Stil vækkeuret. I morgen tidlig – 2. september 2015 – går det løs.

Klokken 6.37 antændes den næsten 50 meter høje rumraket, der skal sende Andreas Mogensen op, op og atter op med kurs mod Den Internationale Rumstation.

I løbet af 9 hæsblæsende minutter bliver astronauten fra Charlottenlund forvandlet til den første dansker i rummet.

Opdatering efter opsendelsen: Se video af opsendelsen her og se video af ankomsten til rumstationen her.

Andreas' rejse varer dog meget længere end blot 9 minutter. Forberedelserne begynder flere timer før affyringen, og det tager mere end 2 døgn og 34 ture rundt om Jorden at nå helt op til rumstationen (se rejseplanen i bunden af artiklen).

Tarmskylning og russisk kultfilm

Faktisk har Andreas Mogensen allerede ladet op til rumrejsen i to uger i rumbasen i Bajkonur i Kasakhstan, hvor den russiske Sojuz-rumraket nu står klar på affyringsrampen.

Den russiske rumfartsorganisation Roskosmos administrerer basen, så Andreas har fulgt russernes regler og ritualer, og de mere eller mindre skøre traditioner fortsætter helt frem til opsendelsen.

Hvis det går ham, som den canadiske astronaut Chris Hadfield selv har oplevet det og beskriver i sin bog 'Astronautens guide til livet på Jorden', kan Andreas se frem til, at en læge vil undersøge ham i hoved og – ja, han får et par tarmskylninger, så han måske undgår at tilsøle sin ble på den lange, ukomfortable rumrejse.

Mere hyggeligt bliver det formentlig tirsdag aften, når han sammen med sin familie skal se en russisk kultfilm med titlen 'Ørkenens hvide sol', som alle kosmonauter siden 1970 har set dagen før opsendelsen.

Tis på bussens baghjul

På opsendelsesdagen står han tidligt op og får sig et morgenmåltid – hvis han altså tør spise, for rumraketten kommer til at ryste så meget, at maden risikerer at ryge op igen.

Bagefter skåler han med sin hustru og repræsentanter for rumfartsorganisationer, inden de sammen holder et minuts stilhed for at ære afskedens time. På vej ud af den bygning, hvor han de sidste par uger har siddet i karantæne, skriver han sit navn på døren, og en russisk præst kaster vievand i hovedet på ham og velsigner ham.

Derefter vinker han farvel til alle sine gæster og går ind i den bus, der skal fragte ham over til affyringsrampen.

På vejen gør bussen holdt ved en industribygning, hvor Andreas bliver iklædt sin russiske Sokol-rumdragt. Rumdragten bliver trykprøvet, inden bussen kører videre, men det er uden den store grund. For på vej det sidste stykke ud mod raketten, er det en fast tradition, at bussen stopper, astronauterne stiger ud, lyner ned og tisser på bussens baghjul.

Sådan gjorde Juri Gagarin nemlig, da han i 1961 blev den første mand i rummet. Det bringer efter sigende held, og så betyder det mindre, at rumdragten skal trykprøves atter en gang.

Rumskibet styrer af sig selv

Omkring klokken 4.00 om morgenen dansk tid - det er klokken 8.00 i Bajkonur og næsten tre timer før opsendelsen - når Andreas endelig frem til den 49,5 meter høje og 305 ton tunge Sojuz-raket. Der træder han halvvejs op ad trappen ved raketten, vender sig om og vinker farvel for sidste gang inden afrejsen til embedsmænd, teknikere, venner og familie, der skal se opsendelsen fra en tribune 1.300 meter væk.

Andreas er den første, der træder ind i rumskibet i den øverste del af i raketten. Derefter følger kommandøren, den erfarne russiske kosmonaut Sergei Volkov, og til sidst klemmer det tredje besætningsmedlem, kosmonauten Aidyn Aimbetov fra Kasakhstan, sig ind i det trange rumskib.

»Jeg skal være co-pilot. Det vil sige, at jeg skal sidde i venstre sæde i Sojuz og hjælpe min commander med at styre Sojuz. Sojuz er helt automatisk, så hvis alt foregår, som det skal, så er vores rolle simpelthen bare at overvåge alle systemerne. Hvis vi opdager en fejl, skal vi rette den, og i værste tilfælde skal vi overtage manuel kontrol af Sojuz,« siger Andreas Mogensen.

Andreas Mogensen stoler på sin raket

Sojuz-rumskibet er ligesom løfteraketten en gammel sovjetisk opfindelse fra rumfartens barndom i 1960'erne. Modellen er naturligvis blevet opdateret siden, men designet er i bund og grund stadig det samme. Softwaren i rumskibet er blevet digitaliseret, men det ligger stadig så at sige oven på det gamle analoge system.

Selve Sojuz-rumskibet vejer 7 ton og sidder i toppen af raketten. Rumskibet består af tre moduler. Astronauterne sidder i de første timer sammenkrøbet i den midterste del, der kaldes opsendelses- eller landingsmodulet. Forrest er det såkaldte beboelses- eller kredsløbsmodul, hvor lasten opbevares, og hvor astronauterne kan gå på toilettet eller lave kold mad i et lille køkken. Det tredje og bagerste modul kaldes service- eller styremodulet, for det indeholder instrumenter og rumskibets egne raketmotorer. (Foto: NASA)

Sammenlignet med de amerikanske rumfærger kan man sige, at Sojuz er en Lada, mens rumfærgerne var en Cadillac. Rumfærgerne var rummelige og avancerede. Til gengæld var de også dyre og usikre, og efter de blev pensioneret i 2011, er Sojuz-rumskibet det eneste transportmiddel, der kan bringe astronauter til og fra rumstationen.

I forhold til rumfærgerne er Sojuz lille, billig i drift og gennemprøvet – løfteraketten har mere end 1.700 opsendelser på bagen. Derfor stoler den danske astronaut også på det gamle russiske fartøj.

»Der var 135 opsendelser med den amerikanske rumfærge og to katastrofale uheld. Sojuz blev udviklet tilbage i 60'erne, og i de første år var der to katastrofer, men siden da har der ikke været nogen. Sojuz er måske lidt mere robust og pålidelig end rumfærgen,« siger Andreas Mogensen.

»Som en gammel pickup«

Leroy Chiao, en pensioneret astronaut, der har fløjet med begge rumskibe, har beskrevet Sojuz sådan her:

»Sojuz er mere som en gammel pickup: Den har ikke air condition, kun AM-radio, men den får dig fra A til B.«

Sojuz-raketten er så robust, at den sagtens kan blive sendt op i blæsevejr. Der er dog heller ikke plads til slinger i valsen i morgen. Opsendelsesvinduet – altså det tidsrum, som raketten skal sendes af sted i, hvis rumskibet skal nå op til rumstationen på det planlagte tidspunkt - er på kun 10 sekunder.

Helt præcis fyres der op for raketmotorerne klokken 6.37:43. Hele rejseplanen i danske tider kan du se her:

Andreas Mogensens rumrejseplan

• Ca. kl. 4.00 (kl. 8:00 i Bajkonur): Astronauterne sætter sig ind i rumskibet. Computersystemet og radioen tændes, kapslen bliver tryksat, og alt bliver testet, mens nedtællingen er i gang.
   
• Kl. 6.37:43: Hovedraketten og de 4 booster-raketter tændes på samme tid, og raketten letter fra Jorden.
   
• Kl. 6.38:28: Raketten er begyndt at flyve skævt op for at ramme den planlagte bane om Jorden. Efter 45 sekunder er raketten allerede i 11 kilometers højde, og hastigheden er 1.640 km/t.
   
• Kl. 6.39:41: Efter 1 minut og 58 sekunder er raketten 40 kilometer oppe. Redningsraketten og de fire boosterraketter frakobles, og raketten går dermed ind i 2. trin, hvor hovedraketten alene leverer drivkraften.  Presset på astronauternes kroppe stiger og nærmer sig 3,5 g – det vil sige, at Andreas Mogensen, der normalt vejer 90 kg, et kort øjeblik har det som om, at han vejer 315 kg.
   
• Kl. 6.40:21: 2 minutter og 38 sekunder inde i opsendelsen frigøres den kappe, der har beskyttet rumskibet. Der kommer nu lys ind ad vinduerne i rumkapslen.
   
• Kl. 6.42:31: Efter 4 minutter og 48 sekunder slippes rakettens andet trin, og motoren i det tredje trin tændes. Raketten er nu 170 km oppe og skyder en fart på 13.250 km/t.
   
• Kl. 6.46:33: Når raketten har fløjet i 8 minutter og 50 sekunder, frigøres den tredje raketmotor. Højden er nu 220 km over Jordens overflade, og rumskibet begynder at kredse om Jorden med omkring 28.000 km/t. Et medbragt tøjdyr stiger til vejrs inde i kapslen og indikerer, at astronauterne nu er i vægtløs tilstand. Rumskibets solpaneler foldes ud, og astronauterne kan nyde udsigten over Jorden.
   
• Kl. cirka 9.30: Jagten er nu sat ind på rumstationen. Det kræver i alt 34 ture rundt om Jorden for på sikker vis at indhente ISS, der kredser om Jorden i en højde af 420 km. Efter omkring 3 timer kan astronauterne tage hjelme og handsker af og svæve ind i beboelsesmodulet, hvor der er soveposer, et toilet og et lille køkken, men da det lille rumskib er fyldt med last, er der kun plads til to astronauter ad gangen i beboelsesmodulet.
   
• Fredag 4. september kl. 9.42: Efter 51 timers rumrejse når astronauterne op til ISS, hvor de efter en meget forsigtig manøvre tilkobler rumskibet.
   
• Fredag 4. september kl. 12.15: Når rumskibet er koblet til rumstationen, undersøger astronauterne grundigt, at rumskibet og sammenkoblingsmodulet er fuldstændig lufttætte, og trykket udlignes. Planen er, at de kan kravle ombord på ISS omkring klokken 12.15 dansk tid.
   

Se, hvordan rumskibet indhenter og kobler sig til rumstationen (Video: ESA)