Annonceinfo

Virker lysterapi mod vinterdepression?

Spørg VidenskabenMørket presser sig på, og det er højsæson for vinterdepressioner. Lamper til lysterapi er i høj kurs – men virker de?

Rigtigt sollys er at foretrække frem for en lysterapilampe, siger overlæge og psykiater Klaus Martiny. (Foto: Colourbox)

På denne tid af året går mange og drømmer sig væk til en verden, hvor det ikke er bælgmørkt det meste af døgnet. En verden, hvor cykellygter inden kl. 22 kun er noget, man bruger, fordi man har batterier til overs.

Enkelte overvejer nok at spole forbi den mørke tid og tage forskud på foråret med en såkaldt lysterapilampe.

Det har Tine Nørregaard i hvert fald gjort. Derfor har hun skrevet til Spørg Videnskaben, om lysterapi virkelig hjælper mod vinterdepressioner.

Det spørgsmål har vi sendt videre til overlæge og ph.d. Klaus Martiny, Psykiatrisk Center København. Han har skrevet ph.d. om netop effekten af at behandle deprimerede med lys.

Klaus Martinys korte svar på Tines spørgsmål er: »Ja! Lysterapi har en klar effekt mod vinterdepressioner.« Men inden overlægen får lov til at uddybe, skal vi lige forstå, hvordan vinterdepressionen er forskellig fra sin helårlige slægtning.

For lidt lys kan give vinterdepression

Vinterdepression udløses typisk af – ja, nemlig: Vinteren og vinterens bedste ven, mørket.

»Man bliver vinterdeprimeret, fordi man får for lidt lys. Lys påvirker niveauet af stoffet serotonin i hjernen, og det er manglen på det stof, der ofte spiller en afgørende rolle, når man bliver deprimeret,« fortæller Klaus Martiny.

»Den umiddelbare forskel på almindelige depressioner og vinterdepressioner er selvfølgelig, at vinterdepressioner er årstidsafhængige. Derudover får vinterdeprimerede nogle atypiske symptomer i forhold til, hvad deprimerede mennesker almindeligvis oplever.«

Gener gør nogle mere vinterdeprimerede end andre

»Vinterdeprimerede bliver mere irritable, sover mere, får mere appetit og tager derfor også tit på. Det ser man ikke hos almindeligt deprimerede – tværtimod,« forklarer Klaus Martiny.

Selvom vi alle sammen har en mindre beholdning af serotonin om vinteren, bliver nogle mere påvirket end andre.

»Der spiller en genetisk faktor ind – nogle mennesker er bare bedre tilpasset end andre til at bo så højt mod nord, som vi gør,« siger Klaus Martiny og tilføjer: »Desuden betyder det selvfølgelig noget, om man sørger for at komme ud, mens det er lyst.«

Lysterapi er en tretrinsraket af gode virkninger

Men hvad er det da ved noget så elementært som lys, der hjælper på humøret? Klaus Martiny kan afsløre, at succesen går på tre ben. Lysterapi:

  • stabiliserer døgnrytmen
     
  • giver mere energi
     
  • får niveauet af serotonin i hjernen til at stige

»Lysterapi stabiliserer vores døgnrytme, og derfor skal man bruge det om morgenen. Hvis man tager det om aftenen, risikerer man ikke at kunne sove,« advarer Klaus Martiny.

Lysterapi forstærker virkningen af medicin

Ud over at afstive døgnrytmen, giver lysbehandling mere energi.

Og så får den niveauet af serotonin til at stige. Lyset får nemlig en særlig type celler inde i øjet til at give besked til hjernen om, at der skal produceres mere serotonin.

På det punkt minder det meget om den medicin, læger udskriver til deprimerede, som også øger produktionen af serotonin.

»Derfor bruger man også lysterapi til at forstærke virkningen af medicinen, som deprimerede patienter tager,« forklarer Klaus Martiny.

Kom ud i lyset - eller køb stor skærm med blødt lys
Det kan faktisk hjælpe på vinterdepression - og måske -træthed - hvis du bare sidder foran en almindelige pære, men en decideret lysterapi-lampe er bedre. (Foto: Thomas Hoffmann)

Inden man i ren iver investerer i en lysterapilampe, foreslår Klaus Martiny dog at prøve en billigere form for lysterapi – den naturlige variant. Om end solen på denne årstid er en sjælden gæst på disse kanter, er det trods alt lyst omkring otte timer om dagen.

»Og så kan man prøve at skabe ordentlige belysningsforhold indenfor, så der kommer masser af dagslys ind,« foreslår han, blandt andet med henvisning til dem, der er tvunget til at være på arbejde, mens solen er fremme.

Så undgår man også at risikere at skulle døje med lysterapiens bivirkninger: Irritation i øjnene, indvendig uro og kvalme – de to sidstnævnte er en sideeffekt af, at lyset får niveauet af serotonin i hjernen til at stige.

Klaus Martiny understreger dog, at det trods alt er meget sjældent, at lysterapiens brugere oplever disse bivirkninger.

Skulle man have mod på at investere i en lysterapilampe, anbefaler Klaus Martiny, at man køber én med en stor skærm og et blødt lys. Og så kan man med fordel sætte sig og læse (måske i et rejsekatalog), mens man et par gange i minuttet kortvarigt kigger op.

Alt lys er godt - med visse forbehold

Lysterapilampens mere transportable pendant – briller, der har en lyskilde installeret – anbefaler Klaus Martiny, at man holder sig fra.

»Der mangler videnskabelige undersøgelser, der beviser, at de virker,« konstaterer han. Til gengæld er der i princippet ikke noget i vejen for, at man kigger ind i sin stuelampe. Klaus Martiny tager dog visse forbehold:

»Man skal bare huske, at der kun er en enkelt lyskilde – pæren – i almindelige lamper, hvor lysterapilamper har en stor overflade med lysrør, som giver meget mere lys. Lysterapilamper har også et indbygget UV-filter, og det har stuelamper ikke,« forklarer overlægen.

»Det er selvfølgelig ikke noget problem med almindelige lamper, der ikke lyser så kraftigt. Men hvis de rent faktisk lyser de 10.000 lux, som lysterapilamper gør, så ville det være skadeligt.«

Lysterapi erstatter ikke en konsultation hos lægen

Klaus Martiny vil ikke afvise, at lysterapi kan have en gavnlig effekt på almindelig vintertræthed.

»Men der er ingen beviser for det, på samme måde som vi ved, at det virker mod vinterdepressioner,« siger han.

Overlægen understreger også, at man skal være varsom med at gøre-det-selv ud i lysterapiuniverset. Det er altid vigtigt at gå til lægen, hvis man har mistanke om, at man har en depression.

Det er ikke nødvendigvis nok at købe en lampe på nettet og sætte sig inde i lyset, mens mørket falder på udenfor.

»Man kan ikke altid vide, hvilken slags depression, der er tale om, når man føler sig deprimeret i løbet af vinteren. Derfor bør man altid tale med sin læge,« fastslår han.

Videnskab.dk takker Klaus Martiny for at få os oplyst - og sender en t-shirt i Tine Nørregaards retning som tak for det gode spøgsmål.

Du kan læse mange flere gode spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben - eller stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også købe Videnskab.dk's bog med 77 af de bedste spørgsmål og svar: 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?'

Årsag til vinterdepression er stadig ukendt

Lægerne er stadig ikke helt sikre på, hvorfor vinterdepressioner opstår, og faktisk afviser nogle forskere, at lidelsen overhovedet eksisterer. Men de, der anerkender vinterdepression som en sygdom, mener, at hovedårsagen til den er mangel på lys.

Det lysfølsomme hormon, melatonin, er vigtigt i reguleringen af vores døgnrytme. Hjernen udskiller melatonin om natten, og der bliver derfor udskilt mere af det om vinteren. Det kan forstyrre døgnrytmen og gøre os mere trætte.

Et andet hormon, serotonin, har betydning for menneskets humør. Udskillelsen af serotonin bliver påvirket af lys, derfor vil niveauet af det i hjernen automatisk være lavere om vinteren.

Almindelige depressioner opstår typisk som et samspil mellem arvelig sårbarhed og nogle ydre omstændigheder i den deprimeredes liv, som for eksempel et dødsfald eller en skilsmisse.

