Annoncørbetalt indhold fra The Challenge Platform

Arrangør af konferencen Smart Aldring.

Nyt studie: Luftforurening er værre for helbredet end antaget
Luftforureningen øger ikke kun risikoen for lungekræft, men også risikoen for kræft i leveren.
biler bilos os forurening smog trafik kræft sygdom diabetes

Selvom Danmark ligger under EU's retningslinjer for partikelforurening, er der stadig øget risiko for at udvikle kræft. Vi skal endnu længere ned, hvis dette skal undgås. (Foto: Shutterstock)

Selvom Danmark ligger under EU's retningslinjer for partikelforurening, er der stadig øget risiko for at udvikle kræft. Vi skal endnu længere ned, hvis dette skal undgås. (Foto: Shutterstock)

Det er en selvfølge, at det ikke er godt at leve et liv i trafikos og smog. Men et nyt studie, som jeg har været en af hovedkræfterne på, viser, at det er værre end hidtil antaget. 

Luftforurening ikke bare øger risikoen for kræft i lungerne, som vi allerede ved, men også kræft i leveren og muligvis også i andre organer herunder bryst, blære og tarm. 

Tidligere studier har indikeret en sammenhæng mellem luftforurening og andre kræfttyper, men nu kan vi endeligt slå fast, at luftforureningen er sundhedsskadelig og forbundet med risiko for leverkræft. Hvert år får 477 danskere leverkræft, og rigtig mange (441) dør af det. 

Der ingen vej er udenom. Niveauet af luftforening skal ned, hvis vi vil undgå at flere blive syge med lungekræft, leverkræft og muligvis andre kræftformer.  

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Vi bliver alle udsat for luftforurening

Man kan ikke lade være med at trække vejret. Derfor bliver vi alle udsat for en eller anden form for luftforurening, og i det her studie kan vi se, hvor lidt der skal til, for at det øger risikoen for at få en diagnose med leverkræft.

Vores forskningsresultat er offentliggjort i International Journal of Cancer. Det er Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet med Rina So som ph.d.-studerende, der står bag.

studiet ELAPSE (Effects of Low-Level Air Pollution: A Study in Europe) indgår der data fra befolkningsundersøgelser i Danmark, Sverige, Holland, Frankrig og Østrig. Fra Danmark er der data fra de to befolkningsundersøgelser Kost, Kræft og Helbred samt Sygeplejerskekohorten. 

De indeholder begge data på over 80.000 danskeres helbred. Tilsvarende har de andre lande været igennem data fra deres befolkningsundersøgelser, hvor de har fulgt i alt 330.000 studiedeltagere i mange år.  

Kobling af mange data

Ved hjælp af befolkningsundersøgelserne kunne vi identificere forekomsten af blandt andet leverkæft og relatere det til, hvor folk havde boet, og hvor meget luftforurening de havde været udsat for på deres hjemmeadresse. 

Vi har altså koblet deres helbred til deres adressehistorik og taget højde for deres alder, køn, rygning og alkohol forbrug, og indkomst.

Vi benyttede de europæiske modeller for forurening til at finde ud af, hvor meget partikelforurening (som udledes fra flere forskellige kilder, herunder trafik, brandeovne, industri, landbrug etc.), og hvor meget NO2-gas (der primært udledes fra trafik), de havde været udsat for. Vi har taget højde for deres alder, køn, rygning, alkohol forbrug, fysisk aktivitet, indkomst med mere.

Der er inden for leverkræft tidligere lavet seks mindre studier, der har vist en tendens til en sammenhæng, men ved at koble så mange data fra så mange lande får vi nu et helt klart svar på, om der er en kobling, og hvor meget den kobling i så fald betyder for risikoen for at udvikle leverkræft.

Smart aldring: Hvad data kan gøre for dig

Du kan opleve Zorana og mange andre forskere til den gratis konference Smart Aldring i BLOX, København.

  • Dato: Tirsdag 5. oktober 2021
  • Tid: 15.00 - 17.30
  • Adresse: BLOX, Bryghusgade, 1473 København.
  • Pris: Gratis

Tilmeld dig her!

Tilmeldingsfristen er mandag 4. oktober, kl. 12.00.

Deltagelse er gratis, men hvis du alligevel ikke kommer, efter du har tilmeldt dig, må du meget gerne melde afbud samme sted, som du tilmelder dig.

Betydning på samfundsplan

Når vi undersøger partikelforurening, er størrelsen på partiklerne en afgørende faktor. Vi har i studiet kigget på partikelforurening, hvor partiklerne var mindre end 2,5 mikrometer i diameter. Det svarer til 0,0025 millimeter og kaldes også pm2,5. 

Vi kunne slå fast, at når der var en stigning i pm2,5, så steg også risikoen for at udvikle leverkræft. Hver gang mængden af pm2,5 steg med fem mikrogram per kubikmeter luft, så steg risikoen for at udvikle leverkræft med 12 procent. 

Skal man relatere ovenstående stigning i partikelforurening til virkeligheden, så svarer fem mikrogram til forskellen i luftforurening mellem at have adresse på H. C. Andersens Boulevard i København, der er en af byens meget trafikerede veje, og at have adresse på en af sidegaderne. 

Det er vigtigt at påpege, at en øget risiko på 12 procent ikke er afgørende for det enkelte menneske. Risikoen for at udvikle leverkræft i forvejen er lille, så en stigning på 12 procent betyder ikke, at risikoen bliver stor. Men det er en markant og indiskutabel stigning, der på samfundsplan får stor betydning. Der vil årligt være en del tilfælde af leverkræft, der kunne være undgået.  

Luftforureningen skal længere ned

Danmark har siden 2008 overholdt EU's retningslinjer om ikke at have partikelforurening på over 25 mikrogram per kubikmeter luft. Men vi kan se, at selvom vi holder os under den EU-fastlagte grænse, er det stadig forbundet med øget risiko for at udvikle leverkræft. 

Det peger på, at forureningen skal endnu længere ned, hvis vi vil undgå, at vi bliver syge af luftforurening. Ud over lunge- og leverkræft er luftforurening forbundet med øget risiko for at udvikle luftvejs- og hjertekar sygdomme samt diabetes. 

Så meget stiger risikoen 

Vi kiggede også på, hvordan mængden af NO2 i luften påvirkede risikoen for at udvikle leverkræft. Her fandt vi, at for hver 10 mikrogram ekstra NO2 pr. kubikmeter, der var i luften, steg risikoen for at udvikle leverkræft med 17 procent.

Det samme kan vi sige om lungekræft, hvor vi ved, at 20 procent af alle dødsfald skyldes luftforurening. Sammenhængen er helt klar, og det er den ifølge vores nye forskning også for leverkræft. 

Vi kan også konkludere, at det ikke forholder sig sådan, at der findes en tærskel, som vi bare skal holde os under, og så udvikler ingen leverkræft. 

Det nye studie kommer til at være et signifikant bidrag til de forhandlinger, der skal være i EU om acceptable niveauer af luftforurening inden for EU's grænser. Det samme gælder andre studier, der baserer sig på samme data, og har vist sammenhæng med luftvejs- og hjertekar sygdomme samt lungekræft.

Du kan opleve forfatteren bag denne artikel, Zorana Jovanovic Andersen, og mange andre forskere til den gratis konference Smart Aldring i København 5. oktober 2021. Læs mere, og tilmeld dig her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.