

Strontium-studier er uhyre komplekse

I arbejdet med at kortlægge referencemateriale til proveniensstudier af forhistoriske mennesker og dyr, som vi i mere end 10 år har arbejdet intensivt med, både herhjemme og i resten af Europa, er der flere og ofte komplicerede parametre at tage hensyn til.

Det fremgår tydeligt i et andet nyt studie vedrørende mobilitet i bronzealderens Skåne, netop publiceret i tidsskriftet 'Plos One'.

Den kendsgerning, at det 'biotilgængelige strontium' (strontium, som mennesker kan optage) fra et geografisk område ikke altid er det samme som strontium i geologien fra selvsamme område, er noget, som forskere har været meget bevidste om i flere årtier.

Allerede for næsten 20 år siden skrev Professor T. Douglas Price – som er en af pionererne på dette felt – en videnskabelig artikel om dette i tidskriftet 'Archaeometry'.

Det er derfor farligt at oversimplificere noget, som er så komplekst. I sidste ende kan det betyde – som det helt klart er sket for Andreasen og Thomsen – at man ender med en forkert tolkning.

Næsten alt strontium fra landbrugskalk bliver i de øverste jordlag

Den måde, hvorpå Andreasen og Thomsen kommer frem til deres konklusioner, er foruroligende.

De fremhæver og generaliserer selektivt ud fra en ikke-repræsentativ jordprofil, mens de ikke inddrager de centrale – og i denne sammenhæng afgørende – massebalanceberegninger af de jordprofiler, de burde forholde sig til, nemlig de repræsentative.

Massebalanceberegninger er en sammenligning af mængden af strontium, som blev påført med landbrugskalk i de sidste cirka 100 år med mængden af strontium, som findes i dag i de øverste jordlag.

Realiteten er, at når man udfører disse beregninger, viser det sig, at næsten alt strontium fra landbrugskalk (ja, faktisk op til 100 procent, hvis man benytter sig af en magnesium-holdig kalk, hvilket deres egne målinger tyder på er tilfældet) bliver tilbageholdt i de øverste jordlag.

Dette sker, ved at det organiske materiale i det øverste jordlag absorberer strontium fra landbrugskalk, som bliver opløst igennem tiden på grund af den sure miljø i jordsøjlen.

På den måde virker det øverste organisk-rige jordlag som en barriere, der forhindrer, at strontium, som bliver og blev påført med kalkning over mange årtier, siver ned inde i vandsystemet og forurener det.

At denne proces finder sted, har vi allerede vist i et studie publiceret i 2020 i tidsskriftet 'Science of the Total Environment'.

Modsvar på vej fra Aarhus-geologerne

Rasmus Andreasen & Erik Thomsen har fået forelagt Robert Freis kommentar før publicering. De skriver: 

»Vi er lodret uenige med Robert Frei i hans udlægning af vores resultater. Selvfølgelig forholder vi os til alle vores data. Det fremgår klart af figurerne, tabellerne, og diskussionen i vores videnskabelige artikel.

At vi laver vores beregninger anderledes end Robert Frei laver sine og bruger andre metoder til massebalance, betyder ikke, at vi regner forkert.

Hvorfor og hvordan forklarer vi i detaljer i et modsvar her på siden om et par dage.«

Opdatering 30. maj: Modsvaret er nu udgivet under titlen: Aarhus-geologer om Egtvedpigen: At lukke øjnene for problemerne får dem ikke til forsvinde, Robert Frei

Processen er også påvist af en gruppe canadiske forskere i 2018, som beskriver den som en meget effektiv og næsten irreversibel proces.

Denne afgørende absorption-proces bliver også negligeret af Andreasen og Thomsen.

Ikke en måde at bedrive videnskab på

Desværre har Andreasens og Thomsens vildledende konklusioner forårsaget en stor forvirring blandt dem, der er involveret i etablering af ​​relevante referencebaselines, og især blandt arkæologer, der ser sig splittede mellem meget forskellige fortolkninger af oprindelsen af nogle af de ikoniske forhistoriske mennesker fra Danmark.

Det er vanskeligt, ja umuligt, at føre en sober videnskabelig debat på sådanne vilkår.

Det er dybt beklageligt, og da specielt, når Andreasen og Thomsen samtidig har anlagt en uhørt aggressiv tone i deres udmeldinger til pressen og offentligheden.

Det er simpelthen ikke en måde at drive videnskab på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.