Nye studier fortsætter videnskabelig kappestrid om Egtvedpigens oprindelse
Egtvedpigen i sin kiste

Diskussionen om den velbevarede Egtvedpiges herkomst har bølget frem og tilbage siden 2015. (Foto: Karin M. Frei, Nationalmuseet)

Diskussionen om den velbevarede Egtvedpiges herkomst har bølget frem og tilbage siden 2015. (Foto: Karin M. Frei, Nationalmuseet)

12 marts 2021

To forskere fra Arhus Universitet er igen på banen med studier, som, de mener, punkterer teorien om, at Egtvedpigen var indvandret til Danmark fra udlandet.

Med de nye studier i hånden påstår de nu, at de kan sætte et punktum for den videnskabelige debat om Egtvedpigens oprindelse, der har stået på mellem de to Aarhus-forskere på den ene side og en forskergruppe fra Nationalmuseet på den anden.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og en artikel i Politiken.

»Egtvedpigen kan i princippet sagtens være fra Sydtyskland eller alle mulige andre steder langt væk, for den sags skyld, men der er bare ikke noget videnskabeligt belæg for at sige det. Vores målinger viser, at hun lige så vel kan være fra Egtved som fra Sydtyskland«, siger geolog Rasmus Andreasen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet til Politiken.

Strontium afspejler, hvor vi har været

De nye studier tager udgangspunkt i analyser af jordprøver fra en testmark.

Ud fra prøverne konkluderer forskerparret, at grundstoffet strontium, som blandt andet tilføres marker, når landmænd strør med kalk, sammen med jordbrugskalken bliver udvasket fra det øverster jordlag og siver ned i grundvandet,

Men hvorfor er det så vigtigt, om strontium siver ned i grundvandet eller ej, og hvad har det med Egtvedpigen at gøre, spørger du måske dig selv.

I 2015 fremsatte forskere fra Nationalmuseet en teori om, at Egtvedpigen slet ikke var dansk, som man havde troet – hun var indvandret, sandsynligvis fra Schwarzwald i Sydtyskland. 

Teorien havde rødder i analyser af mængden af strontium i hendes emalje. Strontium fra vores mad og drikke sætter sig nemlig blandt andet i tænderne og kan derfor sandsynliggøre, hvor det, vi har spist og drukket, kommer fra. 

Da strontiumniveauet i pigens tænder ikke matchede niveauet i hverken Egtved eller resten af Danmark, måtte hun være indvandret. Sådan lød teorien.

Aarhus-forskere: Jordbrugskalk ændrer niveauet af strontium

Problemet med konklusionen om, at Egtvedpigen må være udlænding, er ifølge forskerne fra Aarhus, at strontiumsignaturen i Egtved-området var kortlagt med målinger i blandt andet vand ved landbrugsjord. 

I modsætning til på Egtvedpigens tid, har man i nyere tid strøet marker med kalk for at gøde jorden, og det betyder ifølge Aarhus-forskerne, at grundvandets strontiumniveau i landbrugsområder ikke afspejler, hvordan jorden var førhen. 

Den kritik bragte de to forskere allerede på banen, da Nationalmuseet offentliggjorde deres resultater, og senere igen i et studie i 2019, som du kan læse mere om her.

Nationalmuseet afviste dog kritikken i en anden undersøgelse fra 2019, hvor de testede, hvordan kalk trænger ned gennem en jordprofil fra en hedeslette i Vestjylland. Her fandt de, at strontium fra landbrugskalk næsten forsvinder, når man kommer mere end 60 centimeter ned i jorden. Læs mere om det her.

Nye resultater: Strontium siver ned i vandet 

Den seneste udvikling i sagen om Egtvedpigens oprindelse er, at forskerne fra Aarhus har været tilbage og tage prøver fra den selvsamme vestjyske mark, som dannede rammen for Nationalmuseets resultater fra 2019.

På marken syd for Ikast har geologerne kunne regne sig frem til udvaskningen, fordi de vidste, hvor meget kalk der er hældt på marken og hvornår.

Marken blev nemlig brugt i et andet videnskabeligt forsøg i 2014, hvor den blev delt op i forskellige sektioner og tilført forskellige mængder kalk.

De to Aarhus forskere tog de nye prøver fem år efter forsøgets afslutning, og de viser, at 80 til 100 procent af den strontium, der var bundet i kalken, var vasket ud.

Det beskriver de i to nye studier om resultaterne i tidsskriftet Frontiers in Ecology and Evolution (her og her).

Nationalmuseets forsker afviser resultater

Karin M. Frei, som er en af forskerne i Nationalmuseet og Københavns Universitets forskergruppe, er uenig i de nye resultater. 

»De har påvist, at jordbrugskalken hurtigt opløses. Men det er en fejlslutning at gå fra den information til konklusionen om, at store mængder af strontium siver videre ned i jorden. Det gør den ikke. Den binder sig meget effektivt til det organiske materiale og bliver i de øverste jordlag. Det har vi allerede vist i vores videnskabelige modsvar, som vi publicerede sidste år, og det samme er også tidligere blevet påvist af en canadisk forskergruppe i 2018,« siger Karin M. Frei, forskningsprofessor i Arkæometri ved Nationalmuseet, til Politiken.

En af Aarhus-forskerne svarer igen:

»Det er ikke sandt. Vi sammenholder vores målinger fra 2019 med Freis egne målinger fra det samme sted i 2014. Det, vi kommer frem til, som det også fremgår af vores artikler, er, at der i mellemtiden er forsvundet cirka 4 gram strontium per kvadratmeter. Hvis ikke det strontium skulle være sivet videre ned gennem de øverste jordlag, hvor skulle det så være forsvundet hen?« siger Rasmus Andreasen fra Institut for Geoscience til Politiken.

 

ast

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.