Skal vi beskytte naturen for dens egen skyld?
For dens økonomiske værdi? Fordi den gør os lykkelig? Svaret er ganske enkelt: Ja.
Økosystemer tjenester goder menneskeheden bevaring arter natur trivsel

Forfatteren troede i mange år, at forskningsarbejdet havde etableret værdien af økosystemer samt kvantificeret, hvordan biodiversiteten leverede økosystemtjenester. Men han er kommet frem til den erkendelse, at andre argumenter er lige så fornuftige og velbegrundede - og ofte mere overbevisende for mange mennesker. (Foto: Palle Knudsen / Unsplash)

Forfatteren troede i mange år, at forskningsarbejdet havde etableret værdien af økosystemer samt kvantificeret, hvordan biodiversiteten leverede økosystemtjenester. Men han er kommet frem til den erkendelse, at andre argumenter er lige så fornuftige og velbegrundede - og ofte mere overbevisende for mange mennesker. (Foto: Palle Knudsen / Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Efterhånden som sommeren er over os, med træer i blomst og fuglekor i mark og lund, føles det som om, vi er omgivet af rigelig natur.

Men faktisk mister kloden dyr, fugle, reptiler og andre levende organismer så hurtigt, at en del forskere mener, at vi er på vej mod den sjette masseuddøen i Jordens historie.

Senere i år indkalder FN regeringer fra hele verden til et topmøde i Kunming, Kina, for at forhandle en ny global aftale for biologisk mangfoldighed på plads for at etablere nye mål for beskyttelse af Jordens økosystemer og deres biodiversitet - mangfoldigheden af liv på alle niveauer, fra gener til økosystemer.

Fornuftige og velbegrundede årsager

Nogle mennesker, kulturer og nationer mener, at biodiversiteten er værd at bevare, fordi økosystemerne leverer mange tjenester og goder, der understøtter vores økonomi, fremgang, sundhed og trivsel.

Andre hævder, at alt levende har ret til at eksistere, uanset om det direkte er til gavn for menneskeheden.

I dag er der også voksende forståelse for, at naturen beriger vores liv ved at give os mulighed for at føle samhørighed med hinanden og de steder, vi holder af.

Som bevaringsbiolog har jeg været en del af indsatsen for biodiversiteten i mange år.

Her beskriver jeg, hvordan tænkningen på dette felt har udviklet sig, og hvorfor jeg er blevet overbevist om, at der er mange lige fornuftige og velbegrundede årsager til at beskytte og bevare naturen.

Biodiversitet er mangfoldigheden af levende organismer, især med hensyn til antallet af arter, som udgør økosystemerne. (Video: Youtube / Educational Tree of Life)

Til forsvar for alle arter

Bevaringsbiologi er et videnskabeligt felt med en mission: at beskytte og genoprette biodiversiteten rundt omkring i verden.

Feltet slog for alvor igennem i 1980'erne, da menneskets indvirkning på Jorden blev alarmerende tydelig.

I et essay fra 1985 beskrev én af feltets grundlæggere, Michael Soulé, hvad han så som kerneprincipperne for bevaringsbiologien. Michael Soulé argumenterede for, at biologisk mangfoldighed i sagens natur er en god ting, som bør bevares, fordi den har en iboende værdi.

Han foreslog også, at bevaringsbiologerne skulle handle for at redde biodiversiteten, selvom der ikke var tilgængelig solid forskning, som kunne informere beslutningstagerne.

Kritikerne opfattede i højere grad Michael Soulés principper som miljøaktivisme end som videnskab. Hvad mere er, var der dengang (som i dag) ikke enighed om, at biodiversitet i sagens natur er til gavn.

Vilde dyr kan trods alt ødelægge afgrøder og bringe menneskeliv i fare. Kontakt med naturen kan føre til sygdom - og en del bevaringsinitiativer har fordrevet folk fra deres jord eller forhindret udvikling, der ellers kunne forbedre deres liv.

Værdsæt naturens tjenester

Michael Soules essay ansporede mange forskere til at presse på for en mere forskningsdrevet tilgang til bevaring. De forsøgte direkte at kvantificere værdien af økosystemerne og den rolle, arterne spillede i dem.

En del forskere fokuserede på at beregne, hvilken værdi økosystemerne havde for menneskeheden.

De nåede frem til en foreløbig konklusion, at den samlede økonomiske værdi af verdens økosystemer i gennemsnit var 33 billioner dollars om året i 1997, hvilket på daværende tidspunkt var næsten dobbelt så meget som den globale værdi af hele verdens finansielle markeder.

Dette estimat omfattede økosystemtjenester som:

  • Rovdyr, der bekæmper skadedyr, der ellers ville ødelægge afgrøder
  • Bestøvere, der hjælper med at producere frugt og grøntsager
  • Vådområder, mangrover og andre naturlige systemer, der beskytter kysterne mod storme og oversvømmelser
  • Oceaner, der leverer fisk til føde
  • Skove, der leverer tømmer og andre byggematerialer

Forskerne har siden revideret estimatet for, hvad økosystemtjenesterne er værd, men deres centrale konklusion forbliver den samme: Naturen har en overraskende stor økonomisk værdi, som eksisterende finansielle markeder slet ikke tager højde for.

