Forskere: Medierne overdramatiserer dårlige studier om senfølger af COVID-19
KOMMENTAR: Skræmmeretorik og unødvendig frygt er det sidste, vi har brug for, skriver norske forskere.
COVID-19 corona sygdom senfølger medier smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Medierne står med et stort ansvar. De skal stille sig mere kristiske overfor forskningsmetoderne benyttet i de studier, som de referer til, skriver et forskerhold fra Norge. (Foto: Shutterstock)

Medierne står med et stort ansvar. De skal stille sig mere kristiske overfor forskningsmetoderne benyttet i de studier, som de referer til, skriver et forskerhold fra Norge. (Foto: Shutterstock)

Mange historier, der kører i medierne, giver et indtryk af, at patienter oplever alvorlige, længerevarende følger efter selv milde COVID-19-forløb. 

Det stemmer imidlertid ikke overens med den viden, vi har akkumuleret indtil videre. Vi skal afdramatisere senfølgerne efter COVID-19, som ofte bliver kaldt 'long COVID' (eller 'on-going COVID').

Medierne står med et stort ansvar i denne problematik. De skal være mere kritiske overfor forskningsmetoderne, der bliver benyttet i de studier, som de refererer til.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

De fleste smitsomme sygdomme med alvorlige symptomer har i en vis udstrækning senfølger, der hænger ved. De fleste smitsomme sygdomme med milde symptomer forårsager oftest få, kortvarige følger.

Flere og flere studier viser, at det højst sandsynligt også er tilfældet for COVID-19. Det er afgørende, at der bliver foretaget studier af høj kvalitet, der gransker denne problemstilling.

Nordiske data leverer mange svar

Data fra den norske Sundhedsstyrelses Beredskabsregister (BeredtC19) omfatter omkring to millioner nordmænd, der er blevet testet for SARS-CoV-2.

Her kan man se en kortvarig og midlertidig stigning i antallet af kontakter den enkelte nordmand har med praktiserende læger og akutmedicinske instanser (såsom 1813, red.) efter mild COVID-19.

Studiet indikerer, at der ikke har været en stigning i brugen af det specialiserede sundhedssystem, som for eksempel speciallæger og hospitaler, sammenlignet med personer, der har testet negativt.

Medierne har desuden overdramatiseret studier, som ikke har inkluderet passende kontrolgrupper.

Det faktum, at effekterne kan undersøges og behandles af praktiserende læger, betyder, at de fleste effekter sandsynligvis vil være milde, selvom de forekommer ubehagelige for de berørte personer.

De norske data understøttes af et stort dansk registerstudie, der fandt, at risikoen for alvorlige komplikationer efter mild COVID-19 er lille.

Kontrolgrupper er afgørende for COVID-19 studier

De nordiske studier har en række styrker, men i denne sammenhæng er det særligt vigtigt at nævne, at de omfatter én eller flere kontrolgrupper. En sådan gruppe kan for eksempel bestå af personer, der testede negativt for COVID-19 i samme tidsperiode.

Et eksempel på vigtigheden af at have en kontrolgruppe at sammenligne med er, at vi finder en kraftig stigning i psykiske problemer blandt personer, der har haft COVID-19 i Norge mellem marts og november 2020.

Det ville typisk resultere i en overskrift i stil med: 'Selv et mildt COVID-19-forløb forårsager psykiske problemer'.

Men når vi undersøger en sammenligningsgruppe bestående af personer, der testede negativ i løbet af den samme periode, finder vi en endnu større stigning .

Det taget i betragtning er intimiderende nyheder og unødvendig frygt det sidste, vi har brug for.

Det betyder, at både personer, der har haft, og personer, der ikke har haft COVID-19, muligvis led med langsigtede psykiske problemer som følge af isolation og ensomhed i løbet af nedlukningen, snarere end som følge af COVID-19.

Hvis medierne læste studierne sådan, ville overskriften måske nærmere lyde: 'Mildt forløb med COVID-19 har ingen psykiske eftervirkninger'.

Eksempler på mediernes overdramatisering af studier uden passende kontrolgrupper omfatter overskrifter som 'Ny coronavirus-forskning: Over halvdelen af unge med milde symptomer fik langtidseffekter', og '60 procent af coronavirus-patienter kæmper med langtidseffekter'.

Journalisterne skal sætte sig ind i forskningsmetoder

Eksemplet på psykiske problemer viser, at det er afgørende at have en passende gruppe at sammenligne med, for at kunne forstå konsekvenserne af at have været smittet med COVID-19.

Journalisterne skal blive bedre til at stille forskere kritiske spørgsmål om, hvorvidt studiet overhovedet inkluderer en kontrolgruppe, og i givet fald hvordan denne er sammensat eller konstrueret.

Sammenligningsgrupper er jo kun nyttige, når de vel at mærke er sammenlignelige.

Med andre ord skal gruppen, der har haft COVID-19, ligne den gruppe, der ikke har været smittet, så meget som muligt.

Det handler om mange menneskers liv og sundhed. Skræmmeretorik og unødvendig frygt er som sagt det sidste, vi har brug for.

Så når det næste studie om langtidseffekter bliver publiceret, og journalisterne overvejer at bruge overskriften: 'Mildt forløb med COVID-19 kan forårsage død efter 6 måneder', kunne de måske starte med at stille sig selv spørgsmålet: Undersøgte studiet også dødsfald efter 6 måneder blandt personer, der ikke havde haft COVID-19?

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ​ScienceNorway og hos NRK. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.