Det er en erfaringssag, at lysterapi virker bedst mod vinterdepressioner. Men man bruger det også i mindre grad til almindelige depressioner – både alene og i samspil med medicin.

Du bør dog for nu holde dig fra de særlige lysterapi-briller, som du kan se herover. De er dyre, selvom effekten ikke er undersøgt videnskabeligt.

(Kilde: patienthaandbogen.dk og Klaus Martiny)

Vinterdepression

Mange mennesker får lyst til at gemme sig langt væk i vinterhalvåret, ikke til varmere himmelstrøg, men derimod ind i en varm, lun hule eller hus. Med andre ord, de vil gerne gå i hi, ligesom bjørnene.

Nu er der så det problem, at mange af de mennesker der mærker denne lyst til at forsvinde ind i den varme hule om vinteren, at de også har et job at skulle passe og da er det så skævheden opstår i den menneskelige psyke.

Skal mennesket gå i hi eller skal det arbejde?

Er trangen til at gå i hi stærkere end at arbejde, så vil det at skulle arbejde kunne skabe en depression, fordi der på en arbejdsplads er en uskreven lov om, at man ikke bare lægger sig til at hygge sig, når det passer en.

Nu er trangen til at gå i hi, ikke blot en lyst et menneske har, men derimod kan være et biologisk/mentalt behov og bliver det ikke dækket, vil der netop opstå en depression, fordi omgivelserne reagerer negativt på, at mennesket har behovet for at trække sig tilbage til en lun hule, i vinterhalvåret.

Kan erhvervslivet indstille sig på, at vi mennesker der bor i disse områder, hvor lyset bliver mindre om vinteren og det bliver koldt udenfor, at mange af os har behovet for at trække os tilbage til en varm hule og være der til foråret igen begynder at pible frem af jorden. Så vil al vinterdepression forsvinde som dug for solen.

Prøv at læg mærke til, hvad et deprimeret menneske gør. Det søger ind i en varm hule, indtil det lysner igen. Kan omgivelserne acceptere at mennesker trækker sig tilbage, vil det at gå i hi ikke længere føles som en depression, men derimod som en glæde.

Når mennesker føler depression som værende en depression, så er det på grund af omgivelsernes manglende accept af, at folk trækker sig væk fra arbejdsmarkedet eller fra det sociale samvær.

Arbejdsmarkedet har endnu ikke accepteret, at folk bare smutter i hi nogle måneder om vinteren, næh, der skal så sandelig arbejdes. Hvis blot arbejdsmarkedet accepterede at mennesker gik i hi om vinteren, ville der ikke være den store mængde af sygefravær af den ene og anden årsag, for mange sygefraværsdage hænger sammen med, at mange mennesker ubevidst har behov for et hi om vinteren.

Henvisning til videnskabelige undersøgelser

Hej Søren

Videnskab.dk er naturligvis også interesseret i at viderebringe den nyeste information.

I artiklen påpeger Klaus Martiny, at »der mangler videnskabelige undersøgelser, der viser, at lysbrillerne virker.«

Hvis du er uenig, er du velkommen til at lave henvisninger til sådanne undersøgelser.

Venlig hilsen
Redaktionen

re: Fejl og generaliseringer

Beskriv hvilke fejl og ikke prisen på de solbriller du forsøger at sælge. Det burde være til at forstå.

Ps. jeg har en kopi af dit indlæg; her nævner du dit produkt 5 gange samt pris og udover en masse reklamegas så er der ikke ret meget indhold i dit indlæg.

Fejl og generaliseringer

Kære redaktion

Artiklen indeholder desværre flere fejl og generaliseringer.

Retter I? Vi ønsker ikke gratis reklame, men blot, at videnskab.dk viderebringer den nyeste information.

Med venlig hilsen

Søren Jensen

Indlæg slettet pga reklameindhold

@ Søren Jensen: Det er ikke tilladt at reklamere i debatten, hvorfor redaktionen har slettet dit indlæg.

Hvis du vil vide mere om debatreglerne her på Videnskab.dk, kan du læse mere her:
http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Venlig hilsen
Redaktionen

Reklame-link slettet

Et reklame-link er fjernet fra et indlæg.

@ Mathias C - for at deltage i debatten skal du oprette dig med dit fulde navn.

Hvis du vil vide mere om debatreglerne her på Videnskab.dk, kan du læse mere her:
http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Hilsen
Redaktionen

Sollys i pæreform

Hej jeg overvejer i øjeblikket at købe et par viva pære til privat brug, idet jeg tænker at dette er et langt sundere alternativ til de almindelige pære. Men efter at have læst denne artikel har jeg nogle spørgsmål jeg håber i vil svare mig på..
- terapilys 15 min om morgnen imod et fuldspektret lys hele dagen - hvad er bedst?
- I siger at lys-terapi lys har en positiv indvirkning på døgnrytmen, men også at hvis man bruger det om aftenen kan man få svært ved at sove - gælder det samme for fuldspektret pære?
Med venlig hilsen Mathias

Du har fuldstændig ret

Hej Dorte

Undskyld jeg først svarer nu, havde glemt jeg skrev herinde..
Jeg har sendt en mail til ham da det skal ændres. http://dindepression.dk er en personlig hobby uden indtjening, men derfor skal der jo stadig være super god og opdateret information.

Jeg er fuldstændig enig i dine synspunkter og håber ellers du som professionel er glad for sådanne sider og offentlige kampagner ligesom En-af-os.dk

@Lisa Madsen

Kære Lisa.

Du henviser til en hjemmeside om depression, og lad mig lige komme med en kommentar som professionel.

For det første er der en decideret misvisende fejl på hjemmesiden. Den test der er link til, som brugere kan anvende for at få indtryk af, om de muligvis har en depression kaldes IKKE ICD-10-testen, som der står på hjemmesiden. Det er meget misvisende, da IDC-10 diagnosesystemet er det system, som læger anvender ved diagnosticering blandt andet i Danmark. Testen der er link til kaldes MDI (Major Depression Inventory). Det er vigtigt at vide, at flertallet i en befolkningsundersøgelse eller lignende, som skorer svarende til en depression på denne test IKKE har depression. På hjemmesiden står der godt nok, at testen er usikker, og at man anbefales at gå til lægen mhp. nærmere undersøgelse, hvis man skorer højt på MDI. Det er naturligvis fornuftigt. Men det kan blot ikke understreges nok, at testen er utrolig dårlig, hvis man ikke er i meget høj risiko for at have en depression. (Hvilket for eksempel er tilfældet, hvis man er indlagt pga. depression, hvor flertallet af de undersøgte vil have depression, hvilket også vil vise sig, når de udfylder spørgeskemaet MDI). Men det er altså mest normalt at have depressive symptomer i en grad, så man skorer pænt højt på MDI, uden at det efterfølgende vil vise sig, at man har en depression ved en lægelig undersøgelse. Derfor er det meget forvirrende, at der ved en fejl står, at den kaldes ICD-10-testen, som er den læger anvender. MDI er relativt god til at udelukke depression. Dvs at flertallet som skorer lavt på en MDI ikke har en depression. Men flertallet i den almindelige befolkning der skorer højt på en MDI har heller ikke depression - der har været undersøgelser der har vist at op mod 4 ud af 5 der tilsyneladende har en depression iflg. MDI ikke har en depression... Det er udelukkende et screeeningsinstrument og kan ikke anvendes til diagnostik. Spørgeskemaundersøgelser er utrolig upålidelige, selvom det kunne være nemt, hvis de reelt var brugbare i situationen : )

Mvh Dorte

d-vitamin

Det er også en god ide at tænkte over hvad man putter i munden. http://www.depressioninfo.dk/spis-dig-til-bedre-hum%C3%B8r/ - hvis man har et stabil blodsukker giver det bare mere energi og så kan man også overveje i vinterperioden at tage d-vitamin

Uvidenskabelige bavl

Der har altid eksisteret mennesker som har fundet den ultimative sandhed, og den forfægter de ved at håne og nedgøre folk der har en anden sandhed. Det går langt tilbage i historien, religionskrigene kostede rigtig mange mennesker livet. At Jorden var flad, var engang sandheden og de stakler der mente den var rund måtte lade livet. I dag har vi stadig religionskrige, med derudover har vi den globale opvarmning og kernekraft, hvor de anderledes tænkende får verbale tæsk af de skriftkloge.

Men ellers er det rigtigt at man skal sørge for at få sollys og derfor undgå solbriller.

Vinter depression kan mildnes med homøopatisk magnesium i D6

Et indlæg er blevet slettet

Et indlæg er blevet slettet på grund af reklame for site.

Hvis du er i tvivl om, hvilke debatregler, der er på Videnskab.dk, kan du læse dem her:

http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Med venlig hilsen
redaktionen

En SOLSKÆRM - om manglende sol i vinterhalvåret.

Jeg har tidligere lavet en lille tekst, som viser hvordan vi har løst problemet med manglende sol og lys i vinterhalvåret.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/vitaminet-vi-ikke-far-nok-af#comment-17780

Vi har i mange år brugt en hjemmelavet solskærm i haven.
Om sommeren, når der er masser af sol, er der ikke brug for den.
Men når solen bliver svagere, tager vi den frem og sætter den bag ved en bænk, vi har, og så kan vi nyde solen med en intensitet som på Mallorca.
Også selv om der er sne omkring os, har vi det skønt på den bænk. Men ordentlig sol skal der være.

Lidt om at bygge solskærmen:
Man tager nogle store plader, som har en passende bøjelighed og spændstighed. Her på limes noget aluminiumsfolie. For at kunne kontrollere pladens bøjning og kurve, sættes der en snor i pladen på den lange led. Denne snor løber igennem en lille ring. Ved at sno denne snor med en lille pind eller et søm og lade den lille ring fungere som en lås, kan man kontrollere pladens krumning, og dermed hvordan solens stråler skal focuseres.
Vi har en flytbar bænk, hvor vi har bygget en konstruktion, et ”mål” på ca. 2,5 m med et par øjer til snore, så vi kan sætte pladerne op bag bænken (vi har 2 plader a 1,22m gange 2,4m bag bænken).

Vi har brugt disse plader konsekvent i 12 år og det er herligt at kunne fange forårssolen på nøgen hud fra her omkring 1 februar. Men lad nu være med at brænde dig selv for det kan du sagtens.
Men hvis du stiller skærmkrumningen passende kan du få alt det bløde, men intense lys du kan ønske dig.

Lysterapi briller

Jeg lider selv af depression og synes helt klart selv at lysterapi er en af de bedste metoder til at afhjælpe på dette. Synes det er lidt underligt at der bliver frarådet at købe disse briller da jeg troede det var bevist og andre var i gang:

http://ing.dk/artikel/124882-crowdfunding-skaffer-dansker-penge-til-udvi...

En ven er i gang med at bygge et samfund op på nettet hvor alle med depression kan støtte hinanden på http://dindepression.dk

@Henning
Det er da virkelig en genial idé, det må vi da se at få installeret også, hvis min mand dog kan få de 10 tommelfingre til at fungere :)

Ottos uvidenskabelige bavl

Kim: Enig. Det var da noget forfærdeligt vrøvl. Han må finde nogle mere okulte sites end dette. Dem er der til gengæld oss mange af.

Ottos uvidenskabelige bavl

I næsten alle de indlæg du skriver her på videnskab.dk findes et link til din hjemside - det virker som om du udelukkende skriver indlæg her for at henlede opmærksomheden på dit personlige site - Jeg har før gjort dig opmærksom på at det ikke er formålet med videnskab.dk at fungere som reklameplads for folks private hjemside(r) - specielt ikke i det omfang du benytter videnskab.dk til at gøre reklame for dig selv.

Det til kommer at dit site absolut er komplet uvidenskabeligt og er en omgang ævl bestående af hjemmestrikkede ideer og alm. nonsens – hvis du forsætter med den type indlæg bør videnskab.dk i mine øjne overveje at slette og/eller redigere dine indlæg da du åbenbart forsætter selvom du er blevet kraftigt opfordret til at lade være med at henvise til dit uvidenskabelige bavl.

Vi er i forvejen overrendt af typer der har hvad man vist kan kalde en særdeles alternativ opfattelse af de videnskabelige teorier og fornøjer sig med at spolere stor set alle de debatter de deltager i – så vi har absolut ikke brug for at fungere som opslagstavle for endnu flere crackpots.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg