Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?

Vi kan lige så godt tone rent flag med det samme: Denne omgang af Spørg Videnskaben er ikke for sarte eller blufærdige sjæle.

Dagens spørger, Magnus Herhold, skriver i en email:

»Selvfølgelig lugter prutter ikke godt, men man har tilbøjelighed til at tage en sniffer under dynen om morgenen, hvis man lige har sluppet en lille vind. Andres prutter giver kvalme, og man bliver næsten harm over, at en person har sluppet en vind i selskab med andre mennesker.«

Magnus undrer sig over, at man kan lugte til sine egne prutter uden at fortrække en mine. Kan det være, fordi prutter indeholder bestemte stoffer, som knytter dem til ejermanden?

Eller er tilhørsforholdet udelukkende psykologisk?

Hul igennem til forskerne

Svaret viser sig at være lidt svært at finde frem til, for ingen har forsket konkret i prut-lugt.

Enkelte kloge hoveder med forstand på vores opfattelse af lugte meddeler endda, at de slet ikke vil forbindes med en artikel om prutter.

Heldigvis har vi mange tusinde forskere i Danmark, og inden for andre fagområder er flere forskere friske på at komme med skud fra hoften.

Én af dem er hjerneforsker, overlæge Troels Wesenberg Kjær fra Klinisk Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet. Han fortæller, at hjernen er særlig effektiv til at bearbejde informationer om os selv og vores krop. På den måde ved vi, hvad vi har at byde på og lever som regel fint med det.

Et eksempel er, at vi sjældent får ubehagelige overraskelser, når vi ser os selv i spejlet, for vi har som regel set det meste før.

»Vi er generelt glade ved det, vi genkender med synet, og det kan også gælde for lugtesansen. Måske konstaterer hjernen, at 'den lugt kender jeg allerede, så den er jeg tryg ved', og dermed er det en behagelig lugt,« funderer Troels W. Kjær.

Kan du genkende din prut i en blindtest?

Hjerneforskeren hælder altså til, at det er en psykologisk forklaring.

Det samme gør professor emeritus ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, Jens Mammen, der har forstand på sansernes psykologi.

Jens Mammen understreger, at han aldrig har forsket i prutter og derfor kun taler sig ud fra sin normale 'snusfornuft', når han sætter spørgsmålstegn ved selve præmissen i Magnus' forespørgsel:

»Er det overhovedet sikkert, at ens egne prutter ville lugte bedst i en blindtest?«

»Kunne det ikke tænkes, at ens viden - sand eller indbildt - om oprindelsen af prutten reelt er det afgørende, på samme måde som vores forskellige holdninger til egen og andres kropslugt?« lyder det fra Jens Mammen.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

»Vi har jo heller ikke noget imod at sluge vores eget spyt. Men vi ville nok kvie os, hvis vi fik fortalt, at det var andres, og så videre og så videre,« spekulerer professoren.

Det meste prutluft lugter slet ikke

En fagmand lidt tættere på emnets centrum er Peter Bytzer, der ud over at være overlæge på Køge Sygehus også er ph.d. og professor i mave-tarmsygdomme ved Institut for Kirurgi og Intern Medicin på Københavns Universitet.

Peter Bytzer fortæller, at det næppe er pruttens kemiske egenskaber, som gør den tiltalende for ejermanden.

»99% af luften i tarmen er lugtfri. Det er sådan noget som ilt, CO₂, brint, kvælstof og metan. Prutter lugter i stedet på grund af ganske små mængder af typisk svovlgasser, som kommer fra bakteriers nedbrydning af rester af fordøjet mad i tarmen - det kan for eksempel være kostfibre.«

»Luften varierer, efter hvad vi har spist, og jeg tror, vi alle har oplevet, at egne prutter i perioder lugter helt forfærdeligt, mens de til andre tider bare er luft med lyd på. Så selvom jeg ikke kan svare helt sikkert, tror jeg mest på, at vi kan opleve andres prutter som værre, fordi vi har en slags social fobi over for dem,« lyder det fra Peter Bytzer.

Prutter har sprængt mange tyktarme

Det er let at forstå, hvis man bliver lidt ubehageligt til mode, når sidemanden løfter sig lidt fra stolen for at lukke gas ud.

Lugten kan være mere end bare ubehagelig; den kan også være decideret farlig.

Prutter består af gasser, og derfor kan der faktisk gå ild til dem - det har eksperimenterende YouTubere for længst opdaget.

Vigtigere, så kan prutter faktisk eksplodere inde i kroppen. Peter Bytzer beretter, at det gennem tiden er gået ud over en hel del patienter under en operation i tyktarmen.

»Det er én ting at sætte ild til en prut på vej ud, for der går flammen ikke baglæns op, men hvis du bruger strøm i en tyktarm med en masse gas, så kan det gå galt. Der er massevis af tyktarme, som er sprængt, fordi der for eksempel skulle fjernes polypper med elektricitet,« fortæller Peter Bytzer.

Han tilføjer dog, at det efterhånden sker meget sjældent, fordi patienter i dag bliver renset ordentligt igennem før en operation.

Underbukser opsluger prutlugt

Hvis du virkelig gerne vil undgå at sprede lugten af svovldampe til andre menneskers næsebor, er der forskellige muligheder på markedet.

Apoteket byder på et par produkter, der fjerner overfladespænding i mavesækken, men ifølge Peter Bytzer er de ikke særligt effektive.

Et amerikansk kulfilter skulle til gengæld have god effekt. Kulfiltret klistres fast i underbukserne og skulle efter sigende absorbere den værste lugt, der slipper ud af kammeret.

Rimelig sikkert at holde prutter tilbage

Hvis ingen af løsningerne frister, bør det være en sikker løsning at knibe sammen, indtil du har fundet et lokale med bedre udluftning eller færre mennesker.

Peter Bytzer har ganske vist oplevet patienter, som er så generet af maveluft, at deres flade mave fra om morgenen er blevet omdannet til en ballon om aftenen, fordi luften har presset kroppens organer længere ned.

Men sådan en reaktion rammer patienter med irritabel tyktarm, der er den hyppigste mave-tarm-sygdom herhjemme. Alle andre bør slippe for større problemer.

»Jeg mener ikke, at det er forbundet med nogen helbredsrisiko at lade være med at prutte, men det er klart, at hvis man holder sig meget tilbage, kan det være medvirkende til, at nogle mennesker bliver forstoppede,« siger Peter Bytzer, der i øvrigt også formand for Dansk Gastroenterologisk Selskab; et selskab for fagfolk med forstand på sygdomme i mave-tarm-regionen.

Apparat måler prutter

Vi sender en velduftende T-shirt af sted til Magnus Herhold som tak for det luftige spørgsmål - og kan som bonus-info oplyse, at et par entusiastiske amerikanske ingeniørstuderende har bygget en prutmåler, som registrerer lyd, temperatur og gaskoncentrationer i en prut.

Måske noget at lege videre med hjemme under dynen?

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.