Forskere til pressede studerende: Man skal vide, at det er normalt at være usikker
Stress må ikke være et tabu, og hjælpen skal være mere tilgængelig, lyder det blandt andet fra forskere.
stress unge pres tabu travlhed perfekthed præstationssamfund kulturændring travlhed udbrændt

Der er kommet mere opmærksomhed på, at stress kan ramme alle, men det er fortsat meget tabubelagt at være bange for, om andre kan lide én, og at være bange for at virke dum. Sådan skrev en af forskerne i en livechat om stress og uddannelse i fredags. (Foto: Shutterstock)

Der er kommet mere opmærksomhed på, at stress kan ramme alle, men det er fortsat meget tabubelagt at være bange for, om andre kan lide én, og at være bange for at virke dum. Sådan skrev en af forskerne i en livechat om stress og uddannelse i fredags. (Foto: Shutterstock)

Rigtig mange unge føler sig pressede i løbet af deres uddannelse, ved vi fra flere forskellige undersøgelser. Blandt andet viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2019, at hver tredje studerende følte sig meget stresset.

Hvis det skal blive bedre, kræver det blandt andet, at vi tør sætte ord på vores usikkerhed, lød et af budskaberne, da Videnskab.dk i fredags afholdt livechat om stress i studielivet.

Her stillede to forskere sig til rådighed i en time, hvor de svarede på spørgsmål fra Videnskab.dks læsere. Læs samtlige spørgsmål og svar i livechatten her.

De to var stressforskerne Pernille Steen Pedersen, adjunkt på CBS, og Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

I boksen under artiklen fortæller de, hvad de ville gøre, hvis et ungt medlem af deres egen familie oplevede et stort pres.

Hvornår er stress usundt?

Men lad os starte et andet sted. For hvordan ved man egentlig, om man er stresset på en usund måde, spurgte Anne i livechatten.

Det er et vigtigt spørgsmål, understregede Noemi Katznelson, fordi man skal huske at stress er en del af livet, og det er vigtigt at kunne være i. 

»Den usunde stress er den, der er langvarig og den, der begynder at sætte sig fysisk,« skrev hun også.

»Du kan tænke på, om du fortsat kan handle dig ud af situationen for eksempel ved at tale med andre. Så er det ikke så usundt. Men hvis du bebrejder dig selv og føler, at du burde være bedre, og du samtidig føler stor afmagt og trækker dig fra andre, så er du stresset på en usund måde,« svarede Pernille Steen Pedersen på samme spørgsmål. 

Stress kan ikke fjernes

Men hvad kan samfundet, unge og skolerne så gøre for at forebygge den usunde stress? Først og fremmest skal vi opgive ideen om, at man kan fjerne stress, understregede Pernille Steen Pedersen.

I stedet skal vi være opmærksomme på, hvordan vi kan støtte hinanden og sætte ord på usikkerhed og tvivl.

»Der er kommet mere opmærksomhed på, at stress kan ramme alle, men det er fortsat meget tabubelagt at være bange for, om andre kan lide én; at være bange for at virke dum, at være bange for ikke at klare det så godt som andre,« svarede hun blandt andet Maria, der spurgte, om stress er blevet mindre tabulagt.

»Det er enormt vigtigt at vi ser stress og trivsel som et fælles ansvar. Uddannelsesinstitutionerne skal lave miljøer, hvor det er trygt at kunne være usikker og i tvivl,« skrev Pernille Steen Pedersen også.

Underviserne er vigtige

Derfor er lærerne også vigtige, understregede begge forskere, da Søren spurgte, hvad den enkelte underviser kan gøre.

»Mit bedste råd vil være at have fokus på klasseledelse. Altså hvordan man får fællesskabet og læringskulturen til at fungere bedst muligt. Men der er brug for at klæde lærerne bedre på. Mange ved ikke, hvad de præcis skal gøre. Det kan hurtigt blive politikernes skyld, at vi har en høj præstationskultur, men lærerne er faktisk rigtig vigtige,« skrev Noemi Katznelson.

Pernille Steen Pedersen råder underviserne til at hjælpe de studerende til at se, at man ikke kan det hele fra start:

»Spørg ’Hvad synes I var sværest ved denne her tekst’ i stedet for at lade de få, der har helt styr på teksten brillere og vise, hvor gode de er, så andre kan sidde og tænke: ’Åh, hvor er jeg dum, jeg skal i hvert fald ikke sige noget’.«

Hvis I kunne ændre én ting, hvad skulle det så være?

Hvis I kunne ændre én ting som virkelig ville gøre en forskel, hvad ville det så være, spurgte Marie. Det var et godt – og svært – spørgsmål, var begge forskere enige om.

livechat stress screenshot spørg en forsker stressforskning unge

Screenshot fra livechatten med stressforskerne Noemi Katznelson og Pernille Steen Pedersen. (Grafik: Videnskab.dk)

Noemi Katznelson ville øge muligheden for at få hurtig psykologhjælp. Og så ville hun selvfølgelig også kigge på, hvordan man skal forebygge, inden der bliver brug for psykologhjælp:

»Her ville jeg sætte ind på uddannelserne med at mindske krav og mål. Men det kræver modige politikere.«

Pernille Steen Pedersen holdt fast i fokus på underviserne:

»Jeg ville indføre et trivselsfokus som et obligatorisk element i undervisningen og se stresshåndtering som et ansvar, der ikke kun skal lægges på de studerende men også på underviserne,« skrev hun og fremhæver en hjemmeside under CBS med gode råd og redskaber.

Pas på overbekymring

Noemi Katznelson understregede flere gange i løbet af livechatten, at man skal undgå at blive overbekymret. Blandt andet da Camilla spurgte, om hun som forsker er bekymret for udviklingen.

»Generelt er jeg bekymret over tallene - der er alt for mange, der har det skidt. Men vi skal virkelig også passe på ikke at gøre alle unge sårbare. For det er de ikke! Det er vilkårene der presser dem,« skrev hun blandt andet.

Og det går igen i svaret til Matilde, der spørger, hvordan hun som forælder kan klæde sit barn på til ikke at lade sig stresse af, hvad livet byder på.

»Jeg tror man som forældre kan gøre mange ting. For det første dele med sine unge børn, at livet for os alle indimellem er hårdt og barsk - og fortælle ens egne historier. For det andet kan man bevare roen, samtidigt med at man lytter og støtter, hvor der er brug for det. Men vi må ikke som forældre lande i en overbekymring for vores børn. Så vil de få en oplevelse af, at vi ikke tror de kan tåle noget, og det er en dårlig spejling,« slog Katznelson fast.

Hvad betyder sociale medier?

Flere spørgsmål i livechatten kredsede om sociale medier. Her peger Noemi Katznelson på en interessant tendens i et svar til Thomas:

»Den tyske sociolog Hartmut Rosa taler om, at vi skal finde steder, hvor vi kan de-celerere. Det vil sige stå af accelerationen, hvis man kan sige det sådan. Jeg tror, vi vil se flere unge, der står af mobilen og søger at håndtere overload på den måde - og det, tænker jeg, er rigtig sundt og vigtigt.«

Noemi Katznelson fremhævede desuden et forskningsprojekt om unge og sociale medier, der overraskede forskerne. Tesen fra begyndelsen var, at sociale medier ville betyde meget for unges oplevelse af at føle sig stressede, men direkte adspurgt, var der stort set ingen unge, der tillagde det betydning.

»Men analyserer man dybere, så har det en betydning, og sammen med et generelt øget fokus på præstation og et højt tempo i ungdomslivet, er sociale medier med til at skubbe til unges øgede mistrivsel,« skrev hun.

Man kan komme godt videre

Begge forskere er dog helt enige om, at det ikke giver mening at se isoleret på sociale medier, uddannelse eller fritid, når man skal vurdere, hvad der stresser unge. Man er nødt til at kigge på summen af det hele.

»Jeg vil mene at det hverken er frugtbart eller muligt at skelne,« svarede Pernille Steen Pedersen blandt andet Vibeke, der spurgte, om det primært er studie eller fritid, der stresser unge.

Hun understreger desuden, at man sagtens kan komme godt videre med sin uddannelse, efter at have været meget presset:

»Der er ingen tvivl om, at det at have oplevet stress sætter sig i kroppen. Men samtidig oplever nogle også at få erfaringer, som de kan bruge videre i livet. Det er dem, der tør være åbne og tale om det. Derfor skal vi være bedre til at normalisere det at kunne føle sig presset og usikker.«

 

Hvad ville I gøre, hvis en ung i jeres egen familie var meget presset?

Det spørgsmål stillede Rosa i livechatten i fredags. Læs her, hvad de to forskere svarede.

Noemi Katznelson: Det har jeg prøvet, og jeg har hjulpet til at få overblik, hjulpet til at skrue forventningerne ned - og så virkelig rummet, at man kan have det super super svært og at det skal vi alle igennem, men at vi så skal huske at række ud efter hinanden og ikke lad os rive med af alt det, som man synes burde være på særlige måder. Så er det desværre sådan, at jeg har skulle hjælpe med at få den rette psykologhjælp - for den kommer ikke af sig selv og den kræver ressourcer! Der bliver jeg bekymret på de unges vegne, der ikke har ressourcestærke forældre til at hjælpe.

Pernille Steen Pedersen: Jeg ville opfordre den unge til at tale med medstuderende om det og derigennem blive klogere på hinanden ift. hvordan er du presset? Hvordan kan andre hjælpe dig? Og så vil den unge se, at andre er også pressede men at man kan støtte hinanden- alene ved at vide, at vi er i samme båd. Og også anerkende, at nogle gange, så skal andre med mere overskud ind og aflaste en studiekammerat, f.eks. ved at hjælpe med at tage noter i en periode.
 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk