Et ekstra års uddannelse kan øge din IQ markant

Din intelligens har utrolig stor betydning for dit liv her og nu, men også for hvordan dit liv kommer til at forløbe.

Den har blandt andet betydning for din uddannelse, beskæftigelse og indkomst, men også for din sundhed og trivsel samt hvor længe du kommer til at leve (se her, her og her).

Men hvad er intelligens egentlig? Intelligens er en universel mental evne, som blandt andet involverer evnen til at ræsonnere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå idéer, lære hurtigt og lære af erfaring.

Denne mentale evne er hovedsagelig bestemt af din genetiske sammensætning, men det betyder ikke, at den er uforanderlig. Tværtimod!

Højere intelligens? Ja tak!

Hvis dine medfødte gener ikke placerer dig i den høje ende af intelligensskalaen, skal du ikke fortvivle. Forskning har nemlig vist, at den bedste måde at øge din intelligens på er længere uddannelse.

Men uddannelsessystemer er jo forskellige verden over, så er det også tilfældet i Danmark?

Hvis ja, varer den positive betydning af uddannelse så ved, eller når den på et tidspunkt et plateau, hvorefter flere års uddannelse ikke længere påvirker intelligensniveauet?

Og er der nogle personer, der får mere ud af et ekstra år på skolebænken end andre?

Det er nogle af de spørgsmål, som vi har forsøgt at besvare i et forskningsprojekt ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Uddannelse og intelligens: En hønen eller ægget-situation

Forskningsprojektet inkluderer et studie af 7.389 tilfældigt udvalgte mænd, som er født i Storkøbenhavn i 1953 og har fået målt deres intelligens som 12-årige og senere igen i det tidlige voksenliv i forbindelse med session.

25 procent af mændene har også fået målt deres intelligens midt i livet.

Vi har derfor haft mulighed for at undersøge, hvordan intelligens udvikles i takt med uddannelseslængden.

En faldgrube ved sådanne undersøgelser er dog, at en positiv sammenhæng mellem intelligens og uddannelse kan være forårsaget af tre ting:

1. Højere begavede personer tager længere uddannelser end deres mindre begavede kammerater, det vil sige, at intelligens har betydning for uddannelseslængden
2. Længere uddannelse medfører højere intelligens, det vil sige, at uddannelse har betydning for intelligens
3. En tredje faktor påvirker både folks intelligens, og hvor lang en uddannelse de tager

Hvis man vil vise, at uddannelse virkelig har en positiv betydning for intelligens – altså punkt nummer to herover – er det afgørende at kunne udelukke de to andre mulige forklaringer.

I vores forskningsprojekt undersøgte vi derfor sammenhængen mellem uddannelse og intelligens efter at have taget højde for folks intelligensniveau i folkeskolen. Vi undersøgte altså sammenhængen blandt folk med samme udgangspunkt.

Endvidere tog vi højde for folks sociale baggrund, da denne både har betydning for folks intelligens, og hvor lang en uddannelse de tager.

På den måde var vi i stand til at skelne mellem årsag og effekt og konkludere, at længere uddannelse faktisk medfører højere intelligens.

Uddannelse gør dig klogere

Vores forskningsprojekt viste nemlig, at et ekstra års uddannelse kan øge din intelligens med hele 4,3 IQ point i det tidlige voksenliv.

Den positive betydning af uddannelse så desuden ud til at vare ved hele livet – i hvert fald kunne vi stadig observere den blandt midaldrende (se figur 1).

Med andre ord har uddannelse utrolig stor betydning for din intelligens.

Men varer denne positive betydning ved, eller er der et punkt, hvorefter flere års uddannelse ikke længere påvirker intelligensniveauet?

Ungdomsuddannelserne betyder mest

Selvom uddannelse har stor betydning, så aftager betydningen lidt med uddannelseslængden.

Som det første forskningsprojekt på verdensplan viste vi, at efter undervisningspligtens ophør er det ungdomsuddannelserne (10.-13. uddannelsesår), der betyder mest for intelligensniveauet, mens følgende års uddannelse betyder mindre og mindre.

Den positive betydning af uddannelse varer dog ved helt op til 17 års uddannelse – svarende til fuldførelsen af en kandidatgrad på universitetet.

Men betyder det noget, hvilket udgangspunkt man kommer med, eller får alle det samme udbytte af et ekstra år på skolebænken?

De lavt begavede får størst udbytte

Ved at sammenligne intelligensudbyttet af et ekstra års uddannelse blandt personer med lav, medium og høj intelligens i folkeskolen fandt vi, at børn med lav intelligens fik et betydelig større udbytte af et ekstra års skolegang end børn med medium og høj intelligens (figur 1).

Med andre ord ser det altså ud til, at uddannelse i nogen grad kan mindske intelligensforskelle i befolkningen.

Det betyder dog ikke, at længere uddannelse kan gøre børn med lav intelligens til genier, ligesom genier næppe vil score lavt på intelligenstests som voksne, bare fordi de ikke tog en lang uddannelse.

Men længere uddannelse kan få de to grupper til at nærme sig hinanden.

Guldet for enden af skolebænken

Så uddannelse er altså vejen frem, hvis vi vil øge befolkningens intelligensniveau og mindske individuelle forskelle.

Det er endnu uvist, om uddannelses positive betydning for intelligens også har en positiv betydning for alle de faktorer, som intelligens påvirker – altså beskæftigelse, indkomst, sundhed, trivsel og livslængde.

Hvis det er tilfældet, vil fortsat investering i fri og lige adgang til uddannelse og fokus på at hjælpe de mest udsatte igennem uddannelsessystemet ikke kun bidrage til at forbedre befolkningens almene velfærd, men også til at udjævne noget af den sociale ulighed i samfundet. Alt i alt er uddannelse altså guld værd.