Et ekstra års uddannelse kan øge din IQ markant
Jo lavere begavet man er, jo større er udbyttet af et ekstra år på skolebænken, viser nyt dansk forskningsprojekt.
uddannelse intelligens intelligenskvotient iq læring skole universitet

Et ekstra års skolegang kan øge din intelligens med 4,3 IQ-point i det tidlige voksenliv. Især ungdomsuddannelser har betydning for intelligensniveauet. (Illustration: Shutterstock)

Et ekstra års skolegang kan øge din intelligens med 4,3 IQ-point i det tidlige voksenliv. Især ungdomsuddannelser har betydning for intelligensniveauet. (Illustration: Shutterstock)

Din intelligens har utrolig stor betydning for dit liv her og nu, men også for hvordan dit liv kommer til at forløbe. 

Den har blandt andet betydning for din uddannelse, beskæftigelse og indkomst, men også for din sundhed og trivsel samt hvor længe du kommer til at leve (se herher og her).

Men hvad er intelligens egentlig? Intelligens er en universel mental evne, som blandt andet involverer evnen til at ræsonnere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå idéer, lære hurtigt og lære af erfaring.

Denne mentale evne er hovedsagelig bestemt af din genetiske sammensætning, men det betyder ikke, at den er uforanderlig. Tværtimod!

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Højere intelligens? Ja tak!

Hvis dine medfødte gener ikke placerer dig i den høje ende af intelligensskalaen, skal du ikke fortvivle. Forskning har nemlig vist, at den aktuelt bedste måde til at øge din intelligens på er længere uddannelse.

Men uddannelsessystemer er jo forskellige verden over, så er det også tilfældet i Danmark? 

Hvis ja, varer den positive betydning af uddannelse så ved, eller når den på et tidspunkt et plateau, hvorefter flere års uddannelse ikke længere påvirker intelligensniveauet? 

Og er der nogle personer, der får mere ud af et ekstra år på skolebænken end andre? 

Det er nogle af de spørgsmål, som vi har forsøgt at besvare i et forskningsprojekt ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Uddannelse og intelligens: En hønen eller ægget-situation

Forskningsprojektet inkluderer et studie af 7.389 tilfældigt udvalgte mænd, som er født i Storkøbenhavn i 1953 og har fået målt deres intelligens som 12-årige og senere igen i det tidlige voksenliv i forbindelse med session. 

25 procent af mændene har også fået målt deres intelligens midt i livet.

Vi har derfor haft mulighed for at undersøge, hvordan intelligens udvikles i takt med uddannelseslængden. 

En faldgrube ved sådanne undersøgelser er dog, at en positiv sammenhæng mellem intelligens og uddannelse kan være forårsaget af tre ting:

  1. Højere begavede personer tager længere uddannelser end deres mindre begavede kammerater, dvs. intelligens har betydning for uddannelseslængden
  2. Længere uddannelse medfører højere intelligens, dvs. uddannelse har betydning for intelligens
  3. En tredje faktor påvirker både folks intelligens, og hvor lang en uddannelse de tager

Hvis man vil vise, at uddannelse virkelig har en positiv betydning for intelligens – altså punkt nr. 2 herover – er det afgørende at kunne udelukke de to andre mulige forklaringer.

I vores forskningsprojekt undersøgte vi derfor sammenhængen mellem uddannelse og intelligens efter at have taget højde for folks intelligensniveau i folkeskolen. Vi undersøgte altså sammenhængen blandt folk med samme udgangspunkt. 

Endvidere tog vi højde for folks sociale baggrund, da denne både har betydning for folks intelligens, og hvor lang en uddannelse de tager.

På den måde var vi i stand til at skelne mellem årsag og effekt og konkludere, at længere uddannelse faktisk medfører højere intelligens. 

Intelligenskvotient (IQ)
  • IQ er et mål for, hvor lav eller høj din intelligens er i forhold til andre med samme alder som dig
  • Befolkningens IQ-fordeling har per definition en middelværdi på 100 og en standardafvigelse på 15. 
  • Det vil sige, at hvis du og dine jævnaldrende tager en intelligenstest, vil de med en gennemsnitlig score have en IQ på 100, mens 95 procent af jer vil have en IQ score mellem 70 og 130

Uddannelse gør dig klogere

Vores forskningsprojekt viste nemlig, at et ekstra års uddannelse kan øge din intelligens med hele 4,3 IQ point i det tidlige voksenliv. 

Den positive betydning af uddannelse så desuden ud til at vare ved hele livet – i hvert fald kunne vi stadig observere den blandt midaldrende (se figur 1).

Med andre ord har uddannelse utrolig stor betydning for din intelligens. 

Men varer denne positive betydning ved, eller er der et punkt, hvorefter flere års uddannelse ikke længere påvirker intelligensniveauet?

Ungdomsuddannelserne betyder mest

Selvom uddannelse har stor betydning, så aftager betydningen lidt med uddannelseslængden.

Som det første forskningsprojekt på verdensplan viste vi, at efter undervisningspligtens ophør er det ungdomsuddannelserne (10. - 13. uddannelsesår), der betyder mest for intelligensniveauet, mens følgende års uddannelse betyder mindre og mindre. 

Den positive betydning af uddannelse varer dog ved helt op til 17 års uddannelse – svarende til fuldførelsen af en kandidatgrad på universitetet.

Men betyder det noget, hvilket udgangspunkt man kommer med, eller får alle det samme udbytte af et ekstra år på skolebænken?

De lavt begavede får størst udbytte

Ved at sammenligne intelligensudbyttet af et ekstra års uddannelse blandt personer med lav, medium og høj intelligens i folkeskolen fandt vi, at børn med lav intelligens fik et betydelig større udbytte af et ekstra års skolegang end børn med medium og høj intelligens (figur 1). 

Med andre ord ser det altså ud til, at uddannelse i nogen grad kan mindske intelligensforskelle i befolkningen. 

Det betyder dog ikke, at længere uddannelse kan gøre børn med lav intelligens til genier, ligesom genier næppe vil score lavt på intelligenstests som voksne, bare fordi de ikke tog en lang uddannelse. 

Men længere uddannelse kan få de to grupper til at nærme sig hinanden. 

IQ uddannelseslængde intelligens

Figur 1: Af grafen ser vi, at stigningen i IQ score i forhold til uddannelseslængde og intelligens i barndommen stadig kan ses i midtlivet. Intelligens i barndommen er inddelt i lav (IQ < 90), medium (IQ: 90-110) og høj (IQ > 110). (Figur: Emilie Hegelund)

Guldet for enden af skolebænken

Så uddannelse er altså vejen frem, hvis vi vil øge befolkningens intelligensniveau og mindske individuelle forskelle.

Det er endnu uvist, om uddannelses positive betydning for intelligens også har en positiv betydning for alle de faktorer, som intelligens påvirker – altså beskæftigelse, indkomst, sundhed, trivsel og livslængde. 

Hvis det er tilfældet, vil fortsat investering i fri og lige adgang til uddannelse og fokus på at hjælpe de mest udsatte igennem uddannelsessystemet ikke kun bidrage til at forbedre befolkningens almene velfærd, men også til at udjævne noget af den sociale ulighed i samfundet. Alt i alt er uddannelse altså guld værd.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.