Hvad giver COVID-19 af alvorlige senfølger for patienterne?
Akut lungesvigt, organskader og blodpropper er blot nogle af de mulige senfølger af COVID-19. En forskergruppe giver overblikket over, hvad vi ved, og endnu ikke ved, om de langvarige konsekvenser af COVID-19.
covid-19_senfølger_lunger_åndenød.

Både i Danmark og internationalt har man set tilfælde, hvor folk, som har været smittet med COVID-19, har haft fortsat åndenød og lungeskader. (Foto: Shutterstock)

Både i Danmark og internationalt har man set tilfælde, hvor folk, som har været smittet med COVID-19, har haft fortsat åndenød og lungeskader. (Foto: Shutterstock)

'Hvordan spredes coronavirussen', 'hvem er den farligst for', og 'hvordan bremser vi bedst nye smittekæder' er eksempler på spørgsmål, vi har fået bedre svar på indenfor de seneste måneder.

Et spørgsmål, vi ved meget mindre om, er, hvilke langvarige konsekvenser et forløb med COVID-19 kan have for patienterne. Giver COVID-19 varige skader?

En del af forklaringen på vores manglende viden er, at sygdommen er så ny, at vi endnu ikke for alvor har set dens senfølger.

En anden del er, at vores sundhedsmyndigheder endnu ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret at undersøge det.

I denne artikel vil vi, en uafhængig COVID-19-researchgruppe, forsøge at afdække, hvad danske og internationale studier foreløbigt viser om sygdommens længerevarende konsekvenser.

Videnskab.dk publicerede i starten af april en artikel med samme fokus: 'Kan man tage varig skade af COVID-19, selvom man er blevet rask?'.

Siden da er der kommet ny viden til.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Obduktioner skal gøre os klogere

Vi ved, at COVID-19-forløb varierer i styrke og grader af alvor. Nogle mærker slet ingen symptomer, mens nogle bliver meget syge i lang tid, og andre ender med at dø med COVID-19.

De liv, der mistes under COVID-19-pandemien, kan hjælpe os til at forstå, hvor aggressivt et COVID-19-forløb kan angribe vores system og organer. 

Danske patologer vil derfor helkropsskanne og obducere i alt 300 afdøde, hvor de første obduktioner er allerede gennemført.

Projektet, som støttes af Lundbeckfonden, håber at kunne give os en bedre forståelse af, hvordan sygdommen hærger menneskekroppen.

Da det har stor betydning for den fremadrettede lægelige behandling, er målet at klarlægge et COVID-19-forløb fra mildt til dødeligt og derved danne en vidensbank, som kan gøre os klogere på, hvordan man mere præcist definerer risikogrupper og inddæmmer smitte.

Patologerne vil samarbejde med Statens Serum Institut og andre institutter for at undersøge forskellige kliniske manifestationer af COVID-19, for at belyse potentielle sammenhænge mellem medicin (herunder blodtrykssænkende præparater, som har været debatteret) og et forværret eller forbedret COVID-19 forløb. 

Der foreligger endnu ikke resultater fra de danske obduktioner.

Foreløbige obduktioner fra New York indikerer, at blodfortyndende medicin kan være gavnligt i kampen mod SARS-CoV-2, da de primære fundne skader i hjernevæv, lungevæv, hjertevæv, nyrer og levere er massive mængder af blodpropper.

Betændelsestilstande, som ellers var forventet, optræder ikke i samme grad.

Brug de unikke danske registre

Vi forsøger altså at lære af COVID-19 post mortem (efter døden, red.). Det er godt og fornuftigt.

Derfor undrer det os, at vi i den grad mangler opfølgning på mulige vedvarende komplikationer hos personer med overstået smitte.

Danmark har et af verdens bedste patientregistre, men dét til trods er muligheden for at følge op på raskmeldte ikke blevet forfulgt.

Da COVID-19 fortsat er en relativt ukendt og ny sygdom, er det som nævnt for tidligt at sige noget præcist om omfanget af permanente skader.

Men vi bør undersøge det, da det også har betydning for, hvilken strategi vi lægger.

Skal raskmeldte trækkes med langvarige mén, er det nemlig endnu vigtigere, at vi forsøger at banke smitten helt i bund.  

Akut lungesvigt og organskader

Vi ved, at folk helt generelt kæmper med helbredsmæssige konsekvenser i forbindelse med virusser; specielt de ældre og dem, der allerede er kronisk syge.

Og har man et svækket helbred, kan det betyde, at man er mere sårbar ved næste influenzasæson. 

Et svækket helbred kan i COVID-19-sammenhæng dække over flere forskellige fysiologiske udfordringer. Flere internationale studier beretter om akut lungesvigt (ARDS) og generelt nedsat lungekapacitet som følge af COVID-19 (se for eksempel her, her og her).

Desuden viser opfølgende CT-skanninger organskader, herunder arvæv i lungerne (fibrose), leverskader, hjerteproblemer, nyreskader, dannelse af blodpropper samt neurologiske komplikationer - og nedsat sensorisk aktivitet som smag- og lugtesans går igen.

Herhjemme oplever danskere, som har været smittet med COVID-19, lignende symptomer: Hårde og lange forløb med fortsat åndenød og lungeskader.

Hjerteproblemer hos børn og unge

Et efter vores mening høj-relevant og længe ventet forskningsprojekt omhandlende senfølger i Danmark blev præsenteret ultimo maj.

For at opnå ny viden om langtidsfølger er infektionsmedicinere og lungemedicinere på Aarhus Universitetshospital samt regionshospitalerne i Horsens, Randers, Herning, Holstebro, Silkeborg og Viborg gået sammen for at undersøge tidligere COVID-19-patienter.

De yngste aldersgrupper ser indtil videre ud til at slippe nådigst. Dog har Sundhedsstyrelsen, på baggrund af meldinger fra udlandet, rettet henvendelse til børnelæger landet over med besked om at have øget opmærksomhed på en betændelsestilstand med hjerte- og kar-komplikationer hos børn (kawasaki syndrom).

Forløbet skønnes generelt at være kortvarigt, men et vigtigt element i syndromet er beskadigelse af hjertevævet, som sidenhen kan forårsage senfølger i form af arytmi (rytmeforstyrrelser i hjertet).

Sygdommen er set blandt andet i England, Spanien og New York, og også danske børnelæger har nu påbegyndt undersøgelser af, om danske børn og unge med COVID-19 lider af hjerte- og kar-komplikationer.

Det ved vi: Bedste strategi er at holde smitten nede

Endeligt skal et projekt, støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet, teste, hvordan børns (0-17 år) immunforsvar reagerer på milde COVID-19-forløb.

Projektet er et forsøg på at identificere forskellige niveauer af stimulerende eller hæmmende signalmolekyler (cytokiner), som dannes af blandt andet immunceller.

Man håber dermed at kunne målrette en behandling, som letter sygdomsforløbet hos hårdt ramte patienter i alle aldre.

I marts vidste vi ikke, hvor dødelig COVID-19 er. Det ved vi så nogenlunde nu (cirka 0,6-1,0 procent af alle smittede mister livet).

Den viden, kombineret med den begyndende viden om akut lungesvigt og organskader på raskmeldte COVID-19-patienter, gør, at den bedste strategi imod COVID-19 simpelthen er at holde smitten så langt nede, som vi overhovedet kan.

Forfatterne til denne artikel er fra den uafhængige researchgruppe 'CUVAK' – COVID-19 Uvildig Videnskabelig Analyse & Kommunikation. De har bl.a. oprettet Facebook-gruppen 'COVID19 – Videnskabelig Formidling', hvor aktuel forskning, spørgsmål og debatter tages op. Læs tidligere Forskerzonen-artikler af CUVAK-gruppen her

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.