Nyt studie: Luftforurening er værre for helbredet end antaget

Det er en selvfølge, at det ikke er godt at leve et liv i trafikos og smog. Men et nyt studie, som jeg har været en af hovedkræfterne på, viser, at det er værre end hidtil antaget.

Luftforurening ikke bare øger risikoen for kræft i lungerne, som vi allerede ved, men også kræft i leveren og muligvis også i andre organer herunder bryst, blære og tarm.

Tidligere studier har indikeret en sammenhæng mellem luftforurening og andre kræfttyper, men nu kan vi endeligt slå fast, at luftforureningen er sundhedsskadelig og forbundet med risiko for leverkræft. Hvert år får 477 danskere leverkræft, og rigtig mange (441) dør af det.

Der ingen vej er udenom. Niveauet af luftforening skal ned, hvis vi vil undgå at flere blive syge med lungekræft, leverkræft og muligvis andre kræftformer.

Vi bliver alle udsat for luftforurening

Man kan ikke lade være med at trække vejret. Derfor bliver vi alle udsat for en eller anden form for luftforurening, og i det her studie kan vi se, hvor lidt der skal til, for at det øger risikoen for at få en diagnose med leverkræft.

Vores forskningsresultat er offentliggjort i International Journal of Cancer. Det er Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet med Rina So som ph.d.-studerende, der står bag.

I studiet ELAPSE (Effects of Low-Level Air Pollution: A Study in Europe) indgår der data fra befolkningsundersøgelser i Danmark, Sverige, Holland, Frankrig og Østrig. Fra Danmark er der data fra de to befolkningsundersøgelser Kost, Kræft og Helbred samt Sygeplejerskekohorten.

De indeholder begge data på over 80.000 danskeres helbred. Tilsvarende har de andre lande været igennem data fra deres befolkningsundersøgelser, hvor de har fulgt i alt 330.000 studiedeltagere i mange år.

\ Læs mere

Data kan hjælpe os med at blive klogere på luftforurening

Kobling af mange data

Ved hjælp af befolkningsundersøgelserne kunne vi identificere forekomsten af blandt andet leverkæft og relatere det til, hvor folk havde boet, og hvor meget luftforurening de havde været udsat for på deres hjemmeadresse.

Vi har altså koblet deres helbred til deres adressehistorik og taget højde for deres alder, køn, rygning og alkohol forbrug, og indkomst.

Vi benyttede de europæiske modeller for forurening til at finde ud af, hvor meget partikelforurening (som udledes fra flere forskellige kilder, herunder trafik, brandeovne, industri, landbrug etc.), og hvor meget NO₂-gas (der primært udledes fra trafik), de havde været udsat for. Vi har taget højde for deres alder, køn, rygning, alkohol forbrug, fysisk aktivitet, indkomst med mere.

Der er inden for leverkræft tidligere lavet seks mindre studier, der har vist en tendens til en sammenhæng, men ved at koble så mange data fra så mange lande får vi nu et helt klart svar på, om der er en kobling, og hvor meget den kobling i så fald betyder for risikoen for at udvikle leverkræft.

Betydning på samfundsplan

Når vi undersøger partikelforurening, er størrelsen på partiklerne en afgørende faktor. Vi har i studiet kigget på partikelforurening, hvor partiklerne var mindre end 2,5 mikrometer i diameter. Det svarer til 0,0025 millimeter og kaldes også pm2,5.

Vi kunne slå fast, at når der var en stigning i pm2,5, så steg også risikoen for at udvikle leverkræft. Hver gang mængden af pm2,5 steg med fem mikrogram per kubikmeter luft, så steg risikoen for at udvikle leverkræft med 12 procent.

Skal man relatere ovenstående stigning i partikelforurening til virkeligheden, så svarer fem mikrogram til forskellen i luftforurening mellem at have adresse på H. C. Andersens Boulevard i København, der er en af byens meget trafikerede veje, og at have adresse på en af sidegaderne.

Det er vigtigt at påpege, at en øget risiko på 12 procent ikke er afgørende for det enkelte menneske. Risikoen for at udvikle leverkræft i forvejen er lille, så en stigning på 12 procent betyder ikke, at risikoen bliver stor. Men det er en markant og indiskutabel stigning, der på samfundsplan får stor betydning. Der vil årligt være en del tilfælde af leverkræft, der kunne være undgået.

\ Læs mere

Studie: Vi kan forhindre 50.000 dødsfald årligt i Europa ved at begrænse luftforurening

Luftforureningen skal længere ned

Danmark har siden 2008 overholdt EU's retningslinjer om ikke at have partikelforurening på over 25 mikrogram per kubikmeter luft. Men vi kan se, at selvom vi holder os under den EU-fastlagte grænse, er det stadig forbundet med øget risiko for at udvikle leverkræft.

Det peger på, at forureningen skal endnu længere ned, hvis vi vil undgå, at vi bliver syge af luftforurening. Ud over lunge- og leverkræft er luftforurening forbundet med øget risiko for at udvikle luftvejs- og hjertekar sygdomme samt diabetes.

Så meget stiger risikoen

Vi kiggede også på, hvordan mængden af NO₂ i luften påvirkede risikoen for at udvikle leverkræft. Her fandt vi, at for hver 10 mikrogram ekstra NO₂ pr. kubikmeter, der var i luften, steg risikoen for at udvikle leverkræft med 17 procent.

Det samme kan vi sige om lungekræft, hvor vi ved, at 20 procent af alle dødsfald skyldes luftforurening. Sammenhængen er helt klar, og det er den ifølge vores nye forskning også for leverkræft.

Vi kan også konkludere, at det ikke forholder sig sådan, at der findes en tærskel, som vi bare skal holde os under, og så udvikler ingen leverkræft.

Det nye studie kommer til at være et signifikant bidrag til de forhandlinger, der skal være i EU om acceptable niveauer af luftforurening inden for EU's grænser. Det samme gælder andre studier, der baserer sig på samme data, og har vist sammenhæng med luftvejs- og hjertekar sygdomme samt lungekræft.

Du kan opleve forfatteren bag denne artikel, Zorana Jovanovic Andersen, og mange andre forskere til den gratis konference Smart Aldring i København 5. oktober 2021. Læs mere, og tilmeld dig her.

\ Læs mere

Dansk studie: Luftforurening kan sandsynligvis give børn astma

\ Læs mere

Børn fra områder med meget luftforurening udvikler oftere skizofreni som voksne

\ Læs mere

Er byens luftforurening virkelig lige så skadelig som 20 cigaretter om dagen?