Skove og marker hjælper med at forsyne New York City med drikkevand af høj kvalitet, så det meste ikke behøver filtrering. (Video: Youtube/CBS New York)

Kvantificerede naturens ikke-monetære værdi

En anden forskergruppe begyndte at kvantificere naturens ikke-monetære værdi for menneskehedens sundhed, lykke og trivsel.

Studierne fik typisk deltagerne til at deltage i udendørs aktiviteter, som at slentre gennem et grønt område, vandre i skoven eller sejle i kano på en sø.

Senere målte de forsøgspersonernes fysiske eller følelsesmæssige sundhed.

Forskningen viste, at tid i naturen havde en tendens til at reducere blodtrykket, sænke hormoner relateret til stress og angst, mindske sandsynligheden for depression og forbedre kognitiv funktion og visse immunfunktioner.

Mennesker eksponeret for naturen klarede sig bedre end andre, der deltog i lignende aktiviteter i ikke-naturlige omgivelser, som at gå gennem en by.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Færre arter svækker økosystemerne

En tredje forskningstilgang stillede et andet spørgsmål: Når økosystemerne mister arter, kan de så stadig fungere og udføre de funktioner, vi nyder godt af?

Dette forskningsarbejde var hovedsageligt drevet af eksperimenter, hvor forskerne direkte manipulerede mangfoldigheden af forskellige typer af organismer i omgivelser lige fra laboratoriekulturer til drivhuse samt områder i marker, skove og kystområder.

I 2010 havde forskerne publiceret mere end 600 eksperimenter, der manipulerede over 500 grupper af organismer i ferskvands-, hav- og landøkosystemer.

Tab af biodiversitet vil påvirke værdifulde økosystemtjenester

I en gennemgang af disse eksperimenter fra 2012 fandt mine kolleger og jeg utvetydig evidens for, at økosystemerne bliver mindre effektive, mindre produktive og mindre stabile, når de mister biodiversitet.

Og så er de mindre i stand til at levere mange af de goder, der ligger til grund for menneskets trivsel.

For eksempel fandt vi solid evidens for, at tab af genetisk diversitet reducerede afgrødeudbyttet, og tab af trædiversitet reducerede mængden af  træ, som skovene producerede.

Vi fandt også evidens for, at oceaner med færre fiskearter producerede mindre pålidelige fangstmængder, og at økosystemer med lavere plantediversitet var mere tilbøjelige til at blive ramt af invasive skadedyr og sygdomme.

Vi viste også, at det var muligt at udvikle robuste matematiske modeller, der kan med rimelig sikkerhed kan forudsige, hvordan tab af biodiversitet vil påvirke visse typer værdifulde økosystem-tjenester.

Mange motiver for at beskytte naturen

I årevis troede jeg, at dette arbejde havde etableret værdien af økosystemer samt kvantificeret, hvordan biodiversiteten leverede økosystemtjenester.

Men nu er jeg kommet frem til den erkendelse, at andre argumenter for at beskytte naturen er lige så fornuftige og velbegrundede - og ofte mere overbevisende for mange mennesker.

Jeg har arbejdet med mange personer, der donerer penge eller jord for at støtte bevaringsindsatsen. Men jeg har aldrig hørt nogen sige, at de gjorde det på grund af biodiversitetens økonomiske værdi eller dens rolle i at opretholde økosystemtjenesterne.

De har i stedet fortalt historier om barndommens fisketure med deres far, familiesammenkomster i en hytte eller sejlture i kano med en person, der betød noget for dem.

De ønskede at give disse oplevelser videre til deres børn og børnebørn for at bevare familierelationen.

Forskerne erkender i stigende grad, at sådanne relationelle værdier – tilknytningen til lokalsamfund og til bestemte steder – er en af de mest almindelige årsager til, at folk vælger at bevare naturen.

Pavens opsang

Jeg kender også mange med en dyb religiøs overbevisning, som kun sjældent lader sig påvirke af videnskabelige argumenter for bevaring.

Men da pave Frans i 2015 publicerede hyrdebrevet 'Laudato Si' om den katolske kirkes rolle i klima- og miljøkrisen i 2015, hvor han skriver, at Guds tilhængere har et moralsk ansvar for at tage sig af hans skaberværk, ønskede mine religiøse slægtninge, venner og kolleger pludselig at vide mere om tabet af biodiversitet, og hvad de eventuelt kunne gøre ved det.

Naturen leverer enorme værdier til menneskeheden

Studier viser, at 85 procent af verdens befolkning identificerer sig med en stor religion. Ledere af alle større religioner har publiceret erklæringer, der ligner pave Frans' encyklika, hvor de opfordrer deres tilhængere til at blive bedre forvaltere af kloden.

En stor del af menneskeheden tildeler uden tvivl naturen moralsk værdi, og forskning viser tydeligt, at naturen leverer enorm værdi til menneskeheden.

Nogle af os mener, at andre arter har ret til at eksistere, mens andre mener, at deres religion ønsker, at de skal være gode forvaltere af Jorden.

Som jeg ser det, er det at omfavne disse forskelligartede perspektiver den bedste måde at få global accept og engagement for at bevare Jordens økosystemer og levende væsner - til gavn for alle.